19-21/7 Barcelona

19/7 Efter et godt fire timers motorsejlads, men af den behagelige slags, i en svag men svalende modvind nærmede vi os Barcelona. Den sidste del af sejladsen kom især de lettende fly tæt hen over os i en lind strøm. Det er altid lidt fascinerende og naturstridigt, at se disse store tunge sølvfugle tilsyneladende gå mod tyngdekraftens love. Indsejlingen til Barcelona er nu også ganske fascinerende. Alt – stort og flot, nyt og gammelt er blandet sammen.

Efter råd fra vores gode vejleder Yurny, var Real Club Nautico det gunstigste valg, og vi slap med 72 € for to nætter i en behagelig, sikker havn helt tæt på centrum og med udsigt til flere af byens seværdigheder. Også baderummene havde deres egen tilbagelænede elegance, typisk for Real Club havnene. At de ikke var dyrere var overraskende.

Vi lå  atter ved samme bro som La Sardina – bare med en båd i mellem os. Endelig havde vi fundet en båd, der sejlede lige så “langsomt” som os. Først på aftenen nåede Erik og jeg lige et smut ud af havnen og op til Ramblaen – og ikke for sjov. Vi var ved at forberede morgendagens stroppetur. Erik skulle tilbage med tog til Valencia, hvor vores bil Folke stod i en parkeringskælder. Vi fandt her den nærmeste metrostation og fik købt en billet, den egentlige togbillet havde Erik endnu en gang med stort besvær allerede købt på nettet. Tilbage i båden spiste vi ,hvad vi nu havde og planlagde at gå tidligt til køjs, så Erik kunne være frisk til den noget anstrengende tur dagen efter. Det blev dog ikke til megen søvn, for vores gamle Chico, som plejer at sove hele natten, var helt fra snøvsen. Det var meget varmt, og hans kredsløb er ikke hvad det har været, så vi var faktisk ret bekymrede. Vi havde ham oppe og lufte ved femtiden og sad i cockpittet med ham, så han kunne køle lidt af, og så faldt han endelig til ro. 

20/7 Lidt over syv gik Erik mod metrostationen – ikke noget med at cykle til stationen og få cyklen stjålet denne gang. Selv om den bro han havde regnet med at kunne gå over åbenbart var lukket eller snarere stod åben, nåede han heldigvis toget, også selv om bagagen skulle tjekkes ligesom i lufthavnen.

Chico og jeg derimod sov længe – faktisk sov Chico hele dagen pånær under en formiddagsluftetur. Jeg var i båden det meste af dagen, men gik dog en længere tur i området i middagsheden og fotograferede lidt.

Eriks tur gik heldigvis godt og ved halvottetiden var han tilbage. Bilen havde han inden kørt ud til en havn i Badalona, en forstad til Barcelona, hvor vi, til rimelige penge, havde reserveret plads til båden den næste måned, mens vi tog hjem til Danmark. Chico var endelig vågnet op og lod heldigvis til at have det bedre, og kom med ud på en en lille tur ( inclusive øl,kaffe og isvand til 🐕‍🦺) i den nu udholdelige aftenluft.

Derefter, klokken 22, gik vi over til en nærliggende brasiliansk restaurant, hvor vi fik noget dejlig og lidt anderledes mad. Også her var tjenerne, nogle unge fyre, utroligt venlige og muntre.. Og så var en lang dag omme.

21/7 I dag ville vi sejle båden til Badalona, en god times sejlads fra Barcelona. Men inden, og nu mest for sjov gik vi en tur op af Ramblaen.

På Ramblaen stødte Yurny og Jens til os, de ville sige ordentligt farvel – og måske på gensyn. Vi satte os og fik lidt morgenmad – og snakkede på en af de utallige turistcafé’er, inden vi gik lidt længere op af Ramblaen.

Hvis man kunne trylle alle turister væk på Ramblaen ville der pludselig blive meget god plads. Barcelona er virkelig en by der forståeligt nok tiltrækker turister. Og så var der efter sigende endnu flere før coronaen… 

Tilbage i båden gjorde vi klar til afgang mod Badalona ved middagstid.