29.06/19 Puerto Pedras Negras

29.06/19 Puerto Pedras Negras

Klokken 8 startede dagen i Muros med affyring af en art larmende røgbomber…  Så efter en sen morgenmad og lidt indkøb i Gadis besluttede vi kl. 13 at sejle væk fra larmen  og videre mod Puerto Pedras Negra 26 sømil sydpå. 

image1.png

Solen skinnede, vinden var i nordvest, der var lovet op mod 8-12 m/s måske lige i det friskeste at lægge ud med… Det blev dog en fin tur, hvor vinden kun gradvis øgedes til omkring  de 12 m/s. Jeg, og vist også Erik, var glade for at vi havde sejlet denne flotte, men klippefyldte strækning to gange tidligere sidste sommer, så vi vidste, at vi rent faktisk kunne passere tæt på de ret så markante klipper. Vi nåede Puerto Negras 18.30 efter en supersejlads med 5,1 i snit, pænt for Skærsilden. Vi havde ikke været i den lille havn før, så vi havde ringet i forvejen og sikret os en plads, hvilket nok var klogt.

image2.jpeg

image3.jpeg

image4.jpeg

image5.jpeg

Nogen egentlig by var her ikke, mere et ferieområde af den pænere slags. Her var flotte sandstrande og imponerende klippeformationer på begge sider af havnen og en fin bred træpromenade langs stranden med små cafeer og restauranter her og der. Vi spiste dog i båden: Lammekotelletter og chorizopølser på grillen, salat og flutes!Og denne nat sov vi for første gang i flere dage uden at blive forstyrret af rejsefeber, traffiklarm eller havnefest.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.