21.08-23.08 2018 Ribadesella
Som sædvanlig en flot sejltur.
På vores tur har vi mødt meget få danske både. Vi mødtes med Irene og Steen fra Ocean, som vi traf allerede sidste år, i St. Goustan, men de ændrede planer og sejlede tilbage mod Brest. Siden er vi sporadisk stødt på to andre danske både, som dog havde langt mere fart på end os. Så helt tilfældigt i på vores sidste dag i Llanes så jeg på Marine Traffic, at en dansk båd, Vixen,sejlede forbi, ud for, hvor vi var, uden at vi dog tænkte mere over det. Da vi nærmede os Ribadesella, som ligger op til en floden Sella, og skulle til at lægge til, var det første vi hørte en drengestemme, som begejstret råbte: Se der kommer en dansk båd, og dernæst så vi en dreng, som ivrigt sprang rundt på broen mere end parat til at tage i mod vores fortøjninger. Han havde nok håbet, at skibet var ladet med jævnaldrende legekammerater, men han tog det pænt, at han måtte nøjes med to aldrende pensionister, der dog som bonus medbragte to hunde. Snart gik op for os, at det var Vixen fra Næstved, som tog i mod os. Snart efter havde vi hilst på den samlede besætning: Albert på 11 år, Vigga på 9 år samt mor Mia og far Mads, et virkeligt rart bekendtskab. Begge børn, nok især Vigga, var vældig glade for vores hunde, som fik fik mange ekstra klap og også ekstra lufteture, og vi fik et par ekstra børnebørn for en kort stund samt nogle voksne mennesker at udveksle erfaringer med. Vi endte med mere eller mindre at følges ad de følgende havne indtil Viveiro, hvor vi lidt mismodigt tog afsked, da Vixen havde en lang tur foran sig med snarlige planlagte datoer både i Lissabon og på Gran Canaria. Men hyggeligt var det, og rart at høre var det, at de, som Erik nærmest havde lovet Albert, nok skulle møde andre danske både med børn i A Coruna, som de kunne følges med.
Ribadesella var også i øvrigt et rart sted at være, en hyggelig velordnet havn OG med gratis vask og tørring! Der er to bydele med hver deres fortrin lå på hver side af floden og var forbundne med en bro med ret så heftig trafik. På havnesiden ligger en fin beskyttet sandstrand i en bugt med fine sommervillaer fra omkring århundredeskiftet.
Der er en anden absolut attraktion i området: Nogle vidtstrakte grotter beboet af mennesker i forhistorisk tid med enestående hulemalerier fra lang, lang tid tilbage, nogle malet for 30.000 år siden men først opdaget for ikke så længe siden af en gruppe unge mennesker, heriblandt Tito Bustillo, i 1968. Der skulle bestilles billetter lang tid i forvejen for at se disse, men vi besøgte i stedet et vældig fint og illustrativt museum, som fortalte alt om disse grotter med deres stalaktitter, malakitter og malerier af hjorte, bisonokser, hestehoveder og meget andet. Tito Bustillo døde ganske kort efter denne epokegørende opdagelse under en anden huleudgravning, og derfor er såvel huler som museum opkaldt efter ham.
Lidt oppe af floden kunne man ved lavvande se andre typer forhistoriske rester.
På den anden side af floden ligger den overjordiske historiske del af byen,hvor de mest interessante bygningsværker også findes – dog uden at man ligefrem falder i svime over disse.
Efter to nætter og med rent tøj kunne vi drage videre mod Lastres et lille fiskersamfund kun ca. 12 sømil borte.