LEMVIG I, 25/7-24

Vi syntes, at vi var ret så tidligt oppe, men vi var alligevel den sidste af havnens tre gæstesejlere, der ved halv ni tiden  forlod Venø – nu i mere normale 6-7 m/s. Vi nåede frem i god tid  til Oddesundbroens åbning kl. 9.15.

Herefter var vi ude i Nissum bredning, som bærer sit navn med rette, det  havde ikke været rart at sejle i går.

Allerede ved halv tolv tiden, efter sølle 12 sømil ankom vi til Lemvig havn – ikke Marinaen, som ligger et par km uden for centrum.

For 300 kr. kan man få et kort, hvor man i en uge frit kan veksle mellem Lemvig’s Kommunes tre havne, Lemvig havn, Lemvig Marina og Thyborøn havn. At Lemvig med sine små 8000 indbyggere er en købstad, er man ikke i tvivl om. Alene på havnen er der flere café’er, boder og butikker, og oppe bagved ligger selve byen med alle sine indkøbsmuligheder. Vi fik hurtigt købt noget lækker fisk, til vores frokost samt et par tunbøffer til aftensmaden i Bjarnes fisketeria. Havnen er ret stor, mens bykernen er ganske lille, men hyggelig.

Måske er byen for mange mest kendt fra tegneren Henning Grantriis mangeårige tegneserie i dagbladet Politiken “Livets gang i Lidenlund”, hvor livet i Lemvig fra 1953 og frem kærligt/ironisk portrætteres.

Kirken danner et naturlig midtpunkt i byen, og vi besøgte (også her) kirken, som fremtræder lys og venlig.

Den er efter mange tidligere ombygninger atter blevet gennemgribende restaureret og er nu præget af 37 billeder med religøse motiver malet til og i kirken i perioden 1977-88 af den dygtige kirkekunstner Bodil Kaalund (1930-2016). Granitdøbefonten er nok den eneste helt originale effekt, ca. 800 år gammel, men også de smukke lysekroner er af ældre dato.

De forgyldte og, efter især min mening, noget svulstige indramninger af malerierne gør desværre ikke noget godt for disse, som har et transparant og langt mere nutidigt udtryk. Helheden kom til at minde mig om den slags glansbilledark med roser og glimmer man, specielt piger, i sin tid med fornøjelse købte – eller om farmors gamle guldkantede kaffestel.

Men kirkeministeriet krævede, at disse træindramninger af ældre dato blev bevaret og genanvendt. Og pt. er kirkens løgkuppel fra 1935 under ombygning, da der sidste år blev konstateret faretruende råd i de bærende trækonstruktioner, så det giver byen en lidt alternativ skyline for tiden.

Vi var blevet grundigt belært om kirken og dens historie af en venlig ældre herre, som kom for at lukke kirken, men som blev så opildnet af vores interesse for kirken, at han næsten ikke var til at stoppe. Han sagde i øvrigt, at kirken var godt besøgt hver evige søndag, og han var selv en af de omkring 80 trofaste kirkegængere. Udenfor kirken var der udover forskellige skulpturer nærmeste anlagt en form for legeplads med alle mulige forskellige aktiviteter, meget sympatisk.

Før vi købte ind i Superbrugsen, nåede vi også lige et cafébesøg med en kaffelatte og en brownie et ret hyggeligt og trendy sted i havnen, Brokman’s, så de er ikke gået helt bag af dansen her i Lidenlund. Om aftenen stod den som tidligere nævnt på tunbøffer, lokalt fanget brun tun, og til dessert  de mest mørkerøde og smagfulde jordbær vi mindes at ha’ fået….