26/9 2022 Et nyt kapitel starter – Skærsilden som kanalbåd, mod Aigues – Mortes

I sol og en meget frisk med-/sidevind tog vi ved 10 tiden afsked med Séte og vores flinke bådnabo og sejlede ud gennem industrihavnen og ind i Canal du Rhône a Séte, i første omgang mod Frontignan. Vi undgik således helt at komme ud på åbent hav. Selv om der var fralandsvind med lav bølgehøjde, ønskede vi ikke at udfordre skæbnen. (Det højeste vores nu lavtplacerede vindmåler viste var 14,5 m/s, men det mærkedes heldigvis ikke sådan). Den første del af turen var ikke overraskende præget af tung (og tidvis højlydt) industri.

Fra Frontignan af var vi rigtigt ude på den snorlige kanal og var heldigvis ikke generede af den kraftige vind.

Men på de mange “etanger” (indlandssøer), vi sejlede langs med, kun adskilt fra af mere eller mindre intakte diger, kunne vi se de skumklædte krappe bølger komme mod os og de stakkels diger.

De steder, hvor digerne punktvis var gennembrudte, kunne strømmen være temmelig kraftig, så på sin vis kræver kanalsejlads næsten mere opmærksomhed end havsejlads, hvis man vil undgå at sejle på grund eller ind i brinken.

Vi kom forbi flere små fiskersamfund som havde deres huse og grej stående på små øer langs kanalen.

Ved et sted, Pillou, lige efter en sjov lille svingbro, og lidt før Palavas Les Flot, var der en nogle fine anlægsbroer, hvor vi holdt frokostpause, og lod Chico komme lidt på land.

Svingbroen førte over til en  ø, Mageulone, hvorfra man kunne cykle eller tage et minitog videre ud til Middelhavet – men det ville vi ikke.

Vi ville gerne ha’ blevet her hele dagen, men valgte at fortsætte sejladsen helt til dagsmålet Aigues Mortes. Undervejs var der hele tiden noget nyt at se på.

Lige før vi nåede frem sejlede vi durk i gennem en sluse, som kun lukkes når der er for meget og strømskabende vand i den krydsende flod Vidourle.

Endelig nåede vi frem til ved 18 tiden til Aigue- Mortes. Der var intet havnepersonale,og havnekontoret var lukket, men vi fandt en ledig finger plads med fin udsigt til byens hovedattraktion, den enorme bymur, med tårne og fæstningsanlæg. Den tog sig ekstra godt ud i den nedgående sols sidste stråler og senere også i illumineret tilstand.