Alkmarder Meer (NV for Amsterdam)
Vi ville tage en anden vej hjem så vi kunne se noget andet og mere af Holland. Så lige før Amsterdam tog vi en anden gren af den stående masterute mod Den Helder.

Her er vi lige kommet ud på kanalen fra nordsøen mod Amsterdam, der var mange både i slusen. Der var fint at sejle med sejl, kort tid efter drejede vi fra med Den Helder og kom ind på et fantastisk stykke kanal. Først var der bare fabrikker og tanke, men så kom der en masse grønne træhuse og et stykke “frilandsmuseum” med gamle vindmøller.


Der var nok 50 forskellige vindmøller helt tilbage fra 1600 tallet. Senere kom der en hel masse gamle fantastiske industribygninger som stadig var i brug.


Vi fortsatte af denne kanal til vi kom ud på en lille sø og planlagde at lægge os for anker. Jeg fandt en lille ø vi kunne ligge i læ bagved, men da vi kom tættere på kunne vi se at der var en bro, men der var ikke læ, så vi sejlede om på den anden side og der var en lille havn som vi sejlede ind i. Det viste sig at der var broer hele vejen rundt om øen som var ejet af en sejlklub. Det kostede 5 € og vi lå fuldstændig i læ bag træerne, udenfor blæste det 6-8 m/s. Der var dog ikke andre faciliteter end en god legeplads og en grillplads. Men meget idylisk.

