AARHUS 8/8-24, Dag 1 af 4, AARHUS Ø

TORSDAG 8/8

Klokken halv elleve var vi ude af Ebeltoft havn og på vej ikke mod Tunø, men mod Aarhus.

Først skal man udenom et stort lavvandet område, Fladen, før man kan komme ud langs Mols smukke bjerge. Der var varslet meget kraftig vind og regn de kommende dage, og derfor ville det nok være rarere at ligge i Aarhus med alle storbyens tilbud end på en lille forblæst ø. Og så havde vi aldrig besøgt  Aarhus i båd tidligere. Vejr og vind skulle være fredeligt omend med den gale vindretning – næsten som sædvanligt.

Ude i Aarhus Bugt omkring Sletterhage Fyr kom vi dog ud i en uventet hidsig sø. Vi havde moderat til stigende modvind modvind og markant medstrøm, så vi bankede op og ned med mere vand på dækket end i mands minde – og med forlugen stående på klem…. Så der skulle tørres sengetøj efterfølgende.

Med nævnte vejrudsigt var vi ikke de eneste, der søgte mod Aarhus, og da vi nærmede os indsejlingen, så vi over hundrede små joller fistre rundt i rasende fart i en vind, der nu var 10 m/s i snit. Der var tale om VM for 29’ere med deltagere fra 27 lande, og en sejlads der netop var afsluttet. Lige noget for Erik.

Så da vi var fremme klokken halv fire var havnen propfuld også af familie og venner til deltagerne.

Selv om Aarhus Lystbådehavn er kæmpestor, var vi nødt til at lægge os udenpå som 3. båd op af kajen mellem to broer inde i bunden af havnen – og bare være glade.

Havnen ligger lige op af det gigantiske projekt Aarhus Ø, som vi med skam at melde ikke har fulgt så meget med i. I 1999  blev der i midlertid udskrevet en arkitektkonkurrence om udvikling af bynære havnemiljøer. Den blev vundet af to danske arkitekter, Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen. Men først i 2007 påbegyndte man de molemæssige ændringer, højvandssikringer og kanaludmundinger. Derefter gik man igang med at bebygge de 400.000 m2 containerhavn – og der bygges endnu. Målet er at huse 10-12.000 beboere, etablere 10.000 arbejdspladser fordelt på 800.000 etagekvadratmeter, og for at sikre (en vis) diversitet  blev det besluttet, at udover erhverv og ejerboliger skulle 25 % være almennyttige boliger.

Vi var nærmest ved at tabe både næse og mund, da vi nærmede os denne spektakulære skyline, (hvor Aalborg’s tidligere flotte og fremhævede ditto, undskyld os, godt kunne pakke sammen) og glædede os til at udforske området med disse monumentale bygninger nærmere. 

Vi startede med at gå langs lystbådehavnens moler ud til det store “Aarhus Internationale Sejlsportscenter”, hvor alle de små joller, følgebådene og de mange unge sejlere holdt til.

Herfra kom vi ud på Ø’ens store havnepromenade lige ud til Aarhusbugten og med mange badebroer, platforme og bænke til at hvile, sole eller nyde udsigten på. Jeg havde desværre ikke fået badetøjet med, så kom kun halvvejs i.

Normalt ville vi (jeg) ikke bryde mig om alle disse kantede huse, men her hang det hele lige som sammen

Til landsiden tårnede alle de nye og meget modernistiske bygninger sig op. De var forskellige i form og materialer, og alligevel var helhedsindtrykket som sagt på sin vis harmonisk. …

Ud af de omtalte 25% lejeboliger var en del tilsyneladen af den såkaldte Tiny-type, især møntet på studerende. Derudover var der også nogle små “kabiner” med tekøkken, bad og en hems med plads til 3-4 madrasser, som vist sælges i dyre domme til velbemidlede byboere, som lige trænger til lidt lys og luft til rosévinen, og som ikke lader sig genere af at have forbipasserende tæt på.

Lidt længere ud af Ø’en kom vi til to store indhegnede bassiner, hvor man i det ene  bare kunne bade og flade ud, mens man i det andet kunne blive trukket rundt i en wire på en bane på et wakeboard og forcere forskellige forhindringer med større eller mindre succes. På dette tidspunkt var vi så udmattede, at vi bare måtte ha’ en kop mokka.

Og der var mange små listige steder at vælge i mellem, og mange mennesker, især unge, der sad og hang ud med øl, vin og kaffe og nød eftermiddagssolens lave stråler og den gode udsigt. Vi slog os ned og fik bestilt to cappuccini, som efter nogen tid kom og blev serveret af en ret ung pige- men ingen sukker eller teske’er. Så jeg gik ind for at hente det manglende hos en, ellers venlig ung fyr, der kun talte engelsk. Da jeg så den unge pige, der var kommet  med kaffen spurgte jeg, om det ikke var almindeligt med sukker og teske til kaffen. Hertil svarede hun nok så rapt, at der nok allerede var kommet sukker i kaffen og vendte så ellers ryggen til … Hun må – forhåbentlig virkelig ha’ været ny i faget. Men kaffen var heldigvis god nok, hvilket den også burde være til 52 kr. 

Tilbage i Skærsilden  slappede vi af med læsning og lidt blogskrivning, inden vi lavede en af vores favorit pastaretter – og så en portion danske og stadig gode jordbær til dessert.