23.09-24.09 2018 Bueu i Ria de Pontevedra
Da vi forlod Cangas, var der lidt morgendis, så tyknede den mod forventning, og vi så både, der vendte om. Men alt andet var bedre end Cangas, så vi fortsatte og godt for det, for snart efter var tågen borte, der hvor vi var, og i den retning vi sejlede. Så vi kunne nyde synet af de smukke for os “forbudte” øer, mens vi sejlede videre nordpå. Nu havde vi nemlig definitivt besluttet os for at lægge båden i Muros vinteren over. Vi havde godt nok fået et overraskende fint og rimeligt tilbud fra RCNV i Vigo, men det endte altså alligevel med, at Muros trak det lange strå, hvis man kan sige det sådan.
Vi havde ikke travlt og ville egentlig gerne have fundet et sted at lægge os for anker, men der var lovet kraftig vind ud på aftenen og natten, så det havde selv Erik ikke lyst til. Så vi sejlede ind i en lille fiskerihavn, der ikke var i vores Bloc, i den lille by Bueu. Der var lige en plads i den yderste del af af havnen, der så ud til at være ledig, som vi tog. Der var absolut ingen gæstesejlere, ja faktisk var der overhovedet ikke nogen mennesker at se. Og lågen ud var meget grundigt låst. Lige over for os på den modsatte side af havneindløbet var der et ophalingssted og en fin lille strand og bagved en hovedgade, der løb gennem byen. Vi tog gummibåden over til ophalingsstedet, hvor der stod en del lystfiskere, der ikke tog notits af os udover, at de sagde hola. Det var jo gode tegn. Vi gik over på stranden, hvor jeg badede, mens Erik gik videre og luftede hundene lidt.
Og så tilbage til båden hvor vi sad og holdt øje med al bådtrafik ind og ud, børn der badede i et væk fra molen overfor og om fiskerne fangede noget, ret underholdende.
Vi var lidt nervøse, hver gang en båd kom om hjørnet, om det var deres plads, vi havde taget, især efterhånden som det blev mørkt og begyndte at blæse op som lovet. Der kom dog ikke nogen, og vi sad trygt og godt i vores “cocktailtelt”, mens bølgerne begyndte at løbe ind i havnen. Det blev en lidt urolig blæsende nat, men bortset fra at Erik undlod at sejle over med hundene i mørket og kun luftede dem på broen var alt fint og så tilmed gratis. Næste morgen havde vinden løjet, og vi sejlede en lille tur på bare 7-8 sømil næsten ind i bunden af Ria Pontevedra til Combarro.