Paal 10/7 – 17.
Paal er en lille tidevandshavn, 10 huse og mindst 3 restauranter / cafeer. Bådene ligger ved lavvande i mudderet 1,5 m over hvor det sidste vand er ved at løbe ud. Her er lidt billeder som viser forskellige stadier i forløbet.
Vi skulle nogenlunde tidligt af sted da der var maks. højvande ved 5 tiden om morgenen og vi kunne kun komme der fra mellem 3 timer før og 3 timer efter. Men så er der også strømmen. Den ville være imod os når vi sejlede efter højvande, men alternativet var at vi kom meget sent frem til næste havn, Antwerpen som kunne anes i horisonten.
Det så ikke ud til at ligge så langt borte, og køletårnene fra A-kraftværket samt container kranerne sås jo tydeligt.