Vindeby – en sømand går i land 22/8 2023
Efter morgenmad sejlede vi fra Drejø i lidt friskere vind, men stadig dejligt sensommervejr. Som drevne kanalrotter sejlede vi stadig med fenderne dinglende langs siden, det er da også så meget lettere. Og flaget havde vi glemt at tage ind til natten. Vi har jo levet efter mottoet “skik følge eller land fly” og så er det lidt svært lige at omstille sig her på det sidste.
Havnefogeden Martin i Vindeby havde fundet en plads til os i havnen. Til en start pakkede vi bare hver vores lille rygsæk og cyklede de ti km hjem på vores elcykler.
Hjemme ligner haven, ud over græsplænen, en jungle, men ellers var alt OK også efter storme og diverse skybrud.
Vi fik efterfølgende at lov at låne vores flinke nabo og kattepasser Kathes bil til at hente resten af vores habengut senere på dagen. Og en tredje nabo har givet os lov at låne deres bil, mens de er væk, så dejligt. Vores egen bil Folke står jo stadig i havnen i Mulhouse. Og den tager vi med fly ned og henter om en uges tid. Men det er en anden historie.
One Reply to “Vindeby – en sømand går i land 22/8 2023”
Leuk om op deze manier met jullie mee te reizen en plaatsen te zien waar wij natuurlijk nooit komen.
Ik hou de website in de gaten, misschien nog meer reizen?
Groet uit Hoogeveen, Drenthe NL