Emmerich 30-31/7 2023

SØNDAG 

Vi sejlede ret tidligt fra Weseler for at nå frem inden dagens regn startede, og måske især inden blæsten blev for kraftig.

Og det blev på flere måder nok den mindst behagelige sejlads ind til nu. Der var rigtig mange store både, og det var som om, de sejlede mere hensynsløst end ellers, over halede hinanden på smalle steder og klemte os helt ud i “rabatten”, hvor man skal passe på de delvist skjulte stenhøfder.

Ydermere havde vi ret kraftig modvind, som op mod vores tre knobs medstrøm gav en lav, men ubehagelig huggende sø.

Men frem kom vi, i tørvejr, til en lille sø lige nord for den mindre by Emmerich ret tæt på Holland. Da vi drejede af, var vinden kommet over de 12 m/s i stødene, og så var det ekstra dejligt at komme i læ inde på søen, hvor store høje træer skærmede helt for vinden. Der var to muligheder en lille Yacht Club og en større Marina i den fjernere ende af søen. Vi valgte førstnævnte, der så hyggeligst ud, og som lå tættest på byen. Og så var der lige manden, der var dukket op på broen, helt parat til at tage i mod vores fortøjninger.

Han, formand Rolf viste det sig, var vældig snakkesalig og fortalte om klubben, som lige havde haft 100 års jubilæum. Det kneb dog med rekruttering af nye medlemmer, de fleste var over 80 år, og mange af bådene lige så. Da vejrudsigten for den følgende dag så endnu mere våd og blæsende ud, lod det til at blive et to dages ophold i Emmerich.

Efter at den byge, der plejer at komme, så snart vi har fortøjet, var ovre, tog Erik cyklerne på land, og vi begav ind til Emmerich, en by med omkring 30.000 indbyggere og beliggende kun få km fra Holland. Først kørte vi af en smal snoet vej, så forbi en Lidl, og derefter nærmede vi os byen og en af byens hovedattraktioner, Rhinpromenaden. I starten af denne lå en meget stor kirke flot placeret helt ud til Rhinen.

Lidt længere nede af Rhinen, lige før man drejer af til havnen står, eller hænger Tysklands flot rødmalede længste hængebro fra 1965 med et spænd på 803 m.

Lige før vi kom ind i den egentlige by, stødte vi på nedenstående charmerende fyr.

Det blæste som sagt ret kraftigt, så vi søgte i læ inde mellem husene og kørte gennem en ikke alt for spændende, vist nok gågade, inden vi søgte ud på promenaden igen. Der var sket det fantastiske, at solen var brudt i gennem, og vi tænkte, at vi måske kunne finde en kaffe/kage-café, hvor der var læ. Og det var lige, hvad vi kunne og gjorde.

Nu er vi begyndt at sætte pris på solen igen, efter faktisk at ha’ gjort hvad vi kunne for at undgå den en god del af sommeren. Bagefter cyklede vi lidt mere rundt i byen, inden det blev “kirketid”. Vi var inde i to katolske kirker på vejen tilbage. Det er, må vi erkende, kirkerne der ofte er de interessanteste bygninger, mange byer har at byde på. St. Martini, kirken helt ud til floden var nok den mest spændende.

Også denne kirke var blevet genopbygget efter krigen, og fremstod nu delvis gammel og delvis nyere og var opdelt i flere meget forskellige rum eller afdelinger. Efter at ha’ fået vores kirkebehov opfyldt cyklede vi hjem, og vi var dårligt nået ned i båden, før det begyndte at øse ned igen, hvilket det fortsatte med til ud på næste dags formiddag. Lidt surt, men heldigvis er vores cockpittelt så godt som tæt, så vi kan sagtens sidde oppe og spise m.m. Denne aften små lamme steaks med tagliatelle og tomatsalat.

MANDAG

Vådt og helt gråt, men efterhånden kun stille regn, der gik over i støvregn. Erik cyklede op efter friskt morgenbrød i Lidl, dejligt. Efter en formiddag på havnens net, som i øvrigt fungerede upåklageligt, cyklede vi atter en tur ind til byen. Om ikke andet, så for at få bevæget os lidt. Også her var mange butikker og restauranter lukkede om mandagen, og en del også om tirsdagen.

Det blæste som ventet endnu mere i dag, og da der ikke var noget, der fristede i byen, nøjedes vi med at tage to stykker lagkage fra byens bedste bager med hjem og i Lidl fik vi købt lidt mere ind. Og atter en gang begyndte det at regne heftigt og længe, lige så snart Erik havde fået sat cyklerne op på dækket igen. Så man kan sige, at vi trods alt har været ret heldige. Og lagkagestykkerne, en abrikossnitte og en æblekage var begge rigtig gode. 🍰☕️🍰☕️.

Da vi gik til køjs var det i håb om, at morgendagen ville være os mildere og tørrere stemt.