Vlieland 20/6 – 17

Vlieland 20/6 – 17

Jeg besluttede mig til at blive på Vlieland og kigge lidt på den, men først spiste jeg aftensmad købt hos Albert Hein i Harlingen.

Albert Hein indkøb.

Det siges at byen stort set ikke har forandret sig i 90 år, det kan man godt forestille sig når man ser hovedgaden (bortset fra reklameskiltene).

Hovedgaden på Vlieland.

Efter en lille rundtur i byen ville jeg se noget mere af øen og startede østpå hvor der var mange strandgæster da jeg sejlede forbi, i dag var den mere øde.

Panorama af øststranden.

På vejen kom jeg forbi nogle islandske heste.

Islandske heste.

Og her mere strand.

Østerstrand.
Høje klitter i kilometervis.

Der havde kørt et køretøj med et lidt specielt dæksmønster, så det står skrevet i sandet kilometer efter kilometer. Jeg kunne ikke rigtig forstå det, men tror det var religiøst.

Skriften i sandet.

Jeg kravlede op på toppen af en klit (det var lidt hårdt). Det er mine fodspor op og ned så kan I tælle hvor langt der var.

Fodspor til toppen og ned igen.

Herfra kunne campingpladsen jeg var cyklet forbi godt ses. Hollenderne bruger stadig gammeldags gule spejdertelte, eller også var det en spejderlejr 😉

Telte i massevis.

Så var jeg nede i båden til lidt frokost, og tog hul på leverpølsen som Bodil (og Steen) havde givet mig ved afsejlingen.

Leverpølse med agurker.

Derefter havde jeg energi til en tur vestpå, og kørte på fine cykelstier midt på øen.

Cykelsti.

Her var buske og træer og en lille sø. Det har vi også set på flere af de andre øer. Det er meget forskelligt fra hede- og klitlandskabet.

Lille så med mange frøer.
Søen fra den ene ende.

Jeg kom også til det højeste punkt på øen hvor fyrtårnet også stod. Det var dog lukket, men man kunne se langt alligevel.

Højeste punkt.
Og den anden vej.

Efter alle de strabadser måtte jeg have noget at styrke mig på.

Avanceret vandflaske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.