30/9 2022 På Rhône mod Port Saint Louis i medstrøm og medvind
Efter en kold og grå morgen tog vi af sted i god tid ved ti-tiden, fordi vi ville være sikre på at nå frem til slusen ind mod havnen i Saint Louis, når den åbnede (vist nok) ved 16-tiden. Der skulle være 27 sømil, så med medstrøm og en heftig medvind ( nok 14 m/s i stødene), var der en god chance for at nå frem i tide. Det var stadig koldt, men solen kom heldigvis frem, og varmede de uldstrømpeklædte fødder. Vi kom hurtigt ude på selve Rhônefloden, som i dag var mere oprørsk end den foregående dag. Men det gik fint dernedad.
Det mærkes tydeligt at strømmen er stærkest i midten, men hvis man ønsker at sejle i siden skal man holde godt øje med store grene m.m. Underligt nok mødte vi heller ikke i dag et eneste skib før efter tre timers sejlads. Det var en erhvervspram, der høvlede op af Rhône med skum for boven.
Vi havde næsten ikke motoren tændt, strømmen klarede resten, og ved tretiden lagde vi til foran slusen ind til vores to næste havne Port Saint Louis og Port Napoleon. Det var nu ikke den letteste tillægning op af en mur med kun en fjern pullert, som Erik i et hug ramte med sit berømte lassokast.
Derefter var god tid til en tiltrængt kop varm kaffe med resterne af vores gode kage fra Aigues-Mortes. Lidt før beregnet tid sejlede vi som nr. to af to både ind i slusen. Jeg stillede mig fortrøstningsfuld op i stævnen i forventning om, at Erik ville lave sin sædvanlige elegante agterendetillægning, så jeg efterfølgende stille og roligt kunne gøre fast fortil. Men ak nej, et hidsigt vindpust ændrede planerne radikalt, og pludseligt skulle jeg skubbe fra, gribe bådshagen agterude OG gøre fast fortil altsammen akkompagneret af styrmandens lettere hidsige tilråb. Det kunne kun gå galt, og et splitsekund senere hørtes den knasende lyd af styrbordlanternens endeligt, inden den forsvandt ned i dybet. Det var nu ikke den store ulykke, for begge lanterner skulle alligevel skiftes, og vi skal nok ikke ud at sejle i mørke foreløbigt. Det største drama udspilledes faktisk først efterfølgende, da broen var ved at gå op for os to både. Flere biler, politibiler, brandbiler og ambulancer med fuld udrykning kom kørende og måtte standse fordi broen gik op og først gik ned igen en god stund, efter vi havde skyndt os ud. Antageligt bliver broen fjernstyret fra Langtbortistan og tager ikke hensyn til evt. ildebrande, trafikulykker eller hjertestop. Kort efter lå vi godt fortøjede i havnen, heldigvis var der en fra havnen, som var parat til at hjælpe lidt, for der var både strøm og vind i havnen.