Zwolle 6/8 2023

Efter nattens heftige regnvejr sejlede vi i tørvejr klokken 10 fra Deventer og ud på den for os sidste del af IJessel. Noget der havde ændret sig i løbet af den snart lange regnvejrsperiode, var vandstanden. Vi kunne snart ikke se stenhøfderne langs bredden, og sommerblomster og siv blev mere og mere dækkede af vand. Så ingen umiddelbar fare for at gå på grund længere. Vi drejede af mod Zwolle ved Zwolle-IJesselkanalen. Her ville vi komme til at møde Bodil og Steen fra Rudkøbing, som også var på vej hjemad. De kom fra Amsterdam og havde senest ligget i Elburg. Vi skulle i gennem en sluse og ha’ et par lave broer åbnet for os, og kom så til slut ind i havnen beliggende helt inde i byens kerne, som hele vejen rundt er omgivet af en nærmest 12-takket kanal. Også denne by er en gammel Hansestad, nu med omkring 130.000 indbyggere. Beliggende mellem fire floder, IJessel, Aa, Vecht og Zwarte Meer, er den klogeligt anlagt på et højt beliggende område, hvilket ligger i navnet Zwolle, der betyder hævet eller bakke.

Langs den indre bymidte er der en lang bro med strøm, men kun vandudttag enkelte steder. Det er en moderne havn, hvor man via en app betaler for havnepenge, forbrug af vand og strøm samt får en kode til bad og toiletter. Regningen kommer først måneden efter på mail.

Vi fik en plads ved den sidste ledige finger, mens  Bodil og Steen lagde langskibs til ved nogle pæle på modsatte bred. Det passede dem og ikke mindst deres to kongepudler fint.

Vi fejrede gensynet med at gå op i byen for at få en øl, men der gik ikke to minutter, før det øsede ned, så det blev atter det første, og end en gang måske også det bedste sted, vi søgte ind. Til en start under en stor parasol, men da vindpustene blev ret så kraftige, fik vi lov til at komme indendørs – også med de to krøllede, som opførte sig eksemplarisk. Så her, på Mama Rosa, hyggede vi os med øl og lidt bitterballen. Desværre måtte vi forlade vores kryb i ly sted, da “vores” bord var reserveret fra klokken fem. Så vi skyndte os tilbage til hver vores både og ventede på at skulle blive tørvejr igen.  Vi nåede heldigvis at gå en pæn runde i Zwolle. Her var i højere grad, og ikke altid lige heldigt, en blanding af gamle huse og nybyggeri.

De var glade for mørkebrune mursten, som gav byen et dystert udtryk. Visse steder var der muret på ret fantasifuld vis.

Nogle steder var der tilmed ret afrakket. Næsten forfriskende midt i det ellers lidt puttenuttede Holland. Men så viser en våd by, sidst på en gråvejrsdag sig jo heller ikke fra sin bedste side.

Den smukkeste bygning var nok den protestantiske Broerenkerk eller bare Grote Kerk fra 1300-1400 tallet, eller Akademiehuset, som den hedder nu.

Som flere andre kirker, vi har set  i Holland, er den fulgt med tiden og har flere tilbud og funktioner end de rent kirkelige. Der var bl.a. en bogcafé for brugte bøger og en café med frisk kaffe. Og der blev afholdt udstillinger og koncerter.

Denne aften startede der netop en koncert med deres smukke gamle orgel. Det var to rare mennesker, der fortalte os lidt om kirken og alle funktionerne. Den ene, en kvinde, sagde,at vi lignede danskere, for hendes farfar havde i sine tider købt en hund af en vis hundeavler Erik Danielsen på netop Fyn – og Erik L. lignede ham på en prik… På en stor træbevokset plads, Melk Markt/ Mælkepladsen så vi ud over utallige barer, cafeer og restauranter til glæde for bl.a. byens mange universitetsstuderende også flere smukke gamle huse.

Ovenstående hus, Vrouwenhuis fra 1600 tallet har vist nok været bl.a. været prinsebolig for en Willem Van Oranje, sygehus og er nu museum. I baggrunden ses “ peberkværnskirketårnet”

Og i denne smukke bygning var der nu en restaurant med røde rokokolignende møbler og krystallysekroner

Tilbage i båden stod den orientalsk kylling med fladbrød fra vores orientalske slagter i Zutphen – og mere regnvejr.