BORDEAUX/KØBENHAVN 25-26.09/19

Så er hjemrejsens stund nær. Vi havde en dejlig rolig solskinsmorgen med god tid til morgenmad og pakning af det sidste.

Mens Erik har spulet og regeret og surret fast, hvad surres kan.

Så nu ventede vi bare på bussen, som viste sig at være en stor taxi med en rar ældre chauffør, som kom til tiden og kørte os den pænt lange tur til Faro lufthavn for 15 € i alt.

Efter en time og 40 minutter landede vi i et regnvådt Bordeaux. Heldigvis fandt vi let bussen ind til centrum.

Og pludselig befandt vi os promenerede blandt paraplyer på franske gader og stræder med elegante butikker og hyggelige cafeer. Vores lille og centralt beliggende Hotel d’Theatre var meget franskt på den gode måde.

Og det  udvalgte sidste aftenspisested, L’entrecote, nærmest en institution af en kødrestaurant,  lå blot 100 m herfra på den store flotte Place de la Comedie, hvor også Le Grand Theatre, som virkelig er stort,  lå.

Restauranten er en slags opgraderet Jensens Bøfhus i tre etager med kø langt ud på gaden og effektive, fikse servitricer i stramme nederdele og røde overdele. Der var kun en hovedret, hvor entrecoten nu ( lidt desværre) er udskiftet med en super mør faux filet i en lækker kalorierig sauce, hertil grøn salat med valnødder og en bunke fine små pommes frites.

Og husets hofdessert, profiteroles fyldte med vanilleis overhældt med smeltet chokolade og hakkede mandler, satte et passende punktum for en rejse med mange lækre måltider. 

Til beroligelse for dem, som måtte være bekymrede for, at vi har spist vores pensionsmidler op eller ikke kan være i vores tøj længere, kan vi oplyse, at vi på vores rejser bruger færre penge på kost end hjemme (og vi er ret sparsommelige), og at vægten snarere er gået ned end op – mærkeligt nok. På første etape af vores tur i 2016  mødte vi et svenske par, som rejste lidt som os ned langs Europas kyster. De sagde meget rammende, at de havde tænkt sig at spise sig gennem de enkelte lande. Og det er nok sådan, vi har det  – næsten alt spiseligt skal prøves. Men der er andre vigtige ting i livet, såsom søvn, så efter at ha’ afsluttet middagen, skyndte vi os tilbage til hotellet for at få nogle timer i drømmeland, inden vi skulle op og få det mest mulige ud af vores lille ekstra franske ferie. 

Heldigvis var vejret betydeligt bedre dagen efter, og vi tog en rask rundtur i kvarteret, hvor vi bl.a. kom forbi rådhuset og domkirken St. Andre.

Derefter tog vi morgenmad, café creme og turens bedste croissanter, på en meget fransk cafe med mange interessante typer.

Herefter tog vi en lang tur først  over Place Quinconces med det storladne nærmest monstrøse monument Le Girondins. Rejst omkring år 1900 til ære for girondinerne, et politisk parti under revolutionen, hvoraf mange blev henrettet under “rædselsregimet” 1793-94, ledet af Robespierre. Op mod 50.000 menes henrettet dengang. Men også til ære for andre, tidligere og kommende “frihedskæmpere”

Så videre langs Garonnefloden ned til området omkring La  Cité du Vin.

Desværre fik vi  ikke et nærfoto af den skulpturelle bygning, der huser alt, der efter sigende er værd at vide om vin. Vi havde dog også et mindre spirituelt sigte med udflugten. Jeg ledte efter en butik, der skulle forhandle tøj af et bestemt mærke, der stammer fra Bretagne. Dette lykkedes dog ikke trods en ihærdig indsats, men vi havde en dejlig tur langs floden og så det liv, der udspillede sig der. Trætte som vi var, hoppede vi på en sporvogn, som kørte os tilbage til hotellet. Vi kommer gerne tilbage til Bordeaux, f.eks på en forlænget weekend. Faktisk besøgte vi byen en halv dag i bil sidste sommer, men da var det dødeligt varmt! Inden vi tjekkede ud, nåede vi lige ind i Galeries Lafayette, hvor vi fandt noget, der kom tæt på, hvad vi havde søgt, ikke til os selv, men som gaver til nogle af de mennesker, der havde hjulpet os med det ene og andet herhjemme , mens vi var væk. Shopping er ellers nok det, vi har brugt mindst tid på. Derefter fandt vi stoppestedet til lufthavnsbussen og blev på små 40 minutter kørt til lufthavnen.

Sidst på eftermiddagen, efter en helt problemløs hjemtur, var vi i København, hvor Camilla med William og Chico kom og hentede os. Vi fejrede gensynet og hjemkomsten på den legendariske flyvercafé i Kastrup, hvor svigersøn Niels ventede, og vi fik en god gang gedigen, dansk grillmad, og så kørte vi ellers hjem med vores hund til Vornæs, hvor alt stod og var, som det skulle være.

Fortsættelse følger næste år…      (forhåbentlig).