8-11/8 2018 Drama i Bilbao.

8-11/8 2018 Drama i Bilbao.

Ja, det blev lidt “dramatisk” i Bilbao, eller rettere El Abra Getxo. Havnen dækker et stort område med mindst 3 lystbådehavne, men også mulighed for at ankre. Der er 4 m vand ved lavvande og derfor 8 ved højvande. Jeg plejer ikke at ankre på så dybt vand, men alt virkede på mig som stille og roligt. Christina tjekkede Windity som kan bruge europæiske vejrdata. Den viste at der kl. 6-8 nok ville komme vind på over 25 m/s (90 km/t), men mon dog det ville gå så galt når ingen andre viste over 6 m/s. Vi lavede lækker fisk og luftede hundene ved 23 tiden. Kl. 1 begyndte det at blæse op og det lynede vi stod op og ret hurtigt var der 25-28 m/s og højvande. I en kraftig vindbyge slap ankeret bunden og vi drev. Jeg fik startet motoren og bremset afdriften og skulle så have ankeret ombord. Christina fik lov til at styre men vi misforstod hinanden så hun kom tæt på ankerlinen så jeg råbte lidt. Herefter styrede hun rigtig fint, og da ankeret kom op viste det sig at vi havde fanget en plasticbøtte, så ankeret kunne ikke bide igen. Der skulle mere gas på motoren end vi plejer at have for overhovedet at styre op mod vinden og alligevel tog det en times tid at sejle en sømil op mod vind og krapsø på 1 m. Vi bandt os til en kajkant til det løjede noget af ved 4 tiden. Gummibåden var kæntret og lå med motoren under vand. Den fik jeg vendt og mærkede straks at der var vand i cylinderen og dermed sikkert også i resten af motoren. Vi sejlede derefter ind i den ene havn og sov lidt. Den så ikke rar ud så vi sejlede over i en anden ved 8 tiden, Real Club Maritime, og fik en fin plads. Jeg gik straks igang med påhængsmotoren og fik den startet op. Herefter 3 gange olieskift så den nu er OK igen tror jeg, selvom den røg lidt da den fik en tur med fuld gas. Det var efterhånden eftermiddag og vi var både lidt rystede og trætte, så vi tog en lille lur. Pasta Carbonara er godt når man er hylet lidt ud af den og gennemgår alle de fejlbedømmelser man laver sådan en nat. Det kunne være endt med en båd oppe på en stenmole, der lå en ubemandet båd deroppe om morgenen. Det var meget dramatisk pludselig at stå i op mod 100 km/t vind og hive et anker op med hånden og derefter mærke at de 20 HK næsten ikke kan skubbe båden frem mod vind og bølger. Samtidig lynede det kraftigt over bjergene.

{CAPTION}
Blomsterhvalp og kone.

Men vi ville jo se noget af Bilbao, så næste dag tog vi Metroen ind til Bilbao (1,80€ pp). Guggenheim museet var kæmpestort så vi valgte kun at se det udefra og så se mere af byen.

{CAPTION}
Hvad skal vi nu vælge ?

Og en gang tapas (pinxtos når de er små). Ude ved havnen, Getxo, er der en masse store villaer som er bygget af meget rige baskere og tegnet af baskiske arkitekter. Disse familier ejede 75 % af jernindustrien, 50 % af stålindustrien, de store banker og elproduktionen i hele Spanien og var en politisk magtfaktor samt ufattelig rige.

Vi har kunnet mærke flere steder her i Baskerlandet at der er en overklasse stadigvæk, men også stadig en stor selvstændighedstrang. De flager med deres eget flag og der hænger bannere og skilte med slagord overalt. Deres sprog er meget anderledes, se blot dette skilt på Baskisk, Spansk samt Fransk og Engelsk.
{CAPTION}

Som I nok har bemærket går det ikke så godt med at få skrevet noget. Det er simpelthen svært at få tid og overskud til at gøre det. Jeg vil dog følge op på dette senere, men de umiddelbare indtryk fra havnene forsvinder når der hele tiden opleves så meget nyt og mange mennesker mødes. Men vi nyder det og falder hver aften om i køjen totalt mættede af oplevelser på alle fronter. Der er flinke og nysgerrige mennesker, kulinariske, musiske, arkitektoniske, kunstneriske samt syns og lugtmæssige indtryk overalt. Kun når vi sejler er der lidt fred og ro 😉.

Husk dog at I altid kan se hvor langt vi er kommet samt vores seneste sejlads under menupunktet: Hvor er Skærsilden nu.  https://skaersilden.dk/?page_id=627


One Reply to “8-11/8 2018 Drama i Bilbao.”

  1. Ja, det varer forhåbentlig lidt, før jeg skal styre op mod vinden i en natlig brandstorm med lyn og torden og en gispende hund (Chico, fastgjort og iført redningsvest) som medhjælper. Så længe jeg kunne høre ankerkæden rasle under ophalingen, vidste jeg, at Erik stadig var ombord, hvilket dog var et lyspunkt. Jeg tror, at min mund var tørrere end den tørreste brioche, da Erik endelig kom ned igen, og ankeret var vel på plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.