Her i Saint Goustan er der regn og torden, og kun lige lidt over 20 grader. Oliefyret kører både for at holde varmen men også for at tørre båden efter al min rengøring. Der er dog også tid til hygge og frokost med en nonne.
Jeg har også lavet min første video som I måske kan se her. God musik til arbejdet. Den er i lav opløsning da mobilgrænsen er 100 MB.
DC1D365E-2FA4-4A65-8D73-4BAE7DD6041C
Jeg var spændt på hvordan båden så ud efter så lang tid i det fugtige Bretagne. Der var ikke strøm til affugteren, og jeg havde ikke fået monteret solcelle ventilatoren.
Den så noget grøn og mat ud, men solsejlet havde beskyttet cockpittet og sprayhooden meget. Nede i kahytten var der kommet skimmel på udehynderne og også på hynderne. Godt det ikke var aftenen før jeg var kommet, for der skulle høres rent.
Batterierne var helt opladede af solcellen, det er GEL batteriet der har lidt højere spænding. Motoren startede med det samme.
Jeg startede med at støvsuge skimmelsvampene væk, og derefter blev båden vasket udvendig.
I dag fredag fik jeg støvsuget noget mere og vasket indvendig med Rodalon. Så har jeg sat bommen på og trukket fald og andet tovværk. Ryddet op, vi har for meget med synes jeg. Fik også lavet en aftale om at komme på land på tirsdag i Port Cruesty. Og bestilt plads her i havnen igen. I dag vil jeg finde noget spændende mad at spise. P.S. Jeg har også justeret termometret da det viste for meget, 35 grader.
Så går det afsted mod Auray efter 22 timers strejken og andre uheld. Her er et billede af hotelværelset.
Jeg måtte lege bil og gå i drive in banen hos Den Gyldne Måge for at få aftensmad kl 23 i går. Nu går det stærkt fremad:
Men der er ret diset:
Glæder mig til at se båden efter godt 6 måneder hvor havnen i Saint Goustan har passet på den.
Det er Delphia Yachts, der har bygget denne Jeanneau 319, men med Jeanneau-features, fortæller kunde-servicechef hos Jeanneau, Matthieu Quilen.
Min første tanke var at den lignede vores Delphia ;-), næste tanke, hvor mange både der egentlig bliver støbt på Delphia værftet. Jeg ved de støber Maxi bådene og Uttern bådene. Måske også X-bådene. Men laver man et godt stykke arbejde og går stille med dørene er det nok en god forretning for alle. Jeg har aldrig været i tvivl om at Delphia skrogene er bygget godt. Apteringen kan altid diskuteres den er nok Ikea kvalitet. Nogle vil gerne have og betale for møbelsnedker kvalitet, og det er da også en fryd at have. Men der er mange plusser og minusser og andre parametre der afgør hvad man vælger.
Jeg kan da godt drømme om store og lækre både, men har bevidst valgt en lille båd. Den er ikke helt så behagelig, det er svært at have gæster med på grund af pladsen og andre komfort ting. Til gengæld er den let at “handle”. Sejlene kan let hives op og ned samt skiftes, gennakker hiver ikke armen af når den skal bjerges. Det er lettere at finde en havneplads (og billigere), den kan holdes og stoppes med lille muskelkraft osv. Så hver gang jeg imponeres af andre både, så ender det med at jeg bliver endnu mere glad for Skærsilden, for den dækker lige præcis mit behov. Mon ikke de fleste sejlere har det sådan med deres både ? Jeg kan sagtens finde på noget jeg mangler, som f.eks. at den kunne krydse som en 10 meter, eller havde en stor slængesofa. Men man kan ikke få begge dele. Min favorit hvis jeg skulle skifte var nok en fransk Pogo på ca. 36 fod, så det er nok sejladsen jeg vægter over komforten.
Jeg tæller ned til den 23. maj. Glæder mig til at gense båden. En anden sejler har taget et billede af den i lørdags den ligger stadig fint med mågebeskyttelsessolsejlet på.
Jeg varmer lidt op til årets sejladser med Skærsilden ved at se lidt videoer. Jeg elsker både gamle både og helt nye avancerede kapsejladsmonstre. De er alle indbegrebet af passionerede og dedikerede sejlere. Dejligt sammenhold, musik og oplevelser. Nyd denne film som er optaget af Henning som jeg var tæt på at købe en Great Dane 38 af i stedet for Skærsilden. Det var en kæmpe båd og der manglede at blive lavet lidt.
Jeg fik i dag en besked fra Facebook om at SY Skaersilden’s Facebookside var blevet anmeldt for ikke at være en rigtig person. Hvis jeg ville beholde dette navn skulle jeg indsende dokumentation for at det var et reelt personligt navn. Det er det jo ikke, og jeg kan godt se at det er forkert at oprette en personlig side selvom både jo er af hunkøn. Jeg kunne dog sagtens rette siden til at hedde Erik Skaersilden Lundbye så det hedder den lige nu (den gamle altså). Jeg har så oprettet et fællesskab som administreres fra min normale FB konto Det skulle I gerne have fået et tilbud om at flytte over på. Siden er: https://www.facebook.com/SY-SkaerSilden-1060180850791674/
Og kommer der deleknapper ?
Og her er et billede:
Jeg har lige modtaget nogle billeder af SkærSilden. Hun har det godt, og antimåge dækkenet holder fint. Det er dog gået løst foran, hvor det er hoppet ud af spilerstagen så det ikke er stramt mere. Det er nok sket i stormvejret for godt en uge siden.
Der skulle lige lidt mere tekst på før <Read More> knappen kom frem.
Selvom der var spændende her, trak sejlerbenet igen i os. Vi skulle også have vasket en del og der var et fint vaskeri i Port Le Crouesty, så vi sejlede dertil i dag. Det var en lille tur på under 10 sømil men med dejlig vind. Det er dog ikke høje temperaturer vi er plaget af, her er 15 – 18 grader om dagen, men det er meget behageligt. Man kan jo tage en sweater eller en jakke på, eller måske endda en kasket 😉
Vi fik vasket og tørret tøj mm. Vi fik begyndt oprydning både i tøj, proviant og båd. I morgen sejler vi til Auray (Saint Augustan).
Der var jo dejligt sejlvejr, så styrmanden var meget enig med kaptajnen i at vi skulle se lidt mere. Vi havde set Sodebo forsvinde op i en fjord ude i Morbihan bugten. Der var en havn, Trinite-sur-Mer som fik et eller andet til at ringe og Christina syntes der så hyggeligt ud på de billeder vi fandt. Strømmæssigt startede vi lidt tidligt så der var modstrøm ud af golfen. Jeg er ved at vænne mig lidt til at sejle her hvor bunden kommer ret brat, så jeg ledte efter idvande og områder med mindst modstrøm, det var ret sjovt men også ret svært. Turen var ikke så lang, under 15 sømil, så der var tid nok og så passede det med at strømmen var vendt når vi skulle op i bugten / fjorden. På vejen ind så vi igen Sodebo som stoppede og tog sejlene ned. Billedet herunder viser lidt om størrelsen hvis man kan se de små edderkopper ombord. Der er en oppe i masten også 😉
Da vi kom ind i havnen lå Spindrift 2 yderst og der var flere trimaraner, og Imoca både. Der var klassiske kapsejlere og en der skulle starte en Vendee Globe singlehanded, men den forkerte vej altså mod vest. Han regner med 11 måneder.
Herover ses nogen af de spændende både, samt et par billeder af pakningen af jorden rundt båden. Der kommer omkring 800 kg ombord, hvor de 350 kg er brændstof til en generator. (jeg tror motoren er pillet ud). Alain som han hedder har sejlet rundt den lette vej på 6 måneder. Jeg tror kun der er 5 ialt der har fuldført en sejlads den forkerte vej. Der er ca. dobbelt så langt og tager 3 gange så lang tid siges der.
Her er et fint fiskemarked, også med østers. Det var første gang vi så nogle af de største østers, som har størrelse 1. Den købte vi nogle af selvom fiskemanden mente at nr. 2 var bedst, så dem tog vi også nogle af. Bagefter vil jeg sige han havde ret. De store var faktisk for store til at sluge i en mundfuld uden at man synes det var for meget på en gang. Se størrelsen i forhold til Christinas hånd, og så var den også tykkere og med mere “saft”. For første gang blev vi mætte i østers 😉
