AVERNAKØ 19/8-24

Ved titiden sneg vi os ud af det snævre løb, Gabet, og videre ud i Als Fjord.

Dagens mål var Avernakø, en tur på 27 sømil og sidste stop før Vindeby, Skærsilden’s hjemhavn. Der var ikke meget vind at gøre godt med, så det blev næsten kun motorsejlads.

Vi fik vores favorit sejlermorgenmad under vejs: Knækbrød med orangemarmelade med mørk pålægschokolade

Til gengæld  blev det en dejlig varm dag, med sol fra en skyfri himmel, hvor man kunne sidde og nyde livet på fordækket. Vi havde overvejet et stop på Lyø, men vejret så ud til at blive dårligt allerede få dage efter. Så vi lavede et kompromis ved at sejle ind ved Lyø trille og bade fra båden. Og jeg fik endda overtalt Erik til også at hoppe i.

Han siger altid, at han kun bader fra båden, så nu var chancen der – og måske for sidste gang i år. “En sommer uden at ha’ badet er ingen sommer, så er man for alvor blevet gammel.” Citat Erik. Og det føltes vældig forfriskende – og foryngende.

Lidt efter lagde vi til i Avernakø’s vestligste havn og var nu næsten hjemme i vor egen baghave. Vi foretrækker normalt at ligge østpå i den lille Korshavn tæt på revtrillen, eller ligge for anker der. Men vi ville gerne se og støtte havnen, der fik sine nyeste broer voldsomt ødelagt af sidste års efterårsstorm.

Den fungerende bro og en del af den ødelagte var godt belagt, men vi fandt da en plads. Også her følte man næsten at være i Tyskland.

Den hyggelige café, i svensk rød/hvid stil, havde netop lukket ned for denne sæson, så det ville blive aftensmad i Skærsilden. Vi gik naturligvis en tur op i “byen” og lidt længere ud forbi kirken.

Avernakø er også en dejlig ø – men endnu kønnere i den østlige halvdel. Det var lidt trist at se flere “Til salg” skilte samt en masse loppeudsalg med gammelt tøj og mange andre ikke særlig tillokkende gamle ting og sager. Men købmanden – og kirken, i hvilken en veninde har lavet prædikestolens forgyldte relieffer, findes heldigvis stadig.

Havtornen er næsten moden.

Tilbage i havnen fik vi lavet nogle gode hakkebøffer af vores økologiske højlandskvæg  fra Baagø, så det blev en fin afslutningsmiddag. 

Som den store finale kom fuldmånen, og ikke bare en almindelig fuldmåne, men en supermåne, hvor afstanden til jorden er kortest mulig, og månen dermed tager sig størst ud. Her ser den dog bare ud som en normal lidt diset fuldmåne, nok fordi den kom for sent op over skyerne.