5-6/8 2018 Getaria

5-6/8 2018 Getaria

Efter endnu en fin sejlads kom vi til den meget velomtalte og beskyttede gamle, lille fiskerby Getaria. Det skal lige nævnes, at den i ordets bogstaveligste forstand, vildt flotte kyststrækning, har været brugt under optagelserne til “Game of thrones” – en af vores søns favorit serier. Nå, men vi fik anvist en fin plads med god udsigt til byens gamle huse og kirken og gik op for at betale. Vi var dog ikke rigtig kommet os over chokket efter de to gange 40 € for to nætter ved en bøje i San Sebastian, så da vi fandt ud af, at vi fint kunne ligge gratis lige uden for havnen, besluttede vi os for at spare de her 32 € til noget sjovere. Og det var en god beslutning, da der var mindre steghedt ude på vandet og lige så fin ud- eller rettere indsigt til byen. Og så kunne vi og hundene jo også nemt bade fra båden. (Hunde er forbudte på de fleste strande også her). Vi prøver, mest af hensyn til Chico, at undgå festivaler og alt med fyrværkeri, da han bliver nærmest panisk ved selv det mindste knald. Og selvfølgelig startede en hel uges byfest netop denne aften. Det var nu heldigvis uden fyrværkeri! Byen er kendt for sine gode fiskeretter, især fisk bagt eller stegt over stenkul. Så vi fandt den mest autentisk udseende restaurant under kampestensbuegange og bestilte “rodaballo”, pighvar, for to. Lidt senere kom en absolut ældre, myndig dame ind og præsenterede os stolt for to flotte pighvarrer, som vi kunne vælge i mellem. Det blev den mindste – mest af hensyn til økonomien. Pighvar er en af mine yndlingsfisk og den smagte rigtig godt og lidt specielt nok som følge at stenkullene. Som følge af byfesten var der ekstra gang i gadelivet, og på et tidspunkt lød der sang og musik lidt længere borte fra. Vi fandt frem til gerningsstedet, hvor nogle musikanter med violin, harmonika, slagtøj, guitar samt en forsanger i baskerhue optrådte med forskellige nok typisk baskiske sange. Det sjove og faktisk ret bevægende var, at næsten alle de mange tilskuere tydeligvis kendte sangene og sang og næsten dansede med af hjertens lyst. Og det lød betydeligt bedre, end når vi hjemme i Danmark synger midsommervisen …. Efter lidt aftente i båden troede vi, at nu skulle vi have en god og rolig nats søvn, men der tog vi helt fejl, for et diskotek, eller hvad det nu var, underholdt os til den årle morgen med vildt høj technomusik. Nå, men da solen atter stod højt på himlen og vi havde spist morgenmad, drog vi videre vestpå mod Bermeo.

Gæsteblogger Christina.

 

Rodaballo til to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.