Om Skærsilden
Skærsilden er en Delphia 29 som er 29 fod lang. Det svarer til 8,6 m, den er knap 3 m bred og rager 13 m op over vandet. Byggevægten er 3800 kg, men langtursklar er vægten omkring 4500 kg. Den er bygget i Polen og konstrueret af den polske olympiske sejler, Andrzej Skrzat.
Det særlige ved vores er at den har en sænkekøl, eller rettere et sværd der går ned gennem kølen på 1200 kg som sidder helt oppe under bunden. Det er ikke almindeligt her i DK, men det giver en del flere muligheder for sejlads. Desuden skal man så heller ikke være bange for grundstødninger. Eneste ulempe er at den er en smule langsommere når det blæser meget (+14 m/s) da en køl der sidder næsten 2 m nede selvfølgelig har et mere oprettende moment i forhold til vægten. Jeg har ændret på sejlføringen for at få den største fart ud af den på vores ture som skal være mest muligt uden bidevindssejlads. Genuaen er erstattet af en fok som er 6 m2 mindre. Til gengæld har jeg så sat et bovspryd på hvorpå der kan sættes en gennakker. Desuden har jeg et ekstra spilerfald helt i toppen af masten hvor jeg kan sætte en gammel drifter som er en flad gennakker.
Her er nogle mål på båden.
Keel type | centreboard | |
---|---|---|
Length overall | 8,70 m | 28,54 ft |
Hull length | 8,58 m | 28,15 ft |
Beam | 2,98 m | 9,78 ft |
Draft | 1,69 m | 5,54 ft |
Total weight | 3800 kg | 8378 lbs |
Ballast weight | 1200 kg | 2646 lbs |
Power | 20 HP | |
Tank capacity | 70,0 l | 15,4 gal.UK |
Water tank | 142,0 l | 31,2 gal.UK |
Holding tank | 70,0 l | 15,4 gal.UK |
Main sail area | 19,50 m2 | 209,90 ft2 |
Genoa area (genoa) | 24,50 m2 | 263,72 ft2 |
Transport beam | 2,98 m | 9,78 ft |
Length for transport | 8,70 m | 28,54 ft |
Designer | Andrzej Skrzat |
Vores fok er på 19 m2 og sejlklar til langtur har den en vægt på 4400 kg.