MJELS VIG 18/8-24

Klokken ti forlod vi hyggelige Aarø, i let modvind med kurs mod Mjels vig på Als, endnu en ø, men af de større. Erik har altid været ret begejstret for Dyvig og Mjels, og der er også virkelig smukt, og det er sjovt at sejle i de smalle løb.

Havnen i Mjels er langt at foretrække. Vi var fremme ved to tiden, og havnen var da allerede godt fuld og nu næsten udelukkende af tyskere.

Efter en sildemad gik vi af Als-stien mod Dyvig og det fashionable badehotel, som det aldrig er lykkedes os at besøge i åbningstiden. I dag skulle så være lykkens gang. Stakkels Erik havde endda afstået fra at krydse de 17 sømil over Lillebælt, og måtte endnu en gang sejle mest for motor, for at vi (jeg) kunne være sikre på at nå frem i tide til kaffe og kage.

Selve turen fra Mjels til Dyvig, godt 2 km, af den stedvis meget smalle sti er en nydelse i sig selv.

Snart har man stejle skrænter ned til vigen på den ene side, snart Mjels Sø eller store kuperede stubmarker, der indbyder til en rask galop, på den anden side.

I Dyvig er der to havne Bådelaugets og så en ret stor nyere lystbådehavn bygget samtidigt med og af samme bygherre som hotellet. Dyvig Badehotel er blevet bygget i svensk romantisk stil med rødmalet træ, og hvidmalede vinduer og balkoner med kunstfærdige udskæringer.

Der har siden 1862 ligget en kro på stedet, men i 2002 købte en af Danmarks virkelig tunge drenge mange milliardæren Hans Michael Jebsen, sønderjyde, skibsreder, forretningsmand og udlandsdansker m.m. stedet og rev den gamle kro ned. I 2010 var hotellet klar til at modtage gæster, og det har siden tiltrukket gæster fra nær og fjern og været en givtig forretning.

 Vi fik en fin plads på den store parasoloverdækkede terrasse, og efter at ha’ været inde og udvælge os hver vores kage i et nydeligt kageglasskab, satte vi os ud og holdt en “Lazy Sunday afternoon” til afdæmpet musik, der (næsten) fik verdens trakasserier til at fortone sig i det fjerne. Det var en fin oplevelse – og ikke urimeligt dyrt.

Vi gik samme vej tilbage, men stoppede ved Mjels sø, hvor der lå et specielt lille hus.

Det viste sig at være en tidligere pumpestation, hele søen havde tidligere været tørlagt og delvist opdyrket. Allerede tilbage i 1852 forsøgte man sig med afvanding på forskellig vis, men under den store stormflod i 1872 blev den på dramatisk vis oversvømmet igen.

Herefter blev det nuværende pumpehus med bedre pumpeanordninger etableret, og søen blev atter tørlagt. Men i 2005 i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt blev der slukket for pumperne, og nu er der endnu gang en sø med gedder og aborrer, og det bliver der forhåbentlig ved med at være. Pumpehuset er der fri adgang til, det er lavet om til “madpakkehus for fiskere og andre, og der er en lille udstilling om stedets historie samt en fin udsigtsbalkon ovenpå.

Kort efter var vi tilbage i havnen. Det er et lidt specielt sted og anderledes,  end vi huskede det.

Havnefaciliteterne, som der mange af, er indrettet i og omkring en gammel gård. Der er et stort køkken og en spisesal, der minder om en restaurant med ternede duge på bordene og masser af folk, der sad og spiste, selv om vejret var godt. Udenfor sad der dog også mennesker på den store vindafskærmede terrasse og grillede. Der udover var der en stor græsplæne med legeplads, sheltere og flere grillpladser med bænke og borde.

OG så var der tre kælne katte og hestefold lige ved siden af.

Vi blev mest i båden og nød den stille aften og udsigten til efterhånden spejlblankt vand.