Klokken 8 startede dagen i Muros med affyring af en art larmende røgbomber… Så efter en sen morgenmad og lidt indkøb i Gadis besluttede vi kl. 13 at sejle væk fra larmen og videre mod Puerto Pedras Negra 26 sømil sydpå.
Solen skinnede, vinden var i nordvest, der var lovet op mod 8-12 m/s måske lige i det friskeste at lægge ud med… Det blev dog en fin tur, hvor vinden kun gradvis øgedes til omkring de 12 m/s. Jeg, og vist også Erik, var glade for at vi havde sejlet denne flotte, men klippefyldte strækning to gange tidligere sidste sommer, så vi vidste, at vi rent faktisk kunne passere tæt på de ret så markante klipper. Vi nåede Puerto Negras 18.30 efter en supersejlads med 5,1 i snit, pænt for Skærsilden. Vi havde ikke været i den lille havn før, så vi havde ringet i forvejen og sikret os en plads, hvilket nok var klogt.
Nogen egentlig by var her ikke, mere et ferieområde af den pænere slags. Her var flotte sandstrande og imponerende klippeformationer på begge sider af havnen og en fin bred træpromenade langs stranden med små cafeer og restauranter her og der. Vi spiste dog i båden: Lammekotelletter og chorizopølser på grillen, salat og flutes!Og denne nat sov vi for første gang i flere dage uden at blive forstyrret af rejsefeber, traffiklarm eller havnefest.
26-27.06/19 Afrejse mod Santiago de Compostela.
Efter efter et sørgeligt og endeligt farvel til vores dejlige hund Amanda ( 13 år gammel og syg), en ligeså trist, men forhåbentlig kun midlertidig afsked med min gamle far på 96 år og et mere almindeligt farvel til alle andre tobenede og firbenede blandt familie og venner tog vi, Erik, Roman og jeg, efter et pitstop i Hillerød hos Eriks datter Camilla og familie ( hvor Chico kom på “pension”) 27.06.19 med et morgenfly mod London. Der fra videre med fly mod Santiago de Compostela, hvor vi havde bestilt en overnatning i et tresengsværelse i Eriks stamhotel …. i centrum af den gamle by. Vi syntes, at Roman også skulle ha’ lov at opleve byens helt særlige stemning og se den flotte katedral og alle de trætte “pilgrimme” . Vi blev ekstra glade for denne beslutning, eftersom afrejsen fra London blev forsinket på grund af en beruset, steroidpumpet og tilmed aggressiv type som generede såvel sine medpassager som besætningen. Jeg sad skråt bag ham og håbede med hjertebanken hele tiden på, at de ville taxie tilbage og sætte ham af flyet. Og sådan blev det, to granvoksne politimænd, høflige, men med maskinpistoler kom og eksporterede ham ud af flyet under voldsomme protester.
Vi havde en hyggelig aften i Santiago med god mad i en propfuld, lille lokal restaurant i en af byens typiske søjlegader, Rua Nova, og snakken gik på højlydt spansk. Dagen efter gik vi ind i det gamle universitet, et af Europas ældste, og rundt om den imponerende Sct. Jacobs kirke og var også inde i den. Den var desværre under restaurering kom derfor ikke rigtig til sin ret. Men Selv Roman lod til at være passende imponeret over stedet.
28.06/19 Muros
Kl. 13 tog vi videre med bussen mod Muros, som vi så endelig ankom til efter en to timers smuk bustur i solskin. Og Skærsilden lå lige så fint og ventede på os i havnen.
Vi fik pakket ud og redt senge. Bagefter fremviste vi med stolt ejermine hyggelige Muros til Roman. Vi gik gennem byen, fik soppet ved stranden, hilst på havnemestrene Pedro og Klaus og senere spiste vi aftensmad på et af stamstederne, Don Bodegon, hvor vi fik deres super kødgrillanretning med okse, gris og chorizopølse. Enkelt og godt! Der var en art havnefest i byen denne weekend-end med et Tivoli, der fyldte den halve promenade og to store musiktribuner tæt op af havnebassinet. Pedro havde hovedrystende advaret os om ulidelig støj de kommende tre nætter. Der var da også fuld gang i musikken,da vi havde spist, med yppige, let påklædte piger i plateausko og mænd i blomstrede jakkesæt som utrætteligt dansende frontfigurer. Ikke direkte dårligt men ret ensformigt – især fordi de fortsatte til 4-tiden næste morgen.
Jeg fik afregnet med havnen i Portosin. Det var en fin pris på ca. 1000 kr. for lift og rengøring af bunden. Jeg havde fået sat sejl på og tænkte at en prøvetur var på sin plads. Så jeg sejlede ud på Ria de Muros e Noia og kunne se at Su-Per lå ude i San Fransisco bugten. Dem kunne jeg jo sejle ud til før jeg vendte tilbage til Muros og arbejdet med båden. Det var heldigt for lige da jeg vendte for at sejle tilbage kom der en flok på mindst 7 delfiner springende. De er fantastiske at se på, men lidt svære at filme når de ikke er helt tæt på båden. Men her er et klip:
(Det er nede i bunden, kan desværre ikke lige flytte det herop.)
Og her er sejlturen som foregik i lækker sol og 6-7 m/s vind.
Tilbage i Muros stod den på indkøb af lak da det lakerede teak var blevet lidt medtaget:
Her før slibning og lakering.
Og her efter 4 gange lak, men før en let slibning og sidste gang lak. Ud over lugekarmene fik også rorpind og nedgangstrappen en gang lak. Slibning og 1. gang lak lørdag og så Iberisk griseskulder til aftensmad.
Iberisk svineskulder. Her søndag er der givet 3 gange lak mere. I en af pauserne cyklede jeg en tur for at kigge lidt på stranden i San Fransisco bugten. Den / de er vældig flotte og der var mennesker på stranden og ude at bade i dag.
Ser det ikke godt ud ? Jeg er sikker på st Christina hopper i når hun kommer herned. Her i Muros klæder man især børnene pænt på om søndagen og gå på cafe mm.
Så er det tid til at finde noget mad, det kan tidligst ske kl. 20. Før kan man ikke bestille mad.
Jeg kunne ikke få båden op i Muros da de ikke havde tid i denne uge. Jeg fik Pedro (havnefogeden) til at ringe til Portosin for at høre om de kunne, men de havde heller ikke tid sagde de. Jeg tænkte at det var et problem hvis jeg ikke kunne få båden op og selv bundmale og efterse ror, køl og skrue. Jeg sejlede derfor over til Portosin for at smigre mig ind, men de sagde at den båd Pedro havde ringet om kunne de ikke klare. Jeg lagde fra for at sejle tilbage til Muros, men så kom de farende og sagde at den der lille båd kunne de godt klare. Pedro havde sagt at den var 11 meter lang, men vi er jo kun 8,6 m. Så jeg kunne komme op dagen efter mellem 9 og 10 da der så var vand nok. Båden var ret ren i bunden men jeg havde fået besøg af nogle østers og de er ret hårde de skaller. En af dem havde blokeret sænkekølen så den kun kunne sænkes ganske lidt, men lige nok til at kunne styre for motor.
Her er båden lige kommet op og ser ret pæn ud i forhold til sidste år.
Her kan man se et par østers på jordplanet. (Det er min jord når jeg selv laver 230 V). Min tærezink er helt væk, og der er igen tæring på det rustfri ror, det må være alt det jern de har i havnene hernede.
Så er båden bundmalet og jeg er dødtræt og går ud og spiser.
Først en ration muslinger
Og så en fin Tortilla.
Og hertil en lokal vin. Jeg tømte faktisk flasken, men kunne ikke spise det hele. Jeg mødte igen Susanne og Per som er afsted i en Dehler 37 med navnet Su-Per. De inviterede mig ned i deres båd og vi havde en hyggelig aften med god rødvin så jeg fik min ration alkohol i dag. Fredag var jeg dog oppe ret tidligt (kl. 8) og efter et bad gik jeg igang med at rense fribordet (siderne på båden). Da jeg var færdig kom jeg straks tilbage i vandet. Susanne og Per kom på besøg da jeg lå ved servicepieren og fik fyldt diesel på. Så vi sejlede over og jeg lagde mig ved siden af deres båd. De skulle dog videre ud af Ria’en for at ligge lidt for anker.
Her afsejler Su-Per.
Her ligger SkærSilden så smuk og fin, helt klar til nye eventyr. Resten af dagen gik med at få trukket fald og sat sejl på. Jeg elsker jo at være i båden så jeg havde købt en lækker kalve steak og fine ærter, brød samt en fin Ribera vin. I morgen er der kapsejlads her, det må jeg lige se og så sejler jeg nok tilbage til Muros. Havnen i Muros er lidt billigere og SU-Per har forhandlet en aftale om 15 % rabat til FTLF
Efter en lang rejsedag, 14 timer, er jeg nu nede ved båden. Her ser alt fint ud, solcellen på 80 W har holdt alle batterier i topform. De viste alle ca. 13 V da jeg ankom.
Det er mit hjemmebyggede display lavet af en låge til en AS400 hvor jeg har limet 3 voltmetre bagpå som viser spændingen på mine 3 batteribanker på i alt 5 batterier.
Selve båden havde det også fint. Affugteren har holdt fugtighedsprocenten på omkring 50 %. Dækket er stort set rent og skroget ser også fint ud
Nu laver jeg aftensmad her i båden, jeg har virkelig savnet at være i den så ingen restaurantbesøg i dag. Har lige hygget lidt efter at have talt og hilst på havnefogeden, Pedro.
Nu vil jeg tænde for gassen og lave lidt mad. Gladis havde heldigvis åbent.
