Haarlem 29/6 – 17.
I dag blev det kun til 3,1 sømil. I Haarlem skal man betale 10 € for at komme gennem alle broerne, men hvis man overnatter koster det for Skærsilden kun 2,10 € mere. Havnepenge på 16 kr. for en nat er nok det billigste jeg har set. Det var et stort skifte fra det stille naturområde og så efter en sømil at nærme sig en storby.
Efter frokost var det blevet tørvejr igen, og jeg gik mig en lang tur i byen. Jeg kan efterhånden rigtig godt lide Hollænderne og Deres byer. Det slog mig at en af grundene er at de beholder træerne i byerne og en anden grund er at de er lidt nostalgiske. De beholder ting hvis de er gode nok, det gælder biler, cykler, både og huse. Og plads til bådene skal der være, i dag åbnede de fleste af broerne kun for mig så snart de så mig, selv en jernbanebro havde lige et hul i køreplanen.
Jeg var i Albert Hein og købe lidt ind, bl.a. kirsebær som må være på toppen hjemme i Havblik. 1 kg for 30 kr. Her er det første halve kilo jeg spiste. Der manglede også Tonicvand til GT tiden.
Jeg har nu lagt planer for de næste par dage. I morgen lægger jeg mig i en lille sø nord for Leiden, Kagerplassen, lørdag sejler jeg til Leiden, og søndag henter jeg Christina i Amsterdam. Det bliver godt.
De er også gode til at få husene til at passe sammen, jeg var lidt betaget af dette byggeri hvor “træmasterne2 giver indtryk af at det er master med råsejl på. Og ved siden af et gammelt hus.
Herunder er udsigten fra pladsen i kanalen: