Chalon-sur-Saône 4-5/5 2023

4/5 Torsdag

Sidste dag af årets første sejletape. I dag sejler vi de sidste 30 km til Chalon sur Saône, hvor Skærsilden får en tiltrængt pause de næste 3-4 uger, mens vi henter bilen i Port Napoleon og kører et smut til Vornæs og ordner forskellige ting. Men først skulle vi lige tage afsked med Tournus, så vi gik op på byens beskedne rådhusplads og satte os i morgensolen med hver vores kop kaffe creme og croissant på en café, hvor mange lige kom forbi og fik en hurtig espresso, mens andre ligefrem holdt arbejdsrelaterede møder.

Efter at ha’ fundet et par quiche’r hos en bager tog vi nordover i en frisk søndenvind.

Midtvejs fandt vi en ponton, vi kunne lægge os ind til under frokostpausen.

Idyllen blev en smule forstyrret af at motoren, der var slukket, pludselig begyndte at bippe, fordi spændingen var for HØJ. Lidt underligt, Erik tændte for radioen, som er ret strømkrævende, og så blev der ro. Motoren skulle helst virke, når vi skulle ud fra broen i den ret kraftige blæst, der pressede os indad. Man skulle næsten tro, at båden var forhekset i år med alle de skavanker eller fænomener, der dukker op. Men vi kom ud i sejlrenden uden problemer.

Ved halv firetiden nærmede vi os Chalon sur Saône. Lige inde til højre efter broen ligger Marinaen, som skulle være en god og sikker havn at have sin båd liggende i. Selv den tidligere vel omtalte Cæsar yndede at tage vinterophold i Chalon sur Saône. Men om det var på en båd vides ikke.

Vi blev straks modtaget af en flink fyr, som spurgte, om vi ville blive en eller to nætter. Da jeg sagde, en måned, tak, blev han helt bleg, og sagde at det blev svært. Da han havde tænkt sig lidt om, blev vi alligevel gelejdet hen til en lidt afsides, men god plads i havnen.

Hvis vi havde ringet i forvejen havde vi nok fået nej…

Erik, som jo efterhånden er ekspert i at arrangere tog/busrejser i stort set alle sydeuropæiske lande, fik bestilt billetter til os begge i morgen, med tre forskellige tog og en bus til sidst + 20 minutters gang i begge ender. Herefter begav vi os en tur ud i området. Havnen ligger lige over for en ø, Ile Laurentius, som der er en lille bro over til. Herfra er der så en større bro over til selve byen Chalon sur Saône. Det lyder besværligt, men var uhyre enkelt.

Vi gik kun halvt over den sidste bro, men kunne ved at se ud over Chalons skyline, konstatere, at centrum for denne by også ligger mellem to imposante kirker.

Laurentius øen skæres i gennem af en hyggelig gade fyldt med butikker, barer og restauranter. Vi satte os i aftensolen tæt op til den store bro og fik en øl/sodavand, mens vi kiggede på alle franskmændene, heraf mange unge, der var glade for, at det nu endelig var blevet varmt. Vi gik en lidt anden vej tilbage og kom gennem et dejligt grønt område, ned til Saône’s forskellige små sideløb. Tilbage i båden nød vi den nu helt vindstille lune aften.

En af havnens mange hovne fiskehejrer

5/5 FREDAG

Sidst på formiddagen gik vi over til Chalon sur Saône. Vi fulgte de små messing skilte nedfældet i gaderne og nåede meget naturligt frem til en af de store kirker, Sct. Vincent domkirken. Den lå smukt med sine to massive tårne på en plads omringet af kønne gamle huse med café’er og små restauranter.

Der var marked på en del af pladsen, frugt, grønt, fisk, oste m.m., men ikke en masse kluns og ragelse. Vi fik købt en melon og årets første uimodståelige jordbær.

Vi var selvfølgelig et smut inde i det lange, smalle, høje kirkerum, det mindede på en måde om de store slusekamre på Rhône, omend en del smukkere. Det giver os altid en en særlig følelse af svundne tider at gå på de gamle blankslidte sten, som mennesker gennem århundreder har sat deres fødder på før os.

Vi fortsatte efter pejlemærkerne over til byens anden store kirke og Hotel de Ville. Nu begyndte mørke skyer at trække op, men vi tænkte nok, at vi kunne nå en frokost, inden den lovede regn kom. Vi fik dagens ret, torsk med karrysauce, ratatouille, kartofler og salat – udmærket, men vi var kun halvt færdige før de første dråber faldt.

Med erfaring for hvor hurtigt en dråbe kan udvikle sig til det rene skybrud fortrak vi, som de fleste andre, inden for. Og der blev vi siddende ganske længe, indtil regnen endelig hørte op.

Så manglede vi bare at finde banegården, hvorfra vi skal med toget i morgen formiddag. Det var rart lige at få orienteret sig lidt, banegårde kan godt være lidt uoverskuelige, når man kommer fra kanalerne… Tilbage i båden nød vi aftenudsigten og smovsede i jordbær, som var lige så gode som de så ud til – og bedre end hveder.