21-25.09/19 DE SIDSTE DAGE I ALBUFEIRA

Lørdag/søndag 21-22. 09

I denne weekend er der havne-kataplanafest i byen med kapsejladser med både fra kystens nærliggende byer. Der er boder,  hvor man kan købe forskellige lokale specialiteter enten til at spise på stedet eller tage med, gamle biler samt motionsløb.

Musik er der selvfølgelig også, tre forskellige orkestre, det ene nok det Beatles coverband, vi hørte i Portimaõ.

Rigtig hyggeligt, bare synd at der nok kommer nogle ordentlige regnbyger ind imellem til festen, som de lidt overmodigt kalder “Never ending summer”.

Kataplana er form for portugisisk biksemad med kartofler eller ris blandet med fisk, skaldyr, gris, pølse m.m.  liggende i en velsmagende krydret suppedas med meget koriander og ofte  serveret rygende varm i en slags kobbergryde med låg.

Lørdag aften gik vi over og smagte lidt af hvert, men pludselig åbnede himlens porte sig, og vi skyndte os hjem med nogle kager, vi lige havde nået at købe. Søndag holdt vejret heldigvis tørst.

Det var et arrangement mest for sejlere, de lokale og så de turister, der måtte være tilbage.

Spejderne var også involverede, og der var en hyggelig og familiær stemning, så vi gik der over igen søndag aften, hvor vi fik serveret en meget rustik blanding af svitsede, fedtdrivende kød- og pølsestykker iblandet syrlige grøntsager. Selv om vi delte en portion, måtte vi  levne. Ikke fordi det var dårligt – blot for mægtigt.

Og så kom der ellers musik med The Bitols, som gav den gas uafbrudt  i flere timer, mens et begejstret, ret så aldrende publikum ( som os) hujede med. Der var dog også yngre forældre med trætte børn hængende på sig som små aber. Til slut smed musikerne en efter en det lange hår og gav den som hårdt rockband i stedet. Klokken 23 var festen slut, og folk gik pænt hjem – og vi så ingen fulde.

Mandag 23.09

Ellers er der mange ting, der skal ordnes, når en båd skal gøres vinterklar. Vi har vasket tøj og gjort rent. Gummibåden er pakket sammen og stuvet ned i agterkahytten. Sejlene er taget ned og lagt pænt ned i deres soveposer. Olien er tømt ud, og motoren er skyllet igennem, loggen er taget op og renset, og impelleren er fjernet m.m. Endelig er en lille læk endelig blevet diagnostiseret: Der er en næsten usynlig defekt i svejsningen på lydpotten. Erik har været oppe på værftet, men deres TIG svejseanlæg var i stykker, så de henviste til et andet værksted længere væk. Vi får se!

Under alle forberedelserne så vi pludselig vores hund  Chico komme gående ud af broen! Det var det jo ikke, men den lignede bare så meget – også i attitude. Han var seks år og hed Scuba og hans menneske Andres havde en stor gummibåd, ribboat, liggende over for os, som han udførte diverse marinebiologiske undersøgelser fra. 

Der blev da heldigvis også tid til en tur langs stranden og en frokost med prima udsigt og tynd, sprød pizza med moderate mængder fyld i bedste italienske stil. Og så kaffe med en tiramisu til deling. 

På tilbagevejen badede vi (jeg) og hvilede os ( Erik). I dag var dønningerne store, og så er det ekstra sjovt at se på badelivet.

Vi kom endnu en gang forbi kattepensionatet.

Tirsdag 24.09

Erik cyklede de otte km op til værkstedet, han havde fået anbefalet, med sin defekte lydpotte, men de havde desværre ikke tid i dag.

Nu tager han i stedet “patienten” med hjem, og håber at sikkerhedskontrollen ikke finder den mistænkelig. I så fald vil Erik påstå, at det er et musikinstrument! Han var godt udmattet efter turen og parat til en sidste strandtur, i dag også han med badning. Vandet er nu blevet mærkbart køligere – nok ikke over 21 grader! Hmm…

Den sidste aften tilbragte vi i cockpittet i båden. Ude godt hjemme bedst – det er jo vores andet hjem. Vi har så godt som tømt køleskabet og mangler bare at pakke lidt tøj m.m. I morgen ved middagstid står vi på en slags shuttlebus omme bag marinaen, som kører os til lufthavnen i Faro, og så bliver næste stop Bordeaux for et lille døgns tid!