05-06.07/19 BAIONA

05-06.07/19 BAIONA

Efter en meget mere behagelig nat og og morgenmad en dejlig, stille morgen ved Cies-øerne sejlede vi om formiddagen de sølle 7 sømil mod Baiona, som ligger smukt i en stor bugt ( eller lille Ria) med fine, beskyttede sandstrande og en imponerende LEGO-lignende borg højt oppe over byen som vartegn.

Byen er vokset  pga turismen og huser i sommerperioden omkring 40.000, mens der kun er ca. 11.000 faste indbyggere. Bag den lange havnepromenade ligger den lille gamle bydel. En rar by at være i for såvel turister som fastboere. Og Erik fandt en ny yokerventil plus lidt andet godt til toilettet, som ikke rigtig ville makke ret trods de tidligere anstrengelser, men nu blev problemet løst! Et portugisisk gæsteflag fik vi også. De 19 euro i havnepenge var overkommelige, så bagefter tog vi os en frokost, med bl.a. lækre sprødstegte sardiner, på et hyggeligt torv med mange motorcykelgæster.

Der var flere sjove statuer undervejs.

Prins Hovski-Snovski

 

Holger Spanske

Erik har for nogle år siden ligget i Baiona med Essex Girl, og var da meget begejstret for borgen, som vi gik op og rundt om sidst på eftermiddagen. Først var vi dog lige nede og soppe lidt på nærmeste strand.

Hvem mon fotografen har haft i søgeren?

Der var meget flot på borgen og gode udsigter undervejs.

Udsigt

 

Nærudsigt

Dagen sluttede med lidt proviantering, og senere spiste vi, hvad køleskabet kunne byde på i båden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.