24.09-26.09 2018 Combarro i Ria de Pontevedra
Det blæste alligevel endnu en del ( fra den gale retning), da vi kom ud i riaen om formiddagen, og det blev motorsejlads ind til Combarro.
Vi var blevet fortalt, at denne gamle fiskerlandsby måtte vi ikke gå glip af. Så lille den end var, skulle den være fyldt med bevaringsværdige bygninger og monumenter fra gammel tid. F.eks. horreos, den type eleverede forrådskamre som vi allerede havde set flere steder samt en særlig type søjle med kors og en figur af Den hellige Moder der vender sit beskyttende blik mod havet og tilsvarende en af sønnen, Jesus skuende 180 grader modsat. Gæstebroen, der var godt fyldt op, lå yderst i havnen, så alle havde en flot udsigt ud over bugten. Lidt som at være ved en stor sø. Havnekontoret og de fine baderum lå tæt på på en bræddeklædt platform, hvor der også var en såkaldt lounge, hvor man inde eller ude kunne sidde og nyde lidt mad eller en “drinks” i bedste Fritz og Jørgine stil (hvilket vi dog ikke gjorde).
Tilbage til fiskerlandsbyen. Den var vitterlig både yndig og pittoresk, MEN der var anlagt en nærmest bevogtet sti igennem den, hvor mænd og kvinder fra begge sider i et væk forsøgte at lokke os ind i netop deres restaurant eller souvenirbutik. På en af de små restauranter havde de endda strøet halm ud på gulvet, og gæsterne sad på gamle fiskekasser for at skabe den rette autentiske stemning. Det var ret utåleligt, så vi skyndte os igennem og vendte tilbage en morgenstund, hvor alt endnu åndede fred og ro. Det var en meget bedre oplevelse.
Den nyere del af byen var heller ikke stor men rar at opholde sig i, og der var også en lille strand, som var hel fin at bade fra, og hvor jeg fik lokket Erik i vandet nok for sidste gang denne sommer. Vi, eller det var nu Erik, fik også vasket tøj i turens hidtil fineste og nyeste vaskeri. Da han kom tilbage, var han dog lidt utilfreds, for veksleautomaten havde slugt en 5 € seddel uden at give noget retur. Erik havde så ringet til et angivet nummer, og var da blevet lovet, at de ville sende en mand. Der kom dog ingen mand. Men så lidt senere fik vi en sms om, at Erik ville kunne afhente sine 5 € hos den nærliggende frisør. Det var da god service! I det hele taget har vi kun mødt venlighed og ordentlighed (dog mere menneskeligt end hvad skrald angår) her i Spanien. Andre eksempler, ved fodgængerovergange stopper bilerne konsekvent, bare man nærmer sig en sådan, og når man går tur, og møder andre helt ukendte personer, er der ikke mange, der går forbi uden et “buenos dias, hola, buenas tardes eller buenas noches”.