BØNNERUP STRAND 5/8-24
Klokken halv ti forlod vi Hals og sagde nu for alvor farvel til Limfjorden og alle dens herligheder.
Dagsmålet var Udbyhøj ved udmundingen af Randers Fjord. Et stykke ude af den lange sejlrende ud for Limfjorden, så vi en far og søn fra vores hollandske “genbobåd”. De var ude og fiske i deres gummibåd, og spurgte nu om vi ville ha’ fisk. Jo tak, sagde vi, og så kom de hen til os, og den lille fisker rakte stolt en makrel op til os. Det var et godt far/søn-projekt.
Vel ude af renden gled vi gennem vandet i en 6-7m/s vestlig vind og kom godt fremad. Så godt, at vi ud fra de kommende dages mere tvivlsomme vejrudsigter besluttede at sejle videre til Bønnerup Strand. Da vinden kort efter lagde sig, blev det dog mest til motorsejlads i næsten havblik gennem blæksort vand.
Også skyformationerne så helt magiske ud.
Vi, eller Erik, fandt en grund langt ude med knap tre meter vand, som vi sejlede hen over, her var vandet smaragdgrønt og de små sandrevler tegnede sig tydeligt.
Der skulle, sært nok, ligge et par skibsvrag i området, men dem stødte vi ikke på…
Klokken fem kunne vi efter 33 sømil lægge til i den godt fyldte havn i Bønnerup Strand, hvoraf de fleste dog var fastliggere.
Egentlig havde jeg gerne fortsat de ekstra 15 sømil til Grenå, så vi kun ville ha’ 25 sømil derfra til, som planlagt, Ebeltoft den følgende dag, i stedet for nu 40 sømil – antageligt i modvind. Men sådan blev det ikke, men nu får vi til gengæld mulighed for at købe frisk fisk i Bønnerups fantastiske fiskehandel i morgen. Vi gik en tur rundt i det store havneområde, som både rummer lystfiskere og også en del erhvervsfiskere.
Også denne havn er i vores tiårige fravær blevet langt pænere, end vi husker den, og med nydelige boliger på havnefronten og en rigtig fin café “På kajkanten”, som den så indlysende hedder. Her sad vi højt oppe på en trappe med en dejlig is og nød udsigten over fiskebådene, som spejlede sig i det blanke vand. M/S Anton på ovenstående foto er iøvrigt ikke længere erhvervsaktiv, men ejes af foreningen “Levende Hav” stiftet i 1995 med 350 medlemmer. Kutteren bruges som en sejlende platform for udbredelsen af et mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
Til forret til aftensmaden fileterede og smørstegte Erik vores lille makrel, og det blev den bedste makrel, vi mindes at ha’ fået. Hovedretten var melon med seranoskinke med flute – og så lidt ost. Og denne aften var det så lunt og stille, at vi for første gang kunne sidde i cockpittet uden teltet oppe – og uden at fryse.
Da solen nærmede sig sin nedgang, nu allerede kl. 21.18, var vi ovre ved stranden og beundre og forevige skuet. Og vi var glade for at ha’ haft denne dejligt stille aften i Bønnerup, hvor kun svalernes kvidren brød stilheden – og til sidst også myggenes svirren rundt om ørerne på os…