20/9 – 2017 Tilbage i Auray.
I dag sejlede vi op igen af fjorden til Auray. Ja hvornår er det en fjord og hvornår bliver det til en flod. Det kan sammenlignes med Elben. Når man kommer ud ved Brunsböttel synes man jo at det må være en fjord. Min opfattelse har været at det måtte have noget med saltholdigheden at gøre, og også størrelsen og hvorvidt der kunne sejles uhindret. Så i vore dage må man ty til Google, men det bringer dog ikke synderlig klarhed over det. Der er nemlig forskellige opfattelser og definitioner i forskellige lande også. Geologisk er en fjord et område der er udgravet af vand (smeltevand), men har land på 3 sider. Men prøv selv. Så lad os sige at fjorden går over i en flod, så vi ligger i en flod med saltholdigt vand. Det skyldes tidevandet som også her er op til 6 m. Det bringer en del saltvand langt op i floden. Men her skal vi så i gang med den store rengøring og nedpakning af båden. Da vi kom, var det på et tidspunkt hvor der var maks. højvande, se billeder her:
Her er et billede med lidt lavere vand, men ikke helt lavt:
Vi fik ryddet op, selvom der ser mere ud somom vi har rodet ret meget. Det var tørt vejr så fokken blev pakket sammen. Bommen kom af, og lagt ned i kahytten, men med sejlet på, så der er godt fyldt.
Det er en meget mærkelig fornemmelse at båden nu forlades og skal ligge der i vandet de næste 8 måneder.
Forresten I må hellere få et billede af min model på Catwalken:
Og her sidder vi så i solen og venter lidt på toget.