1-3 august 2018 Saint-Jean-de-Luz / Ciboure

1-3 august 2018 Saint-Jean-de-Luz / Ciboure

Efter fire gode dage i Capbreton blev det endelig vores tur til at sejle ud af det spændende “havnehul”, hvor vi med en vis spænding havde fulgt, hvordan bådene slingrede ud og ind i de store af og til brækkende dønninger. Denne dag var havet dog roligt, og vi havde en fin tur, vist nok for sejl det meste af tiden, langs den sidste del af Frankrigs kæmpe klitområde og videre til Ciboure, hvor klipper og sand begynder at afløse hinanden.

Indsejling til Saint-Jean-Luz bugten.

Lystbådehavnen ligger i Ciboure en lidt mindre by end S. Jean de Luz men også mindre turistet og efter vores mening langt hyggeligere. Havnen var ret lille men velordnet, og vi fik en fin plads med udsigt til både vand og smukke huse – ikke altid en selvfølge i de store marinaer. Og ” les sanitaires” var så nye, fine og højglanspolerede, at man knap turde bruge dem, og så var her endda ikke dyrt at ligge.

Vi nød at gå ture langs kysten og i de smalle gader og beundrede alle de velholdte gamle huse. Et af dem skilte sig ud ved at være bygget i hollandsk stil og sandelig om ikke Maurice Ravel levede de tre første måneder af sit liv her! Byen Ciboure ligger langs den ene side af floden La Nivelles udløb, og kysten er her stejl og klippefyldt. For at komme over til bugtens store strand må man over broen, men så er der til gengæld en kæmpe sandstrand og faktisk også mulighed for ankring i begrænsede områder i den smukke bugt. Men med de to hunde er det dejligt at ligge i havn, og det er ikke heller så let at finde passende steder til gummibåden på en så (over)fyldt strand som denne.

 

Med to dage her blev der også tid til en storvask i vaskeriet lige ved siden af havnen.

I denne by kunne man godt være i tvivl om man var i Frankrig eller Spanien og forklaringen ligger lidt midt i mellem – vi var nået til Baskerland og vores sidste havn i det officielle Frankrig. Det høres på sproget, som er højst besynderligt, ses på bl.a. vejskiltene hvor x og z synes at være de to fremherskende bogstaver og på det baskiske flag, som er som et kvadratisk dannebrog med et gennemgående grønt X i. Den første aften kunne vi høre, at der var liveoptræden med baskisk musik på den anden side af floden, men da var vi så trætte, at vi ikke orkede at gå der over og troede også, at det ville have været forbi, inden vi nåede frem. Men en baskisk kage eller rettere sagt to blev det da til. Den ene med kirsebærfyld den anden med citroncreme – begge gode som det vist fremgår…

 

Baskisk kage med baskisk flag.

Den sidste aften i Ciboure spiste vi vores foreløbigt sidste aftensmad i Frankrig på en lille restaurant i havnen for at sige pænt tak og farvel.
Gæsteblogger Christina.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.