VINDEBY 20/8-24 Hjemme igen

VINDEBY 20/8-24 Hjemme igen

Det var tydeligt, at der var vejrforandring på vej, det peb i masterne, og himmelen var underlig gusten. Det var dog fint sejlvejr, så vi pakkede sammen og tog kl. 10 ud på  sommertogtets sidste etape på 13 sømil. Det blev sejlmæssigt en fin afslutning med en 8-9 m/s stabil, sydlig halvvind, så ingen motor i dag.

Da vi kom ind i Svendborgsund blev trafikken ret intens med både til alle sider, de fleste med god fart på. Skærsilden er ikke, og slet ikke her på det seneste, den hurtigste båd, og især ikke for motor. Der har vist sat sig ruer og andet godt på både ror og skrue udover skroget som helhed. Så Erik skal ned og skrabe, når vi kommer hjem. Vores  faste plads i Vindeby var ledig, og snart efter nød vi en tøm køleskabet frokost, inden nedpakningen startede. Selv om det blæste noget, var det blevet varmt op af dagen, så inden vi blev hentet af vores nabo, kunne jeg lige nå en badetur fra Vindeby’s udmærkede badeanlæg ved den inderste bro, Erik sprang over i dag – i går måtte være nok. 

Ikke naboens bil – og ikke Eriks fikse lille taske

En flok godt og vel halvgamle fyre var på tur, og de blev nok slemt skuffede over, at ishuset var lukket.

Hjemme i vores ret så tilgroede have blev vi modtaget af vores kat Leo, (som naboen også havde passet). Han var glad for, at vi var kommet hjem, men også tydeligt utilfreds med at vi havde været væk så længe – det ligner ikke noget.

Til slut: Tak til Skærsilden – og den erfarne skipper for endnu en gang at ha’ fragtet os/mig sikkert gennem rigets farvande. 


2 Replies to “VINDEBY 20/8-24 Hjemme igen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.