Så smuttede vi ud til en ø igen, de er fantastiske og flotte.

Billeder kommer når det er muligt.

Ved bøje.

 

Øj et dejligt sted, masser af både og fantastisk vejr. Spiste krabber på sød lille sommer restaurant.

Endnu en flot havn og strande. Der var tåge og dis på vejen derned.

Vi havde vores vildeste sejlads her. Vi skulle runde Pointe Du Raz. Jeg mente at der var mindst strøm inde ved kysten, og vi havde kigget på strøm og tidevandstabeller og prøvet at beregne et godt tidspunkt at ankomme på. Vi kom dog for tidligt så der var modstrøm som voksede til mellem 6 og 7 knob. Vandet går fra 30 m til kun 5 meter. Heldigvis var solen kommet frem, men det kogte og snurrede rundt omkring os, og bølgerne sprøjtede lige op i luften. Jeg havde lagt en rute mellem 2 klipper og havde måske zoomet for meget ind, for der var kun 25 m i mellem dem. Der stod nogle 3-4 m høje bølger helt på samme sted, og da vi ikke kom fremad længere måtte jeg give fuld gas så kan vi sejle lidt over 7 knob. Det gik langsomt op af den første bølge, men pludselig surfede vi ned af bagsiden, vandet stod ud til begge sider og jeg havde rigeligt at gøre med at styre. Dette gentog sig 4 – 5 gange, og de sidste gange var det sjovt. Jeg havde ellers tænkt at jeg bare kunne tage gassen lidt af så vi langsomt gik baglæns hvis det blev for vildt, men efter første surftur var der ingen vej tilbage. Den ene klippe mente Christina var fyldt med nogle gribbelignende fugle, og oppe på toppen af den høje klippe var der en masse mennesker der stod og fotograferede. Kaptajnen sad helt musestille og sagde intet, og jeg indrømmer at jeg blev klam i hænderne og havde en ret høj puls. Billedet ovenover viser vores rute mellem de to skumstriber. Det er så taget i det der ville have været medstrøm for os, det havde nok været endnu værre. Det gør jeg ikke igen, næste gang venter jeg, båden var væltet hvis vi havde mistet motorkraft eller styring. PUHA. Bagefter blev det tåget igen, og vi måtte kalde en fiskebåd for at fortælle at vi lå her. Lidt senere hørte vi en anden båd kalde ham og skælde ham ud for at sejle uforsvarligt i den tætte tåge. Så det var en spændende tur 😉

 

Sejladsen hertil var på 9 sømil, men vi sejlede ikke på det bedste tidspunkt strømmæssigt. Det gav nogle ret dårlige krydsben på et tidspunkt. Gennem vandet sejlede vi over 20 sømil og over grunden godt 15 sømil.

Her er lidt flere billeder fra denne herlige lille havn.

Brest har været en af de havne jeg virkelig havde glædet mig til at besøge. Den har haft en plads, på samme måde som Marstal har det, i mit hjerte.

 

 

 

Dette er en flot lille by og naturhavn. Her er kun bøjepladser til lystbåde og gæster. Fiskebådene ligger også med kraftige kæder ved bøjer og nærmer sig kun kajen for at losse fisk og skaldyr.

Her var en lille havn mere hvor det skulle være muligt at ankre uden for havnen. Men da søen så lidt urolig ud og vi blev venligt modtaget af havnefogeden i gummibåd, valgte vi havnen. Det har sine fordele at ligge i havnen men da havnepengene efterhånden mange steder er steget fra 12 € til +25 € pr nat, er de rare at spare så der er til rigtig god mad. Men her kostede havnen 23 euro og bøjerne 19 euro så der var ikke meget sparet. Her er lidt billeder fra turen derud.

Vi havde ikke rigtig noget mad og lavede noget fiskesuppe vi havde købt i Normandiet samt flute og lidt ost. Der var en masse der stod og fiskede, men kun 1 der fangede noget. Christina så ham sætte fiskene ud igen og spurgte hvorfor han gjorde det. Jo han fiskede kun for fornøjelsens skyld, men hun måtte da gerne få den næste fisk han fangede. Vi havde lige fået den første skefuld suppe da hans kone spurgte om det var os der gerne ville have en fisk. Christina var hurtig og sagde jotak, men det var mig der kom til at rense den. I mens så alle de andre fiskere der ikke havde fanget noget lidt misundeligt til!

De fortalte os at det var en Vieille, og mente den kunne holde til næste dag, når vi nu havde lavet mad. Han havde også en lille pige med som fik en plade chokolade for at ha’ hjulpet sin far med at fange en fisk til os. Det blev hun vældig begejstret over.

Næste dag var vi en tur rundt og se lidt på omgivelserne og her er rigtig flot. Der er et sportscollege eller noget lignende samt mange andre aktiviteter. Det vrimler med Hobbie cats og andre catamaraner, optimistjoller, surfboards (wind), kajakker, SUP boards, cykler og løbere. Her er lidt billede taget oppe fra fyrtårnet mm.

Trebeurden er en mindre havn med søl og hvor det ville koste 30 euro at ligge for vores lille båd men det var muligt at ligge ved nogen bøjer uden for havnen i naturskønne omgivelser. Og så endte vi med at ligge helt gratis. Det kan jeg rigtig godt lide. Det er svært at ankre, da der ligger mange faste både ved bøjer også, så man kan ikke få svajeplads nok. Der er pænt store sømærker og et dejligt landskab at kigge på.

Jeg lægger ruten inde i skærgården da det er næsten vindstille og vi sejler når strømmen er svagest. I blæsevejr og kraftig strøm er der meget store og skæve strømsøer og så er det ikke særlig rart at være her. Søkortene ser ud til at passe vældig godt. Da vi lå ved bøjen så vi en masse mennesker der var kravlet op på noget, vi tror er gamle stendysser, som vi også har i DK.

Vi ville tilbage til Frankrig og gerne snart have lidt varmere vejr. Det har ”kun” været som en rigtig god dansk sommer indtil nu. Vinden var lovet i NV og under 8 m/s, men selvom vi ville få modstrøm så vi mente nok at vi ville klare de 50 sømil til Lezardrieux som ligger langt inde af en fjord. Det startede i tåge, men efterhånden som vinden blev kraftigere, forsvandt den. Vi kunne dog høre tågehornet på SØ spidsen i lang tid.

 Midt på vejen (ca.) ligger der 2 klippeformationer som danner en lille skærgård, Roche Gauties og Roches Douvres, hvor vandet går fra 50 – 60 m til land. Det giver kraftige strømme, hvirvler og bølger, og det fik vi også lidt at mærke. Turen tog 10 timer og vi sejlede 62 sømil, men kom kun 48 sømil frem over land. Det ville vi dog hellere end at sejle i mørke. Til gengæld for strabadserne mødte vi vores første delfinflok som lavede krumspring rundt om båden i et kvarters tid. Det er dejligt at se disse dyr lege omkring båden. Der var også en anden hval, den var hvidplettet og havde en høj rygfinne, men svømmede sammen med delfinerne. Der var en del vind og bølger, og vi havde livliner på så ikke nogen billeder af dem. Bretagnes kyst er fyldt med klipper og skær og vist ret så barsk, for os var det dejligt omsider at se den.

Kort tid efter nærmede vi os fjorden efter at have sejlet gennem skærgården. Den var smuk og det var blevet dejligt solskin igen.

Vi skulle dog lige se byen og der havde været noget at kigge på. Her et billede fra torvet med blomster, butikker og cafeer. Vi ville dog gerne rundt om vestkysten inden der igen kommer meget vind, så vi tager videre når vi ved at strømmen er ved at vende i fjorden.