HALS – SIDSTE STOP I LIMFJORDEN 4/8-24

Klokken halv ti var vi ude i kosteløbet på vej væk fra Nibe med kurs mod Hals. Vinden var middel og stik vest, og da der så ud til at være sejlvejr i Kattegat i morgen, men måske ikke i overmorgen ville vi gerne  nå til Hals i dag og så springe Aalborg over.

Vi havde kalkuleret med at komme gennem Jernbane- og Limfjordsbroen klokken 12, men modstrøm og uopmærksomhed gjorde, at vi kom fem minutter for sent.

Vi kom dog igennem jernbanebroen og havde herefter en times frokostpause i “ingenmandsland” mellem de to broer.

Det var så smart, at vinden pressede os mod øst, mens modstrømmen skubbede os mod vest, så vi lå stort set helt stille uden at røre en finger – udover at spise vores frokost med kniv og gaffel. Klokken 13 havde der samlet sig rigtig mange både, der som os skulle mod øst, så det lignede et helt race, da vi startede.

Lidt efter lidt gik vinden  fra 6 m/s til 8m/s, +/- 2 og da vi tilmed også fik medstrøm gik det stærkt på den sidste del af turen. Max. fart var vist 6,9 knob. Det var hele vejen en lækker sejlads Så allerede klokken 16 var vi fremme i Hals havn. Næsten 30 sømil på fem en halv time er pænt klaret for os.

Men inde i havnen betalte vi prisen for at komme en time senere end beregnet – der var allerede godt proppet. Men en flink fyr rendte over i den anden ende af havnen og fik tre både, der lå langskibs til at rykke sammen, så der blev plads til os. Det var da dagens gode gerning og oplevelse. Vi, især Erik, faldt i snak med en pensioneret 3. generations fisker, der sad på en bænk over for vores båd. Han var ikke så tilfreds med udviklingen hverken i den ene eller anden retning og mindedes med vemod de gode gamle dage, da han var ung og frisk, og der var masser af fisk ( man måtte fange).

Vi derimod husker Hals  som et ret grimt sted, da vi var her for ca. 10 år siden, men nu syntes vi, at her var helt OK og med liv og meget (mange både) at se på. Stedet havde helt sikkert fået den store renovering, og der var også bygget en del af den slags havnenære boliger, ikke mindst pensionister er glade for. Og her var der ikke mindre en to steder, man kunne få take-away pizza fra, lige hvad vi trængte til i dag. Men som den gamle fisker sagde – om blot to uger var alt dødt og trist i havnen…