6-8/7 2022 L’AMPOLLA

Vi sejlede afsted klokken 11 i ikke meget vind, men med en vejrudsigt og skyer i det lidt fjernere, der kunne udarte sig til lidt af hvert – forhåbentlig ikke til formeget. Heldigvis så det ikke ud til, at det var den samme slags myg, der hærgede i dette område som dem under oliventræerne på campingpladsen inde i landet. Dem som jeg er allergisk over for og danner bylder af – så tak for det.

Det var en ret kedelig sejlads rent landskabeligt langs den næsten uendeligt lange flade landstrimmel, der afgrænsede den før omtalte lagune. Mørke skyer kom og gik, en smule bulder, et par vanddråber samt vind op mod 10 m/s men kun kortvarigt. Så alt i alt også sejlmæssigt ret kedelig motorsejlads. Ud for det brede Ebrodelta kunne man se strømsøerne, men ellers var der ikke meget at se eller at bemærke, og som sædvanligt næsten ingen andre både at se. Klokken 17 kunne vi meddele havnen i Ampolla, at vi var på vej ind i deres havn, endnu lykkeligt uvidende om, at det var en af de dyrere 43 €/nat. Vi havde jo besøgt, eller snarere overnattet i udkanten af Ampolla sidste år på vej hjem i Folke. Vi kunne da godt lide stemningen i udkanten af Ebrodeltaet, ville gerne gense det og også besøge selve den lille by. Byen og havnen var, som prisen antyder, langt mere mondæn end forventet, men rar at være i. Så vi satsede på to overnatninger her. Vi havde knapt lagt til, før mørke skyer end en gang tårnede sig op og forudgået af en periode med kraftig vind op til 13 m/s, åbnedes himlens sluser sig snart for alvor. Godt man var vel i havn. 

Kaninlårene, som vi havde planlagt som aftenens menu i båden, fik lov at ligge og modnes lidt længere  i køleskabet. Det blev til to take away pizzaer fra det nærliggende pizzeria. Vi var jo egentlig flygtet – ikke så meget fra La Rapita som fra myggene . Desværre viste det sig, at nissen i nogen grad var flyttet med, her hvor vi stadig befandt os tæt på floddeltaet. Men ikke helt så slemt. Og vi havde kloge af skade lukket hermetiske af til forkahytten i god tid. Om morgenen i Rapita havde myggene nærmest ligget i et jævnt blodigt lag på lagenet, så der var blevet skiftet sengetøj m.m.

7/7 Ampolla. Op med cyklerne igen og så ud mod Ebrodeltaet til et gensyn med stranden og fuglereservatet ved søen i området. Hvor en lille jordvej slutter, ligger der et naturoplevelsescenter samt en interimistisk frokostrestaurant, El Golero, hvor vi bestilte bord til lidt senere.

Men først gik vi ud til fugletårnet og den lille sø, med skuffende få fugle, men med en dejlig fredelig stemning over sig.

Tilbage langs den lidt lerede lavvandede strand til bordets glæder. Det var en noget stramtandet ældre kvinde, men med styr på tingene der drev stedet. Også her lod der til at være en del stamkunder, især familier hvor bedsteforældre havde inviteret børn og børnebørn til en god frokost. Det blev som sædvanlig noget fra havet til os. Erik var lidt skeptisk, men jeg havde set, at røget ål på toastbrød var en typisk forret for deltaet, så det burde vi prøve. Og det var rigtig godt, nok en koldrøget ål hakket i småstykker og blandet op med en syrlig, stærk tomat, chilidressing. Efter dette og lidt andet godt bl.a. nogle små  sprødstegte fisk fik vi til slut en  lækker dessert, ananascarpaccio med creme catalana. Herefter var vi modne til en badetur lidt længere henne af stranden, hvor vandet var klart – og til lidt siesta på langs. (De havde også frølår fra deltaet, men dem 🐸 hoppede vi over).

Så var det tid til at komme  hjem til Chico, som endnu en gang kom med på kaffebar, Gattopardo,  inden vi handlede stort ind af vand og hundemad i den nærliggende Sparbutik, hvorefter vi tilbragte resten af dagen/aftenen i båden.