Badalona 21-22/7 2022

21/7 Lidt over kl.12 sejlede vi i frisk modvind ud mod havnehullet, men da kursen var sat, endte det med en frisk medvind. Så vi fik en kort, men dejlig halvanden times tur til Badalona for storsejl alene. Som Erik havde fortalt, var det en stor, ret pæn Marina, hvor Skærsilden vil kunne ligge trygt den næste måned.

Der var en del lokalt liv på broen, og vi fik talt lidt med vores nærmeste bådnabo, en ung spansk pige, som lod til at bo i båden.

Der er en fin strand og promenade, men det lader ellers ikke til at være et turistområde som sådan. Dette understreger prisniveauet i såvel havnen som på restauranterne også. Til gengæld var kvaliteten ikke tilsvarende lavere, idet vi fik en fin rovina ceviche og noget lækker atun rojo til deling på strandens chiringuito. (strandbar). Og vandet, til turens sidste badetur, var helt klart og uden medusaer. Så vi slappede af og ladede op til morgendagens nedpakning og klargøring til hjemturen med Folke.

Noget der derimod var ringere, var de sanitære forhold. De var ret så skumle, gulvet var næsten konstant oversvømmet, sæbe- og toiletpapirholderne var stort set alle defekte eller direkte revet ud af væggene, og toiletbrædderne sad enten løst eller manglede helt o.s.v. Og når vi nu lige havde vænnet os til de luksuøse Real Club forhold, virkede det nok ekstra grelt, men det gik jo alligevel.

22/7 Efter morgenmaden gik det så løs med “Tour de Hjemrejseforberedelserne”. Det var utroligt varmt, så sveden haglede ned af os begge. Vi lå næsten ude for enden af en lang bro, hvor det godt nok luftede lidt, men de mange ture hen langs broen var som de rene ørkenvandringer. Og lige så utroligt er det så mange ting, små som store, der skal gøres, inden man med sindsro kan drage af.
Under en af vores ture frem og tilbage mødte vi Lily og hendes hollandske familie. Lily var en Sprudle, en blanding af en puddel og en Springer Spaniel. Hun mindede utroligt meget om Chico – ikke mindst i hovedet. Dog var hendes proportioner ikke nær så gode som Chicos, ( syntes vi). Hendes bagkrop var for klejn til det store hundehoved. Vi ved i øvrigt ikke rigtigt, om vi synes, at det er en god ide med alle disse puddelblandinger, der efterhånden findes. Men sød var hun bestemt.

Endelig sidst på eftermiddagen havde vi pakket alt og kunne trille ud af havnen og køre mod grønne, kølige Danmark. Vi regner som sagt med at være tilbage i havnen om en måneds tid, hvor vi efter at set lidt mere af Barcelona vil sejle op langs Costa Brava og senere op mod Frankrig. 

Måske vil man også, før eller siden, kunne følge vores hjem- og tilbagerejse med Folke som “slow campister” på Folkes hjemmeside.