Marstal og Drejø 21/8 2023

Der er ikke længere en bager i Marstal, så man skal helt op i byen til den efterhånden meget store Superbrugs for at købe morgenbrød. På vejen var vi forbi et bysommerhus med den fineste lille gårdhave, som ejeren, vores personlige kanalekspert Lars Peter, havde givet os lov til se nærmere på.

Og så var vi selvfølgelig også lige inde i kirken – en, nok især tidligere, kirke for søens folk. Det viste de mange kirkeskibe tydeligt.

På vej tilbage kom vi forbi maskinmotormuseet, hvortil døren stod åben. Det var jo som en slikbutik for Erik, som smuttede ind og nød de gamle motorer i selskab med en mand, der havde arbejdet med disse i en menneskealder. Han havde stået i lære der i 1961 hvor motoren i vores Lohalsjolle Kraka var blevet bygget. Så han mente bestemt han havde lavet nogle af delene til den.

I mens så jeg lidt nærmere på diverse gader og stræder. Marstal er muligvis ikke så stor, men man kan alligevel næsten gå lidt behageligt vild i den. 

Fyre som ham her i blå kedeldragt og tophue og på cykel, som ses ovenfor, findes der heldigvis endnu et par stykker af i Marstal.

Vi havde besluttet at sejle videre mod Drejø, for at tage en sidste dag der, inden haven og mange andre praktiske hjemlige gøremål kaldte. Det føltes jo nærmest helt eksotisk at sejle i det Sydfynske Øhav, nu da både vi og båden har været væk de seneste syv somre herfra.

Vi fik en yderplads i Drejø havn, så vi ikke generede nogen med masten. Da vi kom ved middagstid, var havnen kun halvfuld med halvt danske, halvt tyske både, men ud på eftermiddagen var der fuldt hus. Vi lagde ud med en lille tur op i “centrum”, for at se om alt lignede sig selv.

Det gjorde det nok, i det store hele, selv om vi godt kunne mærke, at det, var længe siden vi sidst havde været her. En café, var dog lukket – en anden åbnet, men ellers vist det samme.

Tilbage i båden fik vi nyindkøbt rugbrød med sennepssild og en enkelt snaps til frokost – ikke dårligt.

Så var det tid til en badetur, lidt mere besværligt end på Ærø, idet det er meget lavvandet ud for Drejø. Men til slut gik vandet da til lidt over knæene, så man kunne tage et par svømmetag, som en art kluntet fladfisk. Derpå gik vi ud til Drejø Gammelhavn, hvor alt heldigvis var som altid . Ikke så mange både vover sig igennem det lange smalle løb ind til havnen, og et par rødmossede knarke sad og ordnede verdenssituationen over en øl eller to uden for det røde fiskerhus.

Tilbage i havnen stødte vi på et par gamle bekendte, som vi fik en hyggelig sludder med, og om aftenen holdt vi “afskedsmiddag” i båden med lækker lammeculotte og tiramisu til dessert. Og vejret artede sig stadig smukt så vi fik den finest tænkelige afslutning på vores odyssé.