LIVØ 20-21/7-24

LØRDAG 20/7

Jeg nåede lige en tur op til bageren efter brød samt to lækre kager, inden vi sagde farvel til Løgstør klokken 10.

Solen strålede fra en skyfri himmel og ikke en vind rørte sig, så selv Erik undlod at lyne sejlovertrækket af i dag. Kl. 11.45 var vi fremme ved Livø’s lille havn, der består af to små kamre + en lille flydebro.

Vi var lidt spændte på, om der ville være plads en weekend i højsæsonen efter så lang tid med “ dårligt” vejr, men vi fandt uden problemer en god plads med panoramaudsigt til Nordjyllands kyst.

Vi ankom samtidigt med øens lille færge, der var stopfuld med vinkende forventningsfulde mennesker.

På kajen stod en større syngende afskedskomité akkompagneret af en muntert harmonikaspillende kvinde samt en mandlig guitarist. Det var “socialisterne”, ( det kaldes kursisterne vist af de lokale), der blev vinket afsted fra et af SFOF’s tre årlige ugesommerkurser på Livø. SFOF står for Socialistisk Folkeoplysningsforbund af 1972, startet af medlemmer af Socialistisk Folkeparti ( Bl.a Ebba Strange) i en lidt svær periode i partiets historie, hvor den såkaldt “Larsenske” fraktion havde voldt problemer og dannet partiet Venstre Socialisterne. Der sås ingen røde faner, og kurserne er som vanligt familievenlige med tilbud om bl.a. kajakroning, korsang, strik, pileflet, dans samt dette år krydret med lidt kunstig intelligens som det mest hotte emne. Livø er jo ellers nok mest kendt for de Kellerske Anstalter, som blev oprettet på øen i 1911 af læge og professor Christian Keller, som da havde købt Livø. Her blev (lettere) åndsvage, kriminelle, asociale eller moralsk åndssvage mænd anbragt. Keller videreførte sin fars ideer om, at disse personer ville nyde godt af at bo i naturskønne omgivelse i de til formålet opførte smukke huse. Da fysisk vold og afstraffelse hørte til sjældenhederne, var der sikkert meget værre steder, man kunne blive anbragt på på den tid. Der var tilmed mulighed for at lære et håndværk eller deltage i landbruget på øen. Men disse mennesker var på ubestemt tid afskåret fra det omgivende samfund. Og da de racehygiejniske regler, under inspiration fra Tyskland i 1930’erne tog fart, var det kun ved at lade sig sterilisere at disse tvangsanbragte personer kunne øge deres chancer for et liv i frihed. Og mange blev de senere år decideret tvangssteriliserede for at undgå, spredning af deres såkaldt dårlige gener. Næst efter Tyskland var Danmark det land, der foretog flest sterilisationer/kastrationer. I 1923 overtog Keller også Sprogø, som var en kvindelig pendant til Livø. Og her så man (mænd) endnu strengere på den moralske åndssvaghed, da man mente, at kvinder havde lettere ved at finde seksualpartnere og dermed udbrede deres skadelige gener. Frem til 1961 husede Livø omkring 200 patienter/fanger eller alumner, som de blev kaldt, af gangen. Her iblandt vor tidligere statsminister Poul Nyryp Rasmussen’s far, der var blot 14 år, da han kom til øen – vist nok pga et hidsigt temperament. I halvfjerdserne var godt 200 vietnamesiske flygtningebørn indkvarteret på på Livø, indtil de fik permanent opholdstilladelse. Og nu er der så siden 1976 ca. 200 “socialister”, der hvert år – frivilligt og mod betaling besøger Livø. Fra 1980 har Livø  været ejet/drevet af Naturstyrelsen/Miljøministeriet, og af hensyn til naturen har hverken hunde eller motordrevne køretøjer adgang til øen! Og de lader til at ha’ passet godt på ø’en, for her er meget smukt overalt.

Erik og jeg gik til en start op midt på ø’en, hvor en stor del af de Kellerske bygninger og gårde stadig ligger.

Især landbrugsgårdene med store kampesten er meget smukke.

Midt i “byen” finder man hjertet, den nu populære kombinerede købmand og café samt husene, kursisterne bor i, hvis de ikke bor i telt.

Det viste sig at være kokken, der stod for bespisningen af de, som han lidt venligt/ ironisk udtrykte det, “Glorificerede kursister”, der vist  stort set udelukkende fik serveret vegansk mad helt ud i detaljen såsom “Hellig linselasagne” lavet med havremælk o.s.v. Han var vist ikke selv hverken vegetar endsige veganer, og var i gang med at lave ribbenssteg og æggekage til aftensmad til de øvrige mere konventionelle gæster på øen.

Resten af dagen gik med badning fra den lange strand, frokost, mere badning fra en stige på den yderste bro, kaffe, læsning, lidt aftensmad og bare at sidde se ud over vandet. 

Den lille Anders And båd nedenfor kom med en far, mor og søn først på aftenen. Far og søn badede, mor gjorde klar, far grillede, de spiste, pakkede sammen og sejlede igen.

Aftenen var længe næsten vindstille, solen gik som vanligt ned i vest, men denne gang uden for vores synsfelt. Til gengæld så vi en nærmest fuld måne stå op.

Flere af de andre både i havnen var i  løbet af aftenen sejlet ind i det  lille bassin ved siden af, fordi der var lovet sydøsten vind om natten med bølger lige ind gennem havnehullet, hvor vi lå. Men de lovede 5-6 m/s kunne vi vel nok klare, så vi blev liggende. Det blev så 6-8 m/s, ikke vildt,  men nok til at give en urolig nat.  

SØNDAG 21/7

I dag vil vi afprøve, om vores gamle kroppe, især ryg, ben og fødder kan  klare at transportere os den 6 km lange markerede vandretur rundt på øen.

Som det første så vi en stor flok sorte køer gå og hygge sig i vandkanten, mens en gruppe småbørn løb rundt og legede ikke langt derfra. Det viste sig dog, at der var en hegnspæl og en enkelt tråd, der holdt folk og fæ adskilt. Børnene kom fra sommerlejren og blev passet af nogle flinke damer i formiddagstimerne, mens forældrene dyrkede deres interesser andet steds. 

Der drives stadig landbrug på øen, men nu økologisk. En besætning på 45 ammekøer af den robuste kødrace Angus, der fortrinsvis kan gå ude, evt. i løsdrift om vinteren, og som ellers afgræsser naturområderne. Kalvene dier i 7 måneder hos deres mor, og al mælken går til kalven. Der har ikke været behov for at bruge antibiotika siden 2005!

Der eksperimenteres også med sædskifte, og kvælstoffikserende planter som rødkløver samt mange forskellige gamle kornsorter.

Traveturen forløb fint gennem et smukt og som lovet meget varieret landskab. Eneste klage var, at ud over en enkelt hare og en lille frø, så vi ingen andre dyr. Der skulle nemlig være en stor bestand af dådyr. Men vi klarede begge distancen uden fysiske problemer. Tilbage i havnen besluttede vi efter at ha’ tjekket vejrudsigten, at sejle videre til Fur blot 8 sømil fra Livø. Der var lovet både vind og kraftig regn krydret med torden, og så virkede den lille åbne havn ikke længere så tillokkende, hvorfor vi kort efter slap fortøjningerne