Antwerpen 11-12/7 – 17.

Klokken 6:35 var vi klar til at sejle videre. Ude af det lange indløb blev der igen sat sejl, 2 dage med sejlads for sejl er godt synes jeg. Det gik ganske godt ifølge den mekaniske log som jo viser farten gennem vandet. Her sejlede vi omkring 6 knob, men vi kom kun frem over grunden (land) med godt 3 knob, så strøm var der. Godt vi var startet tidligt. Der var langt ind til det gamle Antwerpen og mange store containerskibe og flodpramme. Der er over 100 km kajplads i Antwerpen havn.

 

 Men lidt før kl. 12 var vi fremme ved slusen, Kattendjiksluijs, som vi kaldte via VHF’en. De fortalte at slusen ikke kunne åbne før kl. 18, men vi kunne prøve Royersluis som er til større skibe. Den lå næsten ved siden af og her fik vi at vide at vi kunne komme med kl. 13. Slusen åbnede og der blev grønt så jeg sejlede ind og var eneste båd i en kæmpe sluse. Men der kom en mand og bad os om at sejle ud og vente, og så kom der ellers større og store skibe myldrende, der var over 10 stks. Derefter kom der en politibåd og spurgte om de måtte lægge til og dernæst en flåde med en stor kran. I alt tog det 1 time at fylde slusen. Politibåden spurgte lidt til hvor vi kom fra og ville hen, og om vi havde et FD nummer (financiele Dienst) som alle både skal have. Hertil svarede vi nej, og blev så bedt om at kontakte havnefogeden med pas og papirer, så ville de advisere ham om os. De var vældig flinke og kontaktede også et par broer vi skulle igennem for at komme ind i Jachthaven Willemdok.

Vi var blevet fortalt at der lå en udstillingsbygning, MAS, som man kunne komme gratis op på toppen af og få et overblik over byen. Så efter at havnefogeden havde udfyldt en masse skemaer gik vi derover. Og selvom der stod en masse om hvad adgang kostede, kunne man sagtens tage rulletrapper op gennem alle etager til taget hvor der var fin udsigt over byen.

Bagefter gik vi ned i byen hvor der var levende musik på torvet, videre til kirken, og så at der var masser af spisesteder. Vi blev enige om at vi skulle prøve noget af det Belgien er kendte for, nemlig øl, pommes frites, chokolade og vafler. Men først skulle vi samle lidt appetit efter den sene frokost så vi traskede lidt rundt i byen og langs vandet hvor bl. a. den ældste bygning lå. Der var mange flotte kvarterer og tilbage ved spisestederne fandt vi et hvor der var en Flandersk (Flamsk) kødgryde og stegte ribben, begge med pommes frites. Hertil fik jeg en trippel øl og Christine en lidt lettere på kun 7,7 %. Det smagte ret godt, men pommes fritterne var ikke bedre end herhjemme. Vi vil dog også prøve nogle i sådan en biks der ikke laver andet. Vi havde så ikke appetit til mere så vafler og chokolade må vente til i morgen.

Antwerpen 12/7 – 17.

Vi havde sat cockpitteltet på om aftenen da det var køligt og der var lovet regn. Vi tændte endda for varmen og kunne hygge i cockpittet i t-shirt. Regnen kom og det regnede også hele formiddagen så varmen blev tændt igen så der ikke blev klamt. Efter frokost klarede det fint op så vi måtte op i byen for at finde chokolade, smage en vaffel og en gang pommes frites i en biks der også har et pommes frites museum. Jeg var ikke klar over at det var i Antwerpen de var ”opfundet”. Det var langs floden Maas at folk fangede små fisk som de stegte i olie. Omkring 1650 var der nogle meget hårde vintre hvor floden var frosset og her var der så en der fandt på at stege nogle kartofflstykker som var skåret så de lignede en fisk. Det blev en vældig succes så den blev fortsat. French Fries navnet fik de da nogle Belgiske soldater under første verdenskrig serverede dem for nogle amerikanske soldater som troede at de var franske soldater fordi  de talte fransk. Vores franske kartofler er til gengæld fra New York hvor en kunde klagede over at nogle stegte kartofler var alt for tykke. Køkkenchefen blev sur og skar nogle kartofler i helt tynde skiver og stegte dem i olie. Dem blev kunden meget glad for og Chipsene var opfundet.

Billeder af vafler, chokolade og chips. Kommer senere.