Month: juli 2017

Port en Bessin 31/7 – 17.

Port en Bessin 31/7 – 17.

Som nævnt i går ville vi sejle allerede ved 6 tiden, da broen ville åbne kl. 6:30. Vi er jo kommet en del vestpå så det var mørkt, men solen stod op medens vi ventede ved broen.

Ouistrham, solopgang.

Herefter var det en fin sejltur langs invasionskysten og kom bl. a. forbi den midlertidige havn der blev bygget så der kunne komme forsyninger frem til soldaterne. Det er ret vildt hvad der er foregået langs denne kyst under 2. verdenskrig. Der var ikke noget ”Amerika (or ME) first”, det var solidaritet og en alliance der blev respekteret.

Invasions havn

Vi var fremme et par timer for tidligt, kl. 13, og kom ind i havnen kl. 15. Vi lå udenfor og spiste frokost i dejligt solskin og var spændte på at se havnen. Der stod at der var 3 gæstepladser, men ved at lægge sig uden på hinanden, kunne der blive plads til 6 gæstebåde. Der var lige blevet bygget et nyt infocenter med meget fine sanitære forhold. Havnepenge var kun 6 €, men hertil kom så 3 € per person for at få koden til toiletterne. Jeg tror næsten vi var de første der brugte dem.

Skærsilden i Port en Bessin.

Vi var rundt og kigge lidt på byen og oppe af skrænterne. Det er en by der bliver besøgt af rigtig mange der kommer af landevejen så der var liv og glade dage.

Ouistreham 30/7 – 17.

Ouistreham 30/7 – 17.

Vi sejlede tilbage til Ouistreham da broerne åbnede kl. 15. Fin tur ned af kanalen igen, men måtte ligge uden på en anden båd. Det er nu også hyggeligt, da man jo lige udveksler lidt erfaringer og spørger til hinandens  planer. Tidevandet er sådan for tiden at vi er nødt til at starte meget tidligt, eller ret sent. I morgen starter vi tidligt, nemlig allerede ved 6 tiden inden der lukkes for udsejling, og så vi kan nå at være fremme i næste havn når den åbner ved højvande. Det vil sige at man kan sejle mellem 4 og 10 timer inden for samme lavvande, eller også skal det være 16 timer eller mere.

Caen 28-30/7 – 17.

Caen 28-30/7 – 17.

Vi er blevet enige om at sejle en tur op af kanalen herfra Ouistreham og til Caen. Denne by har en lang historie startende med at Wilhelm erobreren blev hertug af Normandiet som 8 årig. Han valgte Caen som sin residensby og byggede en stor borg.

Wilhelms Borg.

Han blev glad for en flamsk pige, Mathilde, men det var paven ikke så glad for. Wilhelm byggede så 2 klostre og 2 kirker for at formilde paven og kunne så gifte sig med sin kære Mathilde.

Pigekloster / kirke hvor Mathilde er begravet.
Herre kloster som nu er rådhus. Her er et stykke af Wilhelms ben begravet.

Det var helt tilbage i det 1. årtusinde. Det har siden været Normandiets hovedstad, men Rouen prøver på at overtage. Her er nu 110.000 indbyggere, og byen er totalt genopbygget efter 2 verdenskrig hvor den blev bombet sønder og sammen. Kun et par af de gamle borgtårne holdt sig stående og nogle få huse, mest dem med bindingsværk, og de er stadig ved at restaurere lidt. Resten af byen er genopbygget i gammel stil i sandsten og forskellige udformninger, højder og gesimser, men også i noget nyere stil hist og her. Det er virkelig en spændende og pæn by, havnen er en stor oase eller frirum midt i det hele. Der er 15 km ud til havet.

Ouistreham- Riva Bella 27/7 – 17.

Ouistreham- Riva Bella 27/7 – 17.

Da slusen åbnede ved 11 tiden sejlede vi ud og havde med vores erfaringer ikke planlagt at sejle så langt, nemlig kun til Ouistreham. Vi var der en times tid før første sluseåbning så det var fint. Her går en færgerute med færger i Oslo færge størrelse til England så der er masser af vand i indsejlingen, men sandbanker og klippeskær ved siden af, så vi skar heller ikke så meget af som jeg plejer. Havnen er en fin lystbådehavn med en stor sejlklub. Vi havde 2 Beneteau Figaro både uden på os i slusen. Figaro bådene er små ca. 32 fods havracere beregnet til singlehandsejlads. Den nyeste, version 3, har fået foils, og dem uden foils, sejler op til 35 knob (65 km/t) så det kan gå ret stærkt med foils. Der er klassiske sejladser som f. eks. Irland rundt, startende her i Frankrig, hvor man så selv vælger hvornår man vil sejle og prøve at slå rekorden. Ligesom DK rundt og Sølvroret. (Jeg har ikke tjekket rigtigheden af dette, det er taget fra hukommelsen). De sejler også jorden rundt alene i dem. Franskmændene har en stor tradition for singlehandsejlads. Og det jeg egentlig ville skrive var at der også her er en speciel afdeling til gæstesejlere. Det kan jeg godt lide, da der så er mere liv i bådene. Ouistreham er en bade / ferieby lissom Deu-/Trouville, men ikke så mondæn. Stranden er lige så god og der er et fiskemarked tæt på gæstehavnen.

Deauville / Trouville 25-26/7 – 17.

Deauville / Trouville 25-26/7 – 17.

Vi planlagde denne sejlads omhyggeligt, så vi kunne være der i god tid til at komme ind i havnen omkring højvande, og afsejlede lidt før 8:30. Der var lidt over 30 sømil, og højvande ved 15 tiden, men modstrøm, så vi mente at være i god tid, da vi kunne komme ind indtil kl. 17. Sejltid burde være ca. 8 timer. Men, men vinden var i en god retning men aftog ret hurtigt så vi kom kun fremad med et par knob. Herefter blev strømmen kraftigere og kraftigere (der var springflod) så da vi rundede det sidste hjørne ca. halvvejs gik motoren for fulde omdrejninger og sejlene trak godt så vi sejlede 8 knob gennem vandet men kom kun fremad med mellem 0,5 og 1,5 knob. Så vi fortsatte med fuld speed. Da vi nærmede os kunne vi se at vi ville være der ca. 16:45 og kaldte slusen flere gange over VHF og til sidst på telefonen. Her fik Christina, der jo kan fransk, den meddelelse at slusen var fermee (lukket). Vi sejlede dog ind, der var rigeligt med vand, og så, at der hvor jeg antog indsejlingen til havnen var, gik folk i vand til knæene. Vejret var fint, vinden havde lagt sig endnu mere, så vi besluttede at lægge os for anker og vente på næste åbning ved 23 tiden.

Trouville Casino.

Vi talte med en fiskebåd som også så ud til at vente på højvande, de mente vi kunne komme ind ved 22 tiden. De prøvede selv ved 21 tiden og vi fulgte efter, men de gik på grund. 21:30 var der 0,5 m mere vand så vi prøvede igen. Fiskerne må have ramt ved siden af renden for vi havde min. 1,5 m vand. De ledte os dog ind i fiskerihavnen hvor der var 6 m op af en slimet stige. Jeg havde set at løbet ind til lystbådehavnen var lige bag den sandbunke folk havde soppet på men den grønne bøje lå tørlagt. Jeg prøvede alligevel, og der var masser af vand midt i renden. Christina ringede igen, og nu havde slusemanden vist dårlig samvittighed for han ville straks åbne slusen for os. Vi havde da på loggen sejlet over 20 sømil mere (54 sømil) end de 32 Keep Sailing viste over grunden og det tog 14 timer.

Vi var jo kommet til nogle meget mondæne feriebyer for Pariserne. Næste morgen kunne vi se byen fra indersiden, efter at have set den fra ankerpladsen. Hver by havde sit eget kæmpe casino på størrelse med det i Monaco, det ene helt nybygget i gammel stil. På stranden var der en masse heste, 25 – 30 stykker, nogle med sulkyer bagefter. De trænede ved at løbe i sandet ved lavvande, og der var en stor travbane bag Douville. Vi var åbenbart lidt trætte så vi var ikke rigtig søde ved hinanden, og diskuterede lidt om indretningen af de toiletter vi ikke kunne finde aftenen før, de lå under jorden, og om hvad der var i de forskellige rum. De var dog meget fornemme og med en afdeling der kun var åben morgen og aften. Her var der en dame som så gjorde brusekabiner og toiletter klar til næste besøgende, 6 brusekabiner, men kun 1 toilet. Jeg synes det burde være omvendt ;-), men det har vi set flere steder. I Feecamp var der dog 8 toiletter, 12 pissoirer og 6 brusekabiner. Forskellig prioritering 😉 , efter bad og morgenmad gik vi over til Trouville på den anden side af floden. Rundt om havnen og ved floden var næsten alle bygninger revet ned, og en masse nye, bygget i gammel stil, ved at skyde op. Måske det bliver pænt. Men lige bagved var der det meste franske byliv og by vi hidtil har set.

Trouville.

Her var også et stort fiskemarked hvor man kunne udvælge sig de skaldyr og fisk man gerne ville smage og så få dem serveret med et glas vin ved nogle borde på den anden side. Vi talte om østers til ca. 15 € dusinet, men tog nogle store rejer og en fiskesuppe. Østers skal nok komme på menuen. Det hjalp lidt på trætheden og vi vandrede gennem byen til strandpromenaden som var lavet af træ lagt oven på sandet. Bagefter tog vi også en runde i Deauville som havde mange flotte sommerresidenser. Jeg har kørt igennem her for næsten 30 år siden i en efterårsferie med telt og syntes her var ret dødt. Derfor ville jeg gerne gense byerne i højsæsonen, den ser dog ikke ud til at være kommet endnu. Vejret her er som en rigtig god dansk sommer, men franskmændene syntes nok den er rigtig dårlig med kun 20-22 grader og vand på ca. det samme.

Fécamp 21-24/7 – 17.

Fécamp 21-24/7 – 17.

Endelig blev det lidt ferie igen 😉 Der var varslet noget kraftigere vind så vi ville hellere være i en ny havn når det kom. Vi sejlede dog først ved halvtolv tiden og fik så lidt blæsevejr til sidst, op til 12 m/s. I havnen fik vi en plads helt inde ved spunsvæggen med udsigt til nedgangsbroen som larmede lidt voldsomt, vi fandt dog en bedre plads næste dag ved samme bro. Men det er en meget urolig gæstehavn, og ved vinde over 14 m/s må både over 9 m eller 3,5 T ikke ligge der uden folk ombord. Der er en rolig inderhavn man kan komme ind i, men den kan kun åbnes ved højvande. Jeg fik derfor brug for alle mine fortøjningstriks og gummifjedre for at få båden til at danse mindst muligt og så er det lidt rart at blive vugget i søvn. Endnu engang en by som er rigtig hyggelig at gå rundt i, men også med flot natur på begge sider. Vi har i 4 dage sejlet langs noget der ligner Møns klint og det fortsætter helt til Le Havre, ca. 200 km med 90 m høje klinter. De består af 2 ting som ligger skiftevis i lag, nemlig kridt og flintesten. Flintestenene kan være kæmpestore men bliver ofte knust når de falder ned, herefter bliver de rullet og slebet til rullesten som alle strandene mest består af.

Klintelag flint / kridt.

Opdagede at mange af husene var bygget af flinte mursten. Man må have brugt meget tid på at tilhugge disse sten da de var helt firkantede på den side der vendte udaf (de andre sider kunne jeg ikke se), men det har været et gratis materiale. Var også forbi Benediktinerklosteret og smagte på et par af deres destillater. Det er en blanding af 27 planter som bliver blandet med spiritus og evt. cognac. Det lagrer i 2 år på egefade og en ekstra fin en endnu 2 år på små egefade. Den bliver brugt i en del drinks og er lidt likøragtig vil jeg sige.
En af dagene (23) gik vi op på den østlige klint hvor der var et gammelt kapel og kloster. På vejen derop ligger der nu også en del flotte sommervillaer som vender med syd da dalen hvor Fécamp ligger jo går ØSØ. Det er fantastisk at stå næsten 100 m over havet og kigge ned på byen og havnen og ud mod havet hvor det går mere end lodret ned flere steder, dvs. at du står længere ude foroven end klinten er i bunden. Også her er der flere bunkere og nogle store kanonstillinger og fundamentet til en kæmperadar som ikke blev færdig. Den ville have rakt 300 km med en sendeeffekt på flere hundrede KW. Jeg forundres over hvad der blev bygget af tyskerne på de 5 -6 år de var i gang, bare det man ser fra den danske vestkyst og så hele vejen herned. Dagen efter gik vi op på den anden side og ad nogen stier et stykke inde til et par byer ned af kysten. Det skulle så blive lavvande så vi kunne gå neden for klinten på hjemvejen. Det blev en travetur på 6 timer. Det var helt dansk (som f.eks. Samsø) at gå der med marker og brombærkrat med modne brombær. Noget vi sjældent ser i DK var hørmarker. De må have været flotte med de lilla blomster. Vi har set hørmarker på Vejrø i DK. Her var de i gang med høsten så hørren lå i lange fine baner til tørre. Den første lille by, St. Leonard, lå et stykke over havet og havde adgang til stranden af en trappe, men kun ved lavvande. Bølgerne sprøjtede langt op første gang vi var der, det virkede som om mange af husene var sommerhuse. Der var 4 km til den næste by, Yport, som var en del større og havde en flot strand. Her fandt vi en lille restaurant hvor vi fik pandekager / galette med lækker fisk og skaldyrs fyld og en lille øl / vin.

Frokost i Yport.

Her var også en mindre fiskerflåde som blev trukket op på stranden.

Fiskerflåden i Yport.

Der var en masse skilte her med at det var forbudt og meget farligt at gå neden for klinterne og det er det sikkert også. Så vi valgte at gå tilbage til St. Leonard og gå ned af trappen der, da der ikke var skiltet, og så er det nok ikke farligt 😉 Det var imponerende at se klinterne så tæt på, men lidt anstrengende at gå i rullestenene i længden. Vi kom dog helskindede tilbage til Fécamp og nød at sidde lidt ned.

Dieppe 19-20/7 – 17.

Dieppe 19-20/7 – 17.

Som nævnt i går nåede vi Dieppe inden det blev helt mørkt (kl. 22:15). Vores naboer i Treport havde advaret os om at der måske ville komme tordenvejr, og en times tid inden Dieppe kunne vi se en masse lyn inde over land, men så langt væk at vi ikke hørte dem. Vi talte med Dieppe Port Control som havde bedt os om at kontakte den 10 minutter før anløb og fik så “permission to enter”. Just som vi sejlede gennem havneindløbet begyndte det at lyne og brage lidt tættere på og det begyndte at regne. Lidt efter væltede regnen ned og man kunne næsten intet se. Vi lå næsten stille og inden jeg fik en regnjakke på var jeg drivvåd. Der var dog et fint billede af havnen på plotteren og både foto og havneplan i vores nye bibel, købt i Bourlogne sur Meer, Bloc Marine Atlantic Almanac.  Vi fandt en god plads et godt stykke inde i den store havn. Næste dag gik vi op lidt før 12 for at betale og her blev de meget overraskede over at de ikke havde fået besked fra havnekontrollen og ej heller selv havde opdaget at vi lå der. De skulle her se alle bådens papirer, det er 2. gang her i Frankrig, så det er godt man har nogle fine dokumenter fra FTLF. Men de var glade for at vi “meldte” os selv og ikke var illegale 😉 Jeg er overrasket over at jeg synes alle byer vi kommer til har så meget at byde på. De er flotte, rene og med masser af blomster og planter, og havne fronter der har liv og atmosfære. Ude ved stranden var her dog ret anderledes end andre steder. Stranden var som de andre med flinte rullesten fra klinterne og en promenade, men bagved den var der et stort stykke med græs hvor der var plads til flere fodbold og andre sportsbaner og så kom en række nyere hoteller og ferielejligheder blandet med lidt gammelt / pænt. Måske bombet under krigen som overalt har sat sine spor her langs kysterne og endnu mere når vi kommer længere ud langs invasionskysten. Der var vistnok et slag her ved Dieppe som ikke gik så godt for de allierede. Vi traskede op på klinten sydvest for byen og kom forbi en flot gammel borg. Oppe fra klinten var der en et fint overblik over byen og flere kanonstillinger.

Le Tre Port 18-19/7 – 17.

Le Tre Port 18-19/7 – 17.

Igen start ca. 9:30 men ikke så meget vind så gennakkeren kom op et stykke af vejen. Vi var dog først fremme 18:30. Oprindeligt var her 3 havne og også 3 byer. Det er ikke så let at se mere synes jeg, men går man over på den nordlige side af havnen(e) er husene ret anderledes. Denne del hedder Mer-Les-Bains og har nogle meget flotte huse med mange farvede karnapper, altaner og gelændere. Næsten alle huse har også navne. Her var også fin bademulighed fra en sliske som sikkert har været brugt til at trække både op og ned på. Der er en kabelbane som går op til toppen af klinten som er ca. 90 m høj. Også her er der efterladt en masse bunkers og kanonstillinger.  Vi (især Christina) kiggede også meget på alle fiske og skaldyrsmenuerne, og vi planlagde lidt at prøve en om aftenen. Tilbage i båden dasede vi lidt med vejrudsigter og facebook kigning. Vi blev så pludselig enige om at sejle kl. lidt i syv, da vejrudsigten lovede godt med modvind senere. Så af sted til Dieppe hvor vi efter 16 sømil ankom kl. godt 22:15.

Burlogne Sur Meer 17/7 – 17.

Burlogne Sur Meer 17/7 – 17.

Sejlede ved 9:30 tiden, et par timer efter højvande så vi fik medstrøm. Det er dejligt at have en gennemsnitsfart på næsten 6 knob i stedet for 4,2 knob, så vi var i havn efter 35 sømil kl. 15. Burlogne Sur Meer er en flot by, hvor den gamle by ligger ret højt oppe over havnen omgivet af en borgmur. Christina var imponeret (igen) over alle de blomster der er i det offentlige rum. Vi var oppe i den gamle by og kunne ikke modstå fristelsen til at prøve en af fortovsrestauranterne. Det er virkelig en dejlig by synes vi. Havnen kan også anbefales. Man kommer ind i et stort forbassin med høje moler med noget fæstningsværk på. Her kan sejlene bjærges (og sættes igen ved afsejling).

Graveline 16/7 – 17.

Graveline 16/7 – 17.

Igen en tidlig start, det er ved at blive en dårlig eller måske en god vane. Det er lettere at finde / få en plads når man kommer tidligt. Og man kan nå at se byen i løbet af eftermiddagen og aftenen. Hernede er det ”polite”, som vi fik at vide, at kontakte havnen før anløb, enten via VHF eller telefon. I havnen kommer havnefogeden så ud, enten i gummibåd eller på broen, og anviser plads. De er også hjælpsomme med at tage mod fortøjninger, samt anden god service som f.eks. brochurer og kort over byen, hvor der er forretninger, restauranter osv. Der var over 40 sømil (80 km) til Graveline. Det var voldsomt at se det skift der skete i kystlinien da vi sejlede over grænsen til Frankrig. Langs hele den Belgiske kyst var der fyldt med firkantede kedelige kasser og kun ganske få steder lidt natur. Christina siger så lige pludselig at nu er husene meget pænere, da der er kommet tage på og lidt farver og kort efter er der kilometervis af strand med klitter. Et kig på kortet afslørede at vi var kommet til Frankrig. Der er en lang rende med dæmninger på begge sider ind til Graveline. Lystbådehavnen ligger endnu længere inde, det gør så at der er meget roligt. Ved helt lavvande er der kun 1 – 1,5 m vand i renden og en del af havnen bliver tørlagt. Vi fik anvist en plads beregnet til de helt store både, måske fordi vi var den første båd der havde gæstet havnen fra DK. Havnefogeden var ked af at han ikke havde et gæsteflag, da han havde mange andre. Jeg overvejede lige at give ham et Yachtflag, men det må ikke hejses på land 😉 Selv i denne lille havn var der en restaurant. En Belgisk båd vi lå ved siden af sagde at de altid startede ferien her med et besøg på denne restaurant som de syntes var helt fantastisk. Så vi besluttede at spise der om aftenen, det var også helt OK, ikke ret mange retter men friske og gode råvarer kunne man tydeligt smage. Selve byen var bygget op som en klassisk fæstningsby i stjerneform, men vi var ikke oppe at kigge nærmere på den.