Jeg fik afregnet med havnen i Portosin. Det var en fin pris på ca. 1000 kr. for lift og rengøring af bunden. Jeg havde fået sat sejl på og tænkte at en prøvetur var på sin plads. Så jeg sejlede ud på Ria de Muros e Noia og kunne se at Su-Per lå ude i San Fransisco bugten. Dem kunne jeg jo sejle ud til før jeg vendte tilbage til Muros og arbejdet med båden. Det var heldigt for lige da jeg vendte for at sejle tilbage kom der en flok på mindst 7 delfiner springende. De er fantastiske at se på, men lidt svære at filme når de ikke er helt tæt på båden. Men her er et klip:

(Det er nede i bunden, kan desværre ikke lige flytte det herop.)

Og her er sejlturen som foregik i lækker sol og 6-7 m/s vind.

Tilbage i Muros stod den på indkøb af lak da det lakerede teak var blevet lidt medtaget:

Her før slibning og lakering.

Og her efter 4 gange lak, men før en let slibning og sidste gang lak. Ud over lugekarmene fik også rorpind og nedgangstrappen en gang lak. Slibning og 1. gang lak lørdag og så Iberisk griseskulder til aftensmad.

Iberisk svineskulder.
Her søndag er der givet 3 gange lak mere. I en af pauserne cyklede jeg en tur for at kigge lidt på stranden i San Fransisco bugten. Den / de er vældig flotte og der var mennesker på stranden og ude at bade i dag.

Ser det ikke godt ud ? Jeg er sikker på st Christina hopper i når hun kommer herned. Her i Muros klæder man især børnene pænt på om søndagen og gå på cafe mm.

Så er det tid til at finde noget mad, det kan tidligst ske kl. 20. Før kan man ikke bestille mad.

Jeg kunne ikke få båden op i Muros da de ikke havde tid i denne uge. Jeg fik Pedro (havnefogeden) til at ringe til Portosin for at høre om de kunne, men de havde heller ikke tid sagde de. Jeg tænkte at det var et problem hvis jeg ikke kunne få båden op og selv bundmale og efterse ror, køl og skrue. Jeg sejlede derfor over til Portosin for at smigre mig ind, men de sagde at den båd Pedro havde ringet om kunne de ikke klare. Jeg lagde fra for at sejle tilbage til Muros, men så kom de farende og sagde at den der lille båd kunne de godt klare. Pedro havde sagt at den var 11 meter lang, men vi er jo kun 8,6 m. Så jeg kunne komme op dagen efter mellem 9 og 10 da der så var vand nok. Båden var ret ren i bunden men jeg havde fået besøg af nogle østers og de er ret hårde de skaller. En af dem havde blokeret sænkekølen så den kun kunne sænkes ganske lidt, men lige nok til at kunne styre for motor.

Her er båden lige kommet op og ser ret pæn ud i forhold til sidste år.

Her kan man se et par østers på jordplanet. (Det er min jord når jeg selv laver 230 V). Min tærezink er helt væk, og der er igen tæring på det rustfri ror, det må være alt det jern de har i havnene hernede.

Så er båden bundmalet og jeg er dødtræt og går ud og spiser.

Først en ration muslinger

Og så en fin Tortilla.

Og hertil en lokal vin. Jeg tømte faktisk flasken, men kunne ikke spise det hele. Jeg mødte igen Susanne og Per som er afsted i en Dehler 37 med navnet Su-Per. De inviterede mig ned i deres båd og vi havde en hyggelig aften med god rødvin så jeg fik min ration alkohol i dag. Fredag var jeg dog oppe ret tidligt (kl. 8) og efter et bad gik jeg igang med at rense fribordet (siderne på båden). Da jeg var færdig kom jeg straks tilbage i vandet. Susanne og Per kom på besøg da jeg lå ved servicepieren og fik fyldt diesel på. Så vi sejlede over og jeg lagde mig ved siden af deres båd. De skulle dog videre ud af Ria’en for at ligge lidt for anker.

Her afsejler Su-Per.

Ja, det blev lidt “dramatisk” i Bilbao, eller rettere El Abra Getxo. Havnen dækker et stort område med mindst 3 lystbådehavne, men også mulighed for at ankre. Der er 4 m vand ved lavvande og derfor 8 ved højvande. Jeg plejer ikke at ankre på så dybt vand, men alt virkede på mig som stille og roligt. Christina tjekkede Windity som kan bruge europæiske vejrdata. Den viste at der kl. 6-8 nok ville komme vind på over 25 m/s (90 km/t), men mon dog det ville gå så galt når ingen andre viste over 6 m/s. Vi lavede lækker fisk og luftede hundene ved 23 tiden. Kl. 1 begyndte det at blæse op og det lynede vi stod op og ret hurtigt var der 25-28 m/s og højvande. I en kraftig vindbyge slap ankeret bunden og vi drev. Jeg fik startet motoren og bremset afdriften og skulle så have ankeret ombord. Christina fik lov til at styre men vi misforstod hinanden så hun kom tæt på ankerlinen så jeg råbte lidt. Herefter styrede hun rigtig fint, og da ankeret kom op viste det sig at vi havde fanget en plasticbøtte, så ankeret kunne ikke bide igen. Der skulle mere gas på motoren end vi plejer at have for overhovedet at styre op mod vinden og alligevel tog det en times tid at sejle en sømil op mod vind og krapsø på 1 m. Vi bandt os til en kajkant til det løjede noget af ved 4 tiden. Gummibåden var kæntret og lå med motoren under vand. Den fik jeg vendt og mærkede straks at der var vand i cylinderen og dermed sikkert også i resten af motoren. Vi sejlede derefter ind i den ene havn og sov lidt. Den så ikke rar ud så vi sejlede over i en anden ved 8 tiden, Real Club Maritime, og fik en fin plads. Jeg gik straks igang med påhængsmotoren og fik den startet op. Herefter 3 gange olieskift så den nu er OK igen tror jeg, selvom den røg lidt da den fik en tur med fuld gas. Det var efterhånden eftermiddag og vi var både lidt rystede og trætte, så vi tog en lille lur. Pasta Carbonara er godt når man er hylet lidt ud af den og gennemgår alle de fejlbedømmelser man laver sådan en nat. Det kunne være endt med en båd oppe på en stenmole, der lå en ubemandet båd deroppe om morgenen. Det var meget dramatisk pludselig at stå i op mod 100 km/t vind og hive et anker op med hånden og derefter mærke at de 20 HK næsten ikke kan skubbe båden frem mod vind og bølger. Samtidig lynede det kraftigt over bjergene.

Men vi ville jo se noget af Bilbao, så næste dag tog vi Metroen ind til Bilbao (1,80€ pp). Guggenheim museet var kæmpestort så vi valgte kun at se det udefra og så se mere af byen.

Og en gang tapas (pinxtos når de er små).

Ude ved havnen, Getxo, er der en masse store villaer som er bygget af meget rige baskere og tegnet af baskiske arkitekter. Disse familier ejede 75 % af jernindustrien, 50 % af stålindustrien, de store banker og elproduktionen i hele Spanien og var en politisk magtfaktor samt ufattelig rige.

Vi har kunnet mærke flere steder her i Baskerlandet at der er en overklasse stadigvæk, men også stadig en stor selvstændighedstrang. De flager med deres eget flag og der hænger bannere og skilte med slagord overalt. Deres sprog er meget anderledes, se blot dette skilt på Baskisk, Spansk samt Fransk og Engelsk.

Som I nok har bemærket går det ikke så godt med at få skrevet noget. Det er simpelthen svært at få tid og overskud til at gøre det. Jeg vil dog følge op på dette senere, men de umiddelbare indtryk fra havnene forsvinder når der hele tiden opleves så meget nyt og mange mennesker mødes. Men vi nyder det og falder hver aften om i køjen totalt mættede af oplevelser på alle fronter. Der er flinke og nysgerrige mennesker, kulinariske, musiske, arkitektoniske, kunstneriske samt syns og lugtmæssige indtryk overalt. Kun når vi sejler er der lidt fred og ro ?.

Husk dog at I altid kan se hvor langt vi er kommet samt vores seneste sejlads under menupunktet: Hvor er Skærsilden nu.  https://skaersilden.dk/?page_id=627

Vi havde en dejlig sejlads til La Rochelle hvor vinden efterhånden øgede til over 10 m/s. Men der var medvind så det gav op til 7 knobs fart. Vi rullede fokken ind og sejlede det sidste stykke for storsejlet som først kom ned da vi var inde i kanalen ind til byen. Her ligger Skærsilden med havnekontoret og toiletterne ovre på den anden side af havnen.

Der sejles ind mellem 2 tårne som har bevogtet havn og by.

Roman ville gerne finde stedet hvor bussen afgik fra. Det var ved stationen som var en flot gammel en.

Roman foreslog så at vi skulle besøge akvariet, og det syntes vi var en mægtig ide.

Der var en Atlanterhavs afdeling, men også Middelhavs, koralrevs og regnskovs afdelinger. Meget stort og spændende, men mange besøgende. Om aftenen (17/7) skulle Roman med bussen. Det var trist at skulle sige farvel efter en meget god ferie.

Så er der igen en ø (Ile) på programmet. Og fodbold VM. Her har Frankrig lige vundet. Skal love for der var fest i havnen bagefter.

Men det var ikke rigtigt noget for Chico, der var både krudt og nødblus og en masse mennesker sprang i havnen samt en masse hujen og sang. Det var meget festligt, men vi blev enige om at sejle til La Rochelle næste dag, og så vende tilbage hertil når Roman var taget afsted. Iøvrigt var der en fin gennakker sejlads hertil.

Herunder er der en lille video fra da Frankrig havde vundet fodbold VM:

Video-4

Det er jo Frankrigs nationaldag 14/7 og der var varslet et stort fyrværkeri i O’Lonnes sand (sables) ?. I Jard-sur-Mer var der fine forhold og kun få gæstesejlere.

Måske er grunden at der kun kan sejles ind rundt om højvande. Ved broen var der vand nok til lige at flyde.

Men selv her var der levende musik, den oplevelse får vi i stort set alle havne.

Video-3

Det blev endnu en smuk dag og aften.

Sables-d’Olonne er et af de steder jeg gerne ville se. Det er herfra Vendée Globe kapsejladsen singlehanded rundt om jorden starter. Det er en sejlads i et stræk og uden at modtage assistance. Der sejles i de avancerede Imoca både, som f.eks. Hugo Boss. Næste sejlads starter i 2020. Rekorden er i øjeblikket på 74 dage, 3 timer og knap 36 minutter.

Vi spiste ude om aftenen, og jeg fik årets første østers. Jeg synes de er bedst når de ikke er for store. Her størrelse 3. Så er der Christinas hovedret og Romans dessert. Det var altsammen ret godt komponeret.
Dagen efter var vi ovre og kigge lidt på Vendée Globe broen. Her var flere spændende både, bl.a. en Østriger som ville sejle op gennem NV passagen og ned langs Amerika. Derefter rundt i de brølende 40’er og tilbage hertil. Singlehanded og beregnet til 2 år og 34.000 sømil.

Og båden ser sådan ud:

Båden er godt 18 m lang men vejer kun 9.500 kg. Mastehøjden er 29 m, og den største gennakker er 400 m2, storsejlet 170 m2 men den har også en stormfok på kun 20 m2, så der er til det hele. Selvfølgelig også code 0 og genua.
Men der var flere interessante både. Mastefoden her er lidt speciel:

De 2 “spilerstager” bruges til at lede vanterne længere ud, det var jeg ikke klar over.

At fortøje en båd med foils kræver en speciel fender:

Det er også her Lagoon har klargøringscenter for de “små” Lagoons op til 40 fod.

Der er en fin strand også og en god stemning i byen. Her er vores egen aftensmads stemning.