26-27.06/19 Afrejse mod Santiago de Compostela.
Efter efter et sørgeligt og endeligt farvel til vores dejlige hund Amanda ( 13 år gammel og syg), en ligeså trist, men forhåbentlig kun midlertidig afsked med min gamle far på 96 år og et mere almindeligt farvel til alle andre tobenede og firbenede blandt familie og venner tog vi, Erik, Roman og jeg, efter et pitstop i Hillerød hos Eriks datter Camilla og familie ( hvor Chico kom på “pension”) 27.06.19 med et morgenfly mod London. Der fra videre med fly mod Santiago de Compostela, hvor vi havde bestilt en overnatning i et tresengsværelse i Eriks stamhotel …. i centrum af den gamle by. Vi syntes, at Roman også skulle ha’ lov at opleve byens helt særlige stemning og se den flotte katedral og alle de trætte “pilgrimme” . Vi blev ekstra glade for denne beslutning, eftersom afrejsen fra London blev forsinket på grund af en beruset, steroidpumpet og tilmed aggressiv type som generede såvel sine medpassager som besætningen. Jeg sad skråt bag ham og håbede med hjertebanken hele tiden på, at de ville taxie tilbage og sætte ham af flyet. Og sådan blev det, to granvoksne politimænd, høflige, men med maskinpistoler kom og eksporterede ham ud af flyet under voldsomme protester.

Vi havde en hyggelig aften i Santiago med god mad i en propfuld, lille lokal restaurant i en af byens typiske søjlegader, Rua Nova, og snakken gik på højlydt spansk. Dagen efter gik vi ind i det gamle universitet, et af Europas ældste, og rundt om den imponerende Sct. Jacobs kirke og var også inde i den. Den var desværre under restaurering kom derfor ikke rigtig til sin ret. Men Selv Roman lod til at være passende imponeret over stedet.

28.06/19 Muros

Kl. 13 tog vi videre med bussen mod Muros, som vi så endelig ankom til efter en to timers smuk bustur i solskin. Og Skærsilden lå lige så fint og ventede på os i havnen.

Vi fik pakket ud og redt senge. Bagefter fremviste vi med stolt ejermine hyggelige Muros til Roman. Vi gik gennem byen, fik soppet ved stranden, hilst på havnemestrene Pedro og Klaus og senere spiste vi aftensmad på et af stamstederne, Don Bodegon, hvor vi fik deres super kødgrillanretning med okse, gris og chorizopølse. Enkelt og godt! Der var en art havnefest i byen denne weekend-end med et Tivoli, der fyldte den halve promenade og to store musiktribuner tæt op af havnebassinet. Pedro havde hovedrystende advaret os om ulidelig støj de kommende tre nætter. Der var da også fuld gang i musikken,da vi havde spist, med yppige, let påklædte piger i plateausko og mænd i blomstrede jakkesæt som utrætteligt dansende frontfigurer. Ikke direkte dårligt men ret ensformigt – især fordi de fortsatte til 4-tiden næste morgen.

Efter en lang rejsedag, 14 timer, er jeg nu nede ved båden. Her ser alt fint ud, solcellen på 80 W har holdt alle batterier i topform. De viste alle ca. 13 V da jeg ankom.

Det er mit hjemmebyggede display lavet af en låge til en AS400 hvor jeg har limet 3 voltmetre bagpå som viser spændingen på mine 3 batteribanker på i alt 5 batterier.
Selve båden havde det også fint. Affugteren har holdt fugtighedsprocenten på omkring 50 %. Dækket er stort set rent og skroget ser også fint ud

Nu laver jeg aftensmad her i båden, jeg har virkelig savnet at være i den så ingen restaurantbesøg i dag. Har lige hygget lidt efter at have talt og hilst på havnefogeden, Pedro.

Nu vil jeg tænde for gassen og lave lidt mad. Gladis havde heldigvis åbent.

Der var for langt til Royan på en gang så Christina havde igen fundet et lille umuligt sted at anløbe. Det kunne kun lade sig gøre i alt 2 timer omkring højvande. Vi skulle derfor ud før lavvande for at kunne nå sikkert frem i åbningstiden (13:17 til 15:17). Det var så allerede ved solopgang.

Men vi havde god tid så ville også besøge Fort Boyard som ligger her midt ude i vandet.

Som det kan ses var der ikke meget vind, så der var en del motorsejlads. Jeg kom til at vælge en forkert indsejling til kanalen op til Marennes, men der var ret flot det var dog godt at SkærSilden vender på en 5 øre de den var spærret af efter 100 m. Det er rent klondyke østersland med fiskeskure og pæle hele vejen i den 2 sømil lange kanal.

Her var varmt så vi skyndte os at se byen, kirken og lidt af området og besluttede så at sejle ud igen da vi ellers ville være spærret inde indtil næste dag kl. 14:15.

Her er lidt af Christinas billeder fra kanalen:

Vi talte om at fortsætte helt til Royan men der ville vi først være efter 21. Der var nogle tilsyneladende fine ankerpladser ved sydspidsen af Ile d’Oléron. Der var rent Bounty land men meget stejlt så vi valgte et betale for en bøje ved denne forening.

Allerede derude er der 10 m dybt og en kraftig strøm, så vi valgte bøje frem for anker. Den kostede dog 15 €, som vi betalte i en lille bådeklub med klubhus og terrasse.

Planen havde været en lille Bountybugt lige ved siden af, men her var næsten lige så pænt.

 

Næste ø blev så Ile d’Oleron. Endnu engang en helt anderledes ø med sin helt egen stemning. Havnen var meget smuk med masser af blomsterbede og grønne områder samt en grillplads.

De gik ind for affaldssortering og der var beholdere til 2 slags kompost, østers og muslinge skaller, foruden emballage, glas, papir og pap.

Her var fine strande på begge sider og badehuse.

Også her var der en kæmpe sejlerskole med masser af cats og joller samt mindst 30 børn.

Vi kunne dog kun komme ind og ud fra et par timer efter til et par timer før lavvande da der var en naturlig “sil”.

Ham her nåede ikke ind.

Vi havde skrevet lidt beskeder med Irene og Steen i Ocean. De var blevet frarådet st gå ind i Canal du Midi da vandstanden var lav. Så de er vendt om og sejler nordpå igen, fortsætter måske næste år til Paris. Vi aftalte at mødes på Ile-de-Ré. Det blev en hyggelig eftermiddag med kaffe og Steens hjemmebagte drømmekage. Men vejret havde skiftet til en kold vestenvind. Vi fik set lidt mere af byen som er omkranset af et meget stort klassisk fæstningsanlæg.

På en stor plads var der gang i en del boules spil.

Der var stadig ret varmt og ingen strand, så vi ville sejle ud til Marinaen, Minimes. Først skulle vi dog se lidt mere.

Her beklædes bindingsværket med skifer, det holder nok længe så. Og en frokost skulle der også til.

Pandekager (galettes) og cider mætter mere end man forestiller sig. Men vi fik en god plads og ryddet lidt op. En vask blev det også til. Her var Tivoli og åbenbart et udflugtssted samt feriested.

Flotte farver mener Christina.

Næste ø i rækken er Ile d’Yeu. Igen kan man mærke at det er en ø. Om det er pulsen fra færgen, lyset, luften eller noget andet der gør at jeg er tiltrukket af øer ved jeg ikke. Her stødte vi på en bager der bagte brød i brændeovne, meget lig de brændefyrede pizza ovne man ser i Italien bl.a.

Her er et lille tog som kører en stor del af øen rundt, det har vi normalt ikke været så vilde med. Men det var en positiv overraskelse. Vi fik en mappe på engelsk at kigge i, med alle de historier der blev fortalt undervejs. Vi kom op til nordkysten og vestkysten og så ind over øen og tilbage. Det tog over 2 timer.

 

Port de La Meule er ikke opført som en havn i søkortet, men der er en god ankerplads ude foran havnen.

På stranden måtte der være hunde indtil kl. 11, det var fint da det mange steder slet ikke er tilladt. Så her skiftedes vi til at bade. Den sidste morgen så jeg en motorbåd som var igang med at skære rokkevinger af en stak rokker. Det har vi fået nogle gange, men også nogle der lugtede af salmiakspiritus. Det er et tegn på at de ikke er friske, men det måtte disse jo være. Jeg sendte den franskkyndige Christina hen for at bede om lov til at købe nogle, og hun kom tilbage med en meget stor en. Den fik vi ovnbagt med kartofler og saltsmør fra Noirmoutier om aftenen.

De lovede godt vejr samt stabile og svage vinde, så vi ville ud til nogle øer igen. Vi havde talt om at det kunne være sjovt at se starten på Tour de France som er i dag (8/7) kl 11. Det kunne vi ikke nå så vi sejlede roligt derudaf med gennakker og faldende vind. Til sidst måtte vi starte motoren og der var drønhedt. Vi havde valgt en havn på sydsiden, Port De Morin, som var en tør havn. Tidevandskoefficienten er dog meget lav så vi havde min 20 cm vand og lå stabilt i lidt mudder. Der var en masse klipper som gik langt ud, og jeg turde ikke rigtigt sejle over da der heller ikke er så meget højvande med den lave koefficient. Her laves også salt og vi købte smør med salt herfra. Det er ret salt men smager godt på friskbagt brød.

Her var vi alle ude at bade, vandet er over 22 grader så selv jeg kan komme under uden at hoppe i. Endnu en perle af en ø. Her er også mindre prangende boliger.

 

Fredag sejlede vi så ud på Atlanterhavet med Roman, målet var Pornic.

Her skulle Roman så smage specialiteten Galettes Noir som er lavet af boghvedemel. Det blev en version med skinke, ost og æg. Her var mange mennesker.

Søndag skulle der starte en kapsejlads til Gijon i Spanien og retur. De startede med festen lørdag aften og der var nogle spændende både. Bl.a. trimaranen Chokolat. De skulle starte over flere dage og ankom så nogenlunde samtidig igen efter ca. en uge på Biscayen. En slags lang Østersø regatta. Trimaranen skulle først starte onsdag så vidt jeg kunne læse. Turen er vel på 750 sømil.
På turen langs kysten havde vi bemærket nogle pælehytter og talt om hvad de mon var til.

Vi havde gættet på noget med fiskeri, og det viste sig at være rigtigt. De sænker nogle store net ned og fanger nogle små blanke fisk som steges og spises hele. Vi har set folk med nogle mindre net, stå på moler og broer og fiske på denne måde.

Vi lå i lystbådehavnen da vi her ville stå på bunden. Men her er flot.

 

Vi har besluttet os til at blive liggende her i Pornichet indtil vi har fået Roman ombord. Jeg hentede derfor bilen mandag 2. og fandt ud af at den var gal med bremsebelægningen på venstre forhjul. Den bremser dog fint men skiven skal skiftes.

Vi tog på en tur tirsdag til en by der er kendt for sit atlanterhavssalt, nemlig Guerande. Det er en turistby, men “saltmarkerne” ligger i et kæmpe område uden for byen. De bliver så oversvømmet 2 gange i døgnet, og man skovler noget brungråt bundfald op som bliver til saltet.

Her er nok det sidste stykke med klipper i et stykke tid, det ser og er mere råt med sådan en kyst.

Onsdag ryddede vi op og lavede agterkahytten (pulterkammeret) klar til Roman. Han skulle ankomme til Nantes ved 20 tiden, så efter frokost kørte vi mod Nantes. Medens vi kørte ringede Roman og fortalte at bussens aircondition var brudt sammen og gav fuld varme. De var derfor stoppet. Så havde vi mere tid til at se Nantes, hvor jeg også var nogle timer i november.

Så er mor og søn genforenet ?. Torsdag blev til afslapning, men jeg besluttede at få lavet bilen. Jeg har en serviceaftale så det var blot at finde et værksted. Det blev så i Guerande og det blev lavet efter en times venten, men med Dacia skiver ?. Jeg blev dog nødt til at betale og får så (forhåbentlig) pengene tilbage i DK.