17-19/7 Ginesta

17/7 Fra morgenstunden var der en frisk modvind, så vi ventede til middagstid, hvor vind og bølger havde lagt sig en del, inden vi tog den korte tur fra Sitges til Ginesta.

Ginesta er en stor, ret ny Marina “in the middle of nowhere”. Men med en god strand, nogle restauranter og ikke mindst kystens mest velassorterede bådudstyrsforretninger og et stort bådværft. Vi ankom søndag eftermiddag og fik anvist en midlertidig plads nær benzinstationen og  spildevandstankene, men den var langskibs (nemt for Chico) og tæt på toiletterne (nemt for os). Så vi endte med at ligge her i to nætter. 

Om eftermiddagen gik vi over til stranden, hvor der var en fin chiringuito (strandbiks), hvor vi slog os ned i skyggen med en cava-sangria, lidt muslinger og friterede mini fisk. Når der samtidig var masser af sjove mennesker at se på, og tjenerne var super flinke, kan man næsten ikke ønske sig mere en glohed eftermiddag ( jo måske et iskoldt brusebad). Nå, men bagefter gik vi ned og badede i havet – og det var også dejligt.

Tilbage i båden fik Erik fikset en masse. Han fik sat nye forfortøjninger i “kødbenene” med øjer, splejsninger og det hele, og de gamle bæresnore i siderne og fortil på gummibåden blev også udskiftet. På vores plads var der jo god plads til at lægge gummibåden op på land.

18/7 Vi startede dagen med en hyggelig morgenmad på en af café’erne og bagefter gik vi på indkøb i bådbutikkerne. Jeg fik en tiltrængt ny pude og det bedste af det hele en “vindpose’ til at sættet over forlugen, så vinden blæses ned i forkahytten. Mens Erik puslede lidt med den nye vindpose, var jeg lige en tur ovre op den sydlige side af havnen.

Bagefter gik vi over til stranden på den nordlige side, hvor der var mere luft, med Yurny. La Sardina var nemlig også sejlet til Ginestra, men var kommet lidt før os og havde fået en mere normal plads i havnen. Vi havde jo rost stranden til skyerne, men intet paradis uden slanger, som i dette tilfælde manifesterede sig i form af “medusaer”. Vi troede først, at det var harmløse vandmænd, men det var det ikke. De var næsten gennemsigtige, nogle meget små, andre større,  med en lilla rand – og de brændte. Dette mærkede især Erik, men heldigvis ikke så meget. Men vi kunne se hvordan folk gik og pegede ned i vandet her og der, og at der ikke var nær så mange i vandet som dagen før. Det er faktisk meget sjældent, vi har været udsatte for brandmænd – og første gang i år.

Det er åbenbart sæson for “uønskede” havdyr. Den dag vi ankom til Sitges, var badegæsterne blevet beordret op af vandet, fordi der var blevet set en haj i området, hvilket er yderst sjældent forekommende. Det viste sig at være en 3-4 m Makohaj, (alias makrelhaj, bonitohaj) den hurtigste haj, der findes og en af de få hajarter, der kan finde på at angribe mennesker. Og de er udrydningstruede. Havnepersonalet sagde, at den type haj aldrig går efter mennesker, men det er vist ikke helt rigtigt, men tun og sværdfisk er dog deres basiskost…

Efter det delvist brændende havbad spiste La Sardina’s og Skærsilden’s besætninger frokost sammen langs havnekajen. Vi fik dagens menu til 9,90€, helt udmærket, med tre små retter samt brød og drikkelse. Det er nok den  billigste, men ikke ringeste frokost vi har fået.

Det har været rigtig hyggeligt at møde Yuinio og Jens. De har i en periode boet på Ærø, og vi har meget vi kan tale om sammen – også sejlmæssigt. Og Yurny, som oprindeligt kommer fra Colombia og har spansk som modersmål, har været til stor hjælp for os. Hun har ringet til forskellige havne for os og spurgt på priser for månedsophold for Skærsilden og sikker parkering af vores bil Folke. Det er virkelig en fordel, når man kan sproget, for de er ikke gode til engelsk her, og man får nok også lidt bedre service. Vi planlægger jo at tage til DK en månedstid sidst på ugen. 

Og så var der vist varmesiesta resten af dagen.