Retur med Folke ned til Skærsilden i Chalon sur Saône 7-12/6 2023

ONSDAG 7/6-23 

Efter fire skønne uger i Danmark pakkede vi bilen og kørte atter sydpå mod Chalon Sur Saône og Skærsilden. Kun én dag med regn – ellers sol, sol og atter sol. Så som det ses, var græsplænen temmelig gul, og flere nyplantede vækster måtte vandes i håb om overlevelse.

Vi er ret enige om, at der ikke er meget, der overgår Danmark i maj og starten, af juni. Vi fik ordnet de praktiske ting med bilen, arbejdet hårdt i vores forsømte, men dejlige have, fejret en rund fødselsdag i det små, set en masse mennesker, været rundt omkring bl.a to gange i Sverige og ikke mindst plejet vores kat Leo’s sociale behov. De to sidste dage nåede jeg endda ud og bade i det endnu noget kølige vand. Men der bliver nok ikke megen badning resten af sommeren…

For at undgå den tætte ubehagelige tætte trafik ved Hamburg med de mange lastbiler, kørte vi via Husum, hvor vi holdt kaffepause.

Lidt senere kørte vi videre til Glückstadt, hvorfra vi tog Elbfærgen over til Wischhafen. Her gjorde vi, gratis, holdt for aftenen og natten i dejlige naturomgivelser.

Vi havde tømt køleskabet og fik lavet lækker aftensmad med laksesteak, tomat og tagliatelle m.m. 

TORSDAG 8/6

Vi kom tidligt af sted. En sandpumper startede arbejdsdagen tidligt, og lyst var det også.

Så klokken 8, nær rekord for os, trillede vi videre. Efter en times tid gjorde vi holdt i en af de mange landlige småbyer, vi passerede. Her var var et bäckerei med udeservering, hvor vi delte en morgenmadsanretning, tilmed på opsats, til vores milchkaffe.

En statelig moden  kvinde stod ved disken og omtrent sådan forløb den yderst høflige betjening af en lidt ældre mand: Gutentag lieber herr … , hvortil den “kære mand” svarer, at han ønsker det og det og afslutter med et “vielen  dank gnädige frau”. Ak ja, tiden går, sæder forgår… Et godt stykke ned i Tyskland gjorde vi  holdt på en motorvejsrasteplads, vi nåede lige at synke det sidste af vores rugbrødsmad med makrelguf, inden lyn og torden akkompagneret af et gedigent haglvejr brød løs. Dejligt ikke at være ude på motorvejen i det vejr. Snart efter kunne vi dog fortsætte og ved 18 tiden var vi for 3. gang fremme ved Kokkelscheuer campingpladsen i Luxemburg, hvor vi fik en lang næse – alt optaget. Vi fandt heldigvis en anden plads, næsten bedre og ikke meget længere væk fra centrum i Hesperange. Vi havde besluttet, at denne gang ville vi tage os tid til at tage ind og se nærmere på hovedstaden i dette miniputland. Med alle vores overtalelses evner fik vi bevilliget to nætter af den flinke, men noget distræte og opgivende dame i receptionen.

Efter endnu en god middag af det for håndenværende, gik vi ret trætte tidligt til ro. Selv om omgivelserne tilsyneladende var aldeles fredelige, havde vi ikke taget højde for en stor kragekoloni i nogle af de mange træer i nærheden. Fuglene vendte hjem ud på aftenen og faldt rimelig hurtigt til ro, men meget tidligt, startede de en højligt skogrende kra, kra, kra morgenkoncert. 

FREDAG 9/6

Efter morgenmaden, i strålende solskinsvejr – snart en selvfølge, gik vi ud til hovedvejen til en bus, som på knap et kvarter kørte os ind til den ydre del af  centrum, nærmere bestemt banegården. Chaufføren lod ikke til at ville ha’ penge for turen, hvilket vi undrede os lidt over. Herfra gik vi via Avenue de la Liberté over den gamle Pont Adolphe og videre hen til Place de la Constitution og Notre Dame domkirken.

Det mest markante særpræg for Luxemburg er nok de utrolige højdeforskelle. Byen er delt op i Ville basse og Ville haute, og i dag befandt vi os udelukkende i den øvre del af byen.

Der var masser af flotte udsigtssteder rundt om en stor del af byen, og vi kiggede ned langs lodrette  klippesider til den lave bydel, som er meget grøn med græs, blomster, buske og mange forskellige slags træer. Og helt nede i bunden snor floden Alzette sig.

Der var masser af mennesker i byen, såvel lokale som turister.

At det er et velhavende land, ser man tydeligt overalt. Dog blev vi en smule overraskede, da vi så tre noget specielle typer, mænd  med ølmaver, t-shirts og hængerøv i bukserne, komme spadserende fuldstændigt overlæssede med Louis Vuitton papirsposer i alle størrelse. På en hyggelig lille restaurant fik vi en fin grøn frokost med først grillede aubergineruller med tunmousse og siden risotto med babyspinat.

Erik ser godt nok ikke ud til at nyde sine ruller så meget… Sidst på eftermiddagen tog vi bussen tilbage til campingpladsen. På dette tidspunkt fandt vi ud af, at al offentlig transport var gratis. 

Om aftenen skulle der være koncert i den store offentlige Rådhuspark lige ved siden at campingpladsen, så ved nitiden gik vi der over for også at se, hvad der foregik. Det var vældig hyggeligt og med salg af grillpølser og øl m.m. i lange baner.

Musikken var lidt en blanding af Kandis og Hansi Hinterseer, men næsten al livemusik kan noget helt særligt. Musikken stoppede sidst på aftenen, men da vi skulle til at sove, startede oprydningen, som stod på til halv tre om natten under stort spektakel, og da det lysnede, overtog kragerne underholdningen.

LØRDAG 10/6

Vi havde egentlig tænkt at køre direkte mod Dijon, men endte alligevel med at køre ind til Luxemburg igen for at se lidt på den lave del af byen. Erik havde fundet en god P-plads, og den var tilmed gratis i weekenden.

Der var meget smukt og fredeligt med mange gamle små huse ud over en stor kirke med et tilknyttet kloster, et gammelt militærhospital og tidligere militærkaserner.

Der er også nogle kassematter, lange underjordiske gange, mange af dem til tidligere militært brug, men dem har vi til gode.

Sidst på formiddagen sagde vi farvel til Luxemburg og kørte mod Dijon. Vi havde fundet en campingplads tæt på byen, og kloge af skade ringede vi og bestilte plads for to nætter.

Klokken halv syv var vi fremme og fik en god plads under nogle af pladsens mange store skyggegivende træer. Lidt senere gik vi en tur langs en lille flod, L’ Ouche og hen til en sø Lac du Kir, hvor man kan dyrke forskellige former for vandsport, og en lille sandstrand er der også.

Parallelt med floden løber kanal de Bourgogne, som vi ( måske) regner med at skulle sejle op af inden længe. Den så meget smal og meget begroet ud. Og små, gamle manuelle sluser lå som perler på snor – altså med meget korte mellemrum. Og ikke en eneste båd så vi. Det virkede ikke alt for opmuntrende.

SØNDAG 11/6

Vi gik lidt på må og få gennem den gamle, hyggelige bydel.

Ved frokosttid havnede vi ved La  Cité de Gastronomie et du vin,et stort ret nybygget center med og om mad og vin. De havde bl.a. en restaurant med en spændende og slet ikke ubetalelig menu, som vi gerne ville prøve.

Først satte vi os ude under et halvtag, men så blev det mere blæsende, så vi rykkede indendørs og kom til at sidde ved en skranke, der omkransede køkkenet, så vi kunne følge med i meget  af de travle kokkes arbejde, ret sjovt. Midt i det hele blæste dørene ud til i med et brag som følge af et voldsomt vindpust, og håret, kort eller langt, på dem der stadig sad ude og spiste, stod lodret op. Kort efter buldrede og bragede det, og regnen stod ned i stænger – godt at sidde inde og nyde den lækre mad. Bagefter gik vi ned mod lystbådehavnen i Dijon. På vejen kom vi forbi en kirke der var omdannet til udstilling nok som en del af den gastronomiske by. Her drejede det sig om Bourgognevinens sjæl og den betydning for egnen og dens mennesker, meget stemningsfuldt sat op.

Havnen så lidt trist ud, og udover nogle store penicher, heraf endda en med pool, var der kun nogle få motorbåde, men ingen mennesker at se.

Nu var vi oplevelsestrætte og gik tilbage mod campingpladsen, først langs Bourgogne kanalen og siden floden. Heldigvis var regnen ophørt, og hen på aftenen lettede skylaget. I morgen kører vi så de sidste timer ned mod Chalon sur Saône og båden. Vi er stadig i syv sind, om hvilken rute hjemad vi skal – eller kan vælge. Mange taler om manglende vand og begroninger her og der, ja nærmest alle vegne.

MANDAG 12/6

Efter morgenmad under træernes skygge pakkede vi sammen og kørte mod Chalon sur Saône.

Vi passerede mange af Bourgognes vinmarker, og der var hektisk aktivitet på rundt omkring på markerne.

Vi kom blandt andet i gennem Nuits-Saint-Georges, hvor vi sidste oktober fik en dejlig udendørs frokost med en god lokal rødvin til.

Det blev det ikke til denne gang, og efter blot halvanden times kørsel var vi fremme ved havnen. Der havde været havnefest hele weekenden, men der var allerede ryddet godt op, så vi kunne parkere bilen. Og alt så heldigvis ud, som det skulle i Skærsilden, og hængepetuniaen som havde været med en tur til Danmark kunne atter hænges ud agter.