TUNØ 12-13/8-24

12/8 MANDAG

Endelig tabte blæsten pusten, og vi kunne efter at ha’ fyldt diesel på forlade Aarhus klokken halv ni i næsten vindstille under en skyfri blå himmel  med kurs mod Tunø 16 sømil borte.

I skyggen under storsejlet var det endnu ret køligt, men oppe på fordækket var der dejligt at sidde med en kop te og spejde ud i det blå.

Dejligt at gense lille Tunø, som endnu var i feriestemning, med en del tyske børnefamilier men ellers mest danske og tyske pensionister.

Vi fik en god langskibsplads og efter lidt frokost, var jeg klar til en badetur med min tro væbner, på land, men nær ved. Vandet var ikke supervarmt, men klart og dejligt, og skønt var det, atter at kunne ligge og lade sig varme i sandet bagefter.

Erik fortrak dog hurtigt over til havnen, hvor der efterhånden var god underholdning med de mange både, der kæmpede om pladserne.  Efter at være tilpas varmet og grillet gik vi op af Tunø’s Hovedgade for at genopdage ø’en. Den lille grøntsagsvogn tæt på havnen stod hvor den skulle, men den gamle mejerigård lidt oppe af vejen havde fået en flot terrasse med et mondænt touch og udeservering, hvor man bla. kunne få et stjerneskud for 225 kr. – altså frokostpris. Den røde kro, tidligere skole, så til gengæld lukket ud, måske var den under en større renovering.

Kirken, der som Danmarks eneste har et kombineret kirke- og fyrtårn, lå heldigvis hvor og som den
skulle.

Der var et skilt, der pegede ud til en mindelund, og hvis vi havde været der før – så havde vi glemt det… det var et smukt og fredfyldt kuperet område, hvor mange  gravsten fra nedlagte gravsteder nu var blevet placerede. De fleste var dog så gamle, at der nok ikke var mange levende tilbage til at mindes de afdøde. Men vi sad der for en stund og nød freden og udsigten ud over markerne.

Videre var vi lige oppe og tjekke købmandens åbningstider, inden vi gik Søndenom, (det hed vejen, eller grusstien) tilbage til Skærsilden. 

Til aftensmad blev der serveret stegt lammemørbrad med kogte Tunøkartofler og salat til – ikke dårligt. Som en sen dessert eller natmad havde vi håbet på en masse stjerneskud, St. Laurentius tårer, og måske endda nordlys, men det kiksede desværre. 

13/8 TIRSDAG

Vi vågnede op til en køligere og mere blæsende og skyet morgen end forventet og med meldinger om risiko for tordenvejr, derfor var plan A, først at sejle videre den følgende dag.

Så vi tog den med ro og gik en tur op på ø’en først ud af Hovedgaden og så videre op af en sti til Bjerget, hvor der var et udsigtstårn. Området var dog sprunget så meget i skov, at der kun var uhindret udsigt i en retning.

Når rønnebærrene rødmer og brombærrene modnes går sommeren på hæld…

Af en anden sti kom vi ret hurtigt tilbage til Hovedgaden, hvor der ligger mange fine huse, de fleste ældre der er blevet løbende renoveret, mens andre er mere forsømte.

Der bor efterhånden kun 50 beboere fast på Tunø, mens der er 150 sommerboliger. Da mejeriet lukkede og slagteriet i Odder også blev nedlagt i sidste halvdel at 1900-tallet forsvandt husdyrholdet så godt som, men nu er der sat en flok moderfår ud, som giver nogle Tunølam, som vi nu ikke så nogen af. 

Efter at ha’ købt ind, flutes, rugbrød, to romkugler og en Tunø-øl ( brygget på fastlandet, men af råvarer fra Tunø) gik vi tilbage til Skærsilden og fik os en sildemad. Det var nu varmere, og vinden havde lagt sig lidt, så nu gik vi fra plan A til plan B, nemlig at sejle til Endelave. Selv om vi nok ville få noget kraftig vind omkring Endelave, så var det dog at foretrække frem for det tordenvejr, som nu var blevet “udsat” til den følgende dag. Så klokken 13.30 sagde vi farvel og tak til skønne Tunø for denne gang.