Vi har her den første måned sejlet ca. 450 sømil.

Den sidste dag i juli sejlede vi mod Haarlem, men der var ikke ret langt så vi fortsatte mod en lille sø hvor vi lagde os for anker tæt på en lille ø i læ for vinden. Her var også god trafik og en stak unge mennesker der sejlede rundt i joller og prøvede at knalde nogle balloner som de alle havde i en snor bag båden. Der blev manøvreret og råbt og en del “bang” kom der også. På vejen derned kunne man virkelig fornemme at man sejlede oven på landet som lå meget lavere beskyttet af diger ud mod kanalerne.

Fra Edam gik det mod Amsterdam, først lidt for motor så batterierne fik lidt strøm og der var modvind. Men efter øen Marken, med dette flotte fyrtårn, syd for Edam var der fin foran for tværs mod Amsterdam.

Det er ikke altid helt dårligt at være flodskipper hvis dette er skipperens bil.

Vi gik ind i en havn der hedder Sixhaven som vi blev anbefalet. Den er lidt dyrere, ca. 15 € for vores 9 m, men der er en færge på hver side som begge sejler lige over til Amsterdam Central Station. Den ligger så man kan gå til hele det gamle Amsterdam. Allerede første dag havde Christina udset sig et par ting vi skulle nå at se inden kl. 17.

Det christina havde udset sig var en “skjult” kirke, som jeg godtnok ikke syntes lød ret interessant, især ikke da det kostede 10€ pp. Det var op til flere store fadøl som jeg havde drømt om på turen. Men jeg blev tvunget med ind, og som sædvanlig er min personlige rejseguide dygtig. Under reformationen i 1600 tallet blev de katolske kirker ribbet for værdier og omdannet til protestantiske kirker. En rig købmand byggede så en katolsk kirke inden i 3 huse oppe på 4, 5. og 6. sal. Den kunne ikke ses udefra og blev brugt fra 1663 til 1887 hvor der blev bygget en ny kirke. Men denne er blevet bevaret og hele huset udgravet, afdækket og restaureret så det står nogenlunde som da det blev bygget i 1661.

 

Det blev tolereret da det var en indflydelsesrig købmand, og intet kunne ses udefra.

Vi skulle også lige nå at se en restaurati0n der var indrettet i 1. klasses ventesal i stationsbygningen.

Dagen efter gjaldt det Rembrandts hus som også var bevaret og forsøgt reetableret som det var da han gik konkurs. Det kunne man gøre fordi man havde bevaret en liste med alt inventar og prisen der var indkommet herfor.

Det var en meget spændende rundtur i huset, men også nabohuset var interessant. Den var om Rembrandts teknikker både med maling i lag på lag og hans tegne / raderings teknik.

Den 30/7 var vi på blomstermarked og købte 100 tulipanløg, og gik lidt tilbage for at se en husbåd inden i.

Herefter gik det videre forbi rigsmuseet hvor der bagved ligger en diamanthandel, Coster Diamanten. Her var vi inde og se diamanter funkle helt op til 1 carat store, vi så hvordan de blev slebet og en masse smykker og andre kostbare ting til salg, Vi fandt et lille halskædevedhæng til ca. 15 Kkr. men Christina ville ikke have det da det kom til stykket.

Så skulle vi finde en rideskole som lå bagved en stor park, rideskolen så ud til at være lukket efter at Christinas guide udkom. Til gengæld var parken interessant med alle de mennesker der var der.

Desuden har vi travet rundt i Amsterdam på kryds og tværs, langs kanaler, gennem Red Light distriktet og smagt på flere forskellige specialiteter.

Christina havde fundet ud af at der var ostemarked i Edam onsdage i juli og august. Det var blevet genoplivet for ca. 20 år siden, og skulle foregå som i gamle dage. Vi besluttede derfor at sejle derover tirsdag og så sejle ind til markedet onsdag morgen. Da vore svenske venner i Wilma hørte om det ilede de efter os fra Stavoren. Her losses noget af osten fra en jolle, andet kom med hestevogn.

Edam (4)

 

Der var en konferencier som kunne mindst 6 sprog og fortalte om hvad der foregik.

Når osten ankom til markedet var der en ostemester som udtog en boreprøve og smagte på den. Ud fra smagen blev prisen fastlagt og osten blev derefter vejet og solgt.

Her er lidt flere billeder:

 

 

Vi sejlede ind i Edammer havn i Skærsilden efter at have ligget for anker i en bugt udenfor i Ijsselmeer. Wilmas besætning ville tage ind i jollen. De tabte dog fortøjningen til jollen i vandet og ringede til os. Vi ilede ud og reddede jollen til dem.

Vi fulgtes ad på markedet og Fredrik og Helena sejlede tilbage med os med jollen på slæb.

Vi lagde os igen for anker og havde aftalt at spise sammen i vores båd om aftenen. Menuen var, ost, brød og vin. Christina lavede dog også en lille lun forret uden ost. Det blev vældig hyggeligt og vi tog endnu en nat for anker der.

 

Urk var før dæmningerne blev bygget en ø med mange dygtige fiskere og sømænd. De fangede især ål som blev røget og nogle sejlede til London hvor fangsten blev hurtigt solgt. Det var en flot by, men når man har store forventninger efter at have læst og hørt om hvor fantastisk et sted er, synes jeg ofte man bliver skuffede. Sådan også her, men et par billeder er der.

 

 

Navnet på byen, Urk, skulle stamme fra spækhuggeren (Orca). Hvorfor, det fandt vi ikke ud af.

Vi sejlede ned gennem Heegemeer, som faktisk er en ret stor stor sø, mod Stavoren hvor der er slusning ud i Ijsselmeer.

Her skal vi ud i morgen.

I havnen lå der en slæbebåd som havde en tender der passede fint i stilen:

I Stavoren er der en fantastisk historie om en dronning der ikke respekterede naturen og andre menneskers arbejde og bragte ulykke over byen. Hun blev derfor ikke populær og endte med at blive dræbt som heks.

Fra Leeuwarden sejlede vi videre og da masteruten var spærret på grund af reparation af en jernbanebro, har vi taget en anden rute. Den førte os til en sø, Heegemeer, som var utrolig befærdet sådan en solrig søndag med fin vind.

Her var vældig dejligt så vi smed ankeret ud og nød resten af dagen her. Der blev helt vindstille så vi tog natten med. Der blev så lidt tid til at opdatere bloggen her.

 

Det blev også en ret sen frokost og Christina skulle smage min øl.

Ved Groningen sejlede vi ud af søkortet på plotteren så det var planen at få et nyt over vesteuropa, det lykkedes ikke i Cuxhaven og ej heller i Groningen, så vi sejler efter iPadden og en hollandsk app fra ANWB som er vældig god. Her er alle kanaler vist og man kan klikke på broer, sluser og havne og se åbningstider, VHF kanaler og andre vigtige informationer. Vi skal derfor til Leeuwarden hvor jeg har fundet en forretning der har Navionics kort. Den siger den er Hollands største internetbådpusher, men man kan ikke betale med kreditkort. Vi fandt forretningen som havde et SD kort, men de kunne ikke hjælpe med at downloade kortet da det sidste gang havde taget flere timer. Jeg havde en udmærket 4G forbindelse på telefonen så det tog højst 5 min at hente de 1,5 GB det fylder ned til Portugal. Der er fordele ved at være i en “hovedstad”.

Der var ret flot i denne park hvor der også lå et stort historisk museeum. på den anden side var der et halvfærdigt krumt tårn. det blev skævt under bygningen og så prøvede man at rette det op ved at bygge det krumt, men opgav.

Vi besøgte også Wilma, en svensk båd vi er stødt på et par gange.

Bonafacius, som er en tysk apostel der blev dræbt af hedninge i Bokkum i 700 tallet har fået bygget en kirke i Leeuwarden. I Bokkum var der også et kloster og en stor park til minde om ham, der er nok nogen med dårlig samvittighed 😉

Der var dejligt ved Nordsøen, men vi har også lyst til at komme videre. Så lidt før højvande tog vi afsted så vi kunne få glæde af medstrømmen ind mod Lauwersmeer hvor vi lavede et stop for at prøve at bade i dette ferskvand. Det var udmærket men hold da op hvor man skal svømme meget bare for at holde sig flydende. I saltvandet kan jeg sagtens flyde, men her går jeg straks til bunds.

Dokkum er en intakt gammel fæstningsby med voldgrave og fæstningsværk hele vejen rundt om byen. Det kan minde om Fredericias volde.

Der er også mange flotte huse og flere møller som nok har pumpet vand ud fra byen.

 

De havde lovet godt vejr og 25 – 28 grader med fin brise, så vi valgte at sejle ud til en af de Frisiske øer igen. Her er saltvand som er rimelig klart i forhold til det grumsede flod og søvand vi ellers skulle sejle i. Det var også en ø vi kun kunne komme ind i havnen tæt på højvande, da den er helt tør ved lavvande. Der var rigtige flotte sandstrande, men desværre ret langt fra havnen (ca. 3 km) som vi tog til fods gennem et smukt klit og krat landskab. Der var hundredevis af cyklister på cykelstierne, og masser af små telte på en campingplads, så det må være et mål for cykelturister også.

 

 

Ham her nåede ikke ind ved højvande og måtte vente til kl 23. Det kostede en defekt motor så næste dag var han på slæb ind mod fastlandet. Man må aldrig bakke hvis man går på grund da alt det sand der bliver hvirvlet op kommer med ind i motoren.

Der var en masse klassiske hollandske både, bl.a. også en gammel slæbebåd som hjalp ham der var sejlet på grund. Havnefogeden havde placeret bådene så der inderst lå motorbåde, så almindelige sejlbåde og yderst alle de gamle og klassiske både. Vi lå i 3. lag blandt sejlbådene.