Graveline 16/7 – 17.

Igen en tidlig start, det er ved at blive en dårlig eller måske en god vane. Det er lettere at finde / få en plads når man kommer tidligt. Og man kan nå at se byen i løbet af eftermiddagen og aftenen. Hernede er det ”polite”, som vi fik at vide, at kontakte havnen før anløb, enten via VHF eller telefon. I havnen kommer havnefogeden så ud, enten i gummibåd eller på broen, og anviser plads. De er også hjælpsomme med at tage mod fortøjninger, samt anden god service som f.eks. brochurer og kort over byen, hvor der er forretninger, restauranter osv. Der var over 40 sømil (80 km) til Graveline. Det var voldsomt at se det skift der skete i kystlinien da vi sejlede over grænsen til Frankrig. Langs hele den Belgiske kyst var der fyldt med firkantede kedelige kasser og kun ganske få steder lidt natur. Christina siger så lige pludselig at nu er husene meget pænere, da der er kommet tage på og lidt farver og kort efter er der kilometervis af strand med klitter. Et kig på kortet afslørede at vi var kommet til Frankrig. Der er en lang rende med dæmninger på begge sider ind til Graveline. Lystbådehavnen ligger endnu længere inde, det gør så at der er meget roligt. Ved helt lavvande er der kun 1 – 1,5 m vand i renden og en del af havnen bliver tørlagt. Vi fik anvist en plads beregnet til de helt store både, måske fordi vi var den første båd der havde gæstet havnen fra DK. Havnefogeden var ked af at han ikke havde et gæsteflag, da han havde mange andre. Jeg overvejede lige at give ham et Yachtflag, men det må ikke hejses på land 😉 Selv i denne lille havn var der en restaurant. En Belgisk båd vi lå ved siden af sagde at de altid startede ferien her med et besøg på denne restaurant som de syntes var helt fantastisk. Så vi besluttede at spise der om aftenen, det var også helt OK, ikke ret mange retter men friske og gode råvarer kunne man tydeligt smage. Selve byen var bygget op som en klassisk fæstningsby i stjerneform, men vi var ikke oppe at kigge nærmere på den.