FUR 21/22-24

SØNDAG 21/7

Efter to timers sejlads, først for motor siden for sejl nåede vi i tørvejr frem til Furs, i forhold til Livø’s, mega store havn. Den var dog alligevel ret hyggelig og velordnet. Det var truende lummervarmt og dystre skyer trak op. Vi skyndte os at købe en is, to kugler til deling i et bæger, inden regn og evt. torden ødelagde søndagssommerstemningen. Det blev en stille aften med byger og enkelte tordenbrag, men om natten faldt regnen støt.

Vi havde færgen Mjølner, der sejlede i konstant rutefart mellem Fur og Branden bag os og ellers udsigt ud over havnen og to store muslingefartøjer.

MANDAG 22/7

Morgenen var grå og med en kraftig vestenvind, men i forventning om sol op af dagen hev Erik cyklerne op af kistebænkens dyb. Det var dejligt at komme ud og cykle igen, det var første gang på denne tur. Vi kørte nordvest op mod Fur Bryghus og Knudeklinterne. På vejen passerede vi øens eneste kirke, som lå og tog sig noget så nydelig ud midt i landskabet. Kirkegården var velholdt og med masser af blomstrende hortensiaer.

Den ene af vores elcykler er blevet lidt utilregnelig, så den havde Erik og min kører numere på ren rugbrødsmotor, men er til gengæld pålidelig. Men sjovt nok virkede det, som om vi kørte op af bakke og i modvind det meste af vejen. Men frem kom vi da, det sidste stykke af en smuk grusvej.

Bryghuset er et større foretagende beliggende i en ombygget molersfabrik. Da fabrikken og den arkitekttegnede store røde træbygning fra 1925 havde stået tom nogle år, ehvervede ægteparret Milred og Mogens Fog fra Skive stedet. Efter en gennemgribende renovering åbnede de i 2004 mikrobyggeriet og restauranten drevet af passion for god øl og mad. Desværre døde Mogens Fog allerede fire år senere kun 58 år gammel, men virksomheden trives tilsyneladende stadig i bedste velgående.

Vi delte et “smagesæt” bestående af fire små forskellige glas øl og fik noget rigtig god mad til. Og til slut købte vi en maltsnaps og hver en øl at tage med i rygsækken – til senere indtagelse. Det blæste ind i mellem så kraftigt, at “det grønne” havde svært ved at holde sig på tallerkenen. Der var heldigvis meget af det.

Turen fortsatte ud til de stejle knudeklinter. Vi kom forbi et af de små lokomotiver, der på skinner havde transporteret moleret og så også de store kratere, som molersudgravningerne havde efterladt.

Kysten ud til Limfjorden er voldsomt dramatisk med de stejle klinter – ikke mindst i dag med solen, der glitrede i de skumklædte bølgetoppe. 

Vi tog en anden rute tilbage mod havnen med “ Den gamle havn” som mellemstation. Vi kørte af Hindkjærvej, en charmerende, men smal, stejl, ujævn og sine steder mudret grusvej, der førte ned til kysten og den gamle havn, hvor fiskerbådene tidligere lå.

Endelig nåede vi helskindede ned og frem til den idyllisk beliggende forhenværende havn.

Furboerne byggede i 1911 selv havnen. Godt 100 fiskere gav hver 50 kr. og fem dages gratis arbejde. Efterfølgende dækkede fem kr./måned for en motorbåd og to kr./ måned for en sejlbåd udgifterne til vedligeholdelse af havnen. På grund af tilsanding flyttede fiskerne i 1956 til en nybygget havn ved færge stedet.

Et gammelt rødt træhus, der tidligere husede bundgarn m.m., er nu lavet om til et fint lille ubemandet museum, hvor tiden synes at være sat i stå.

Den sidste vejstrækning tilbage mod havnen kørte vi af Søndergårdsvej, med  berusende smukke landskaber til bagbord og fjorden til styrbord.

Efter at ha’ handlet lidt i Brugsen var der kaffe i Skærsilden akkompagneret af irsk sømands/folkemusik på kajen. Om aftenen fik vi melon med Serrano skinke og jordbær til dessert. Og så var endnu en dejlig dag var ved at gå til ende…