OBERWINTER 22-23/7 2023
LØRDAG 22/7
Om morgenen, da solen atter skinnede, vovede vi os op af den stejle rampe og hen mod mod toiletterne og det såkaldte havnekontor i Neuwied. Aftenens mystiske mand var der ingen spor af, ej heller af havnemesteren, så det blev i al fald en billig omgang, da der end ikke var nogen kuvertordning. Efter morgenmad vinkede vi klokken 10 farvel til vores nabobåd og sejlede mod næste destination Yachthaven Oberwinter i – sjovt nok en lille by ved navn Oberwinter. Havnen her var på alle måder velomtalt og lå godt for vores møde med Camilla og familie. Efter to og en halv times fin sejlads i solskin havde vi tilbagelagt 12 sømil gennem vand, men hele 18,4 sømil over grund og var fremme ved havnen, som så ud til at opfylde forventningerne. Vi blev gelejdet hen på en fin langskibsplads af en flink ældre dame (sikkert yngre end os). Hun og hendes mand havde lejet sig ind i en af de husbåde, havnen også råder over. I det hele taget må vi sige, at tyskerne er et utroligt venligt, høfligt og hjælpsomt folkefærd – i al fald dem vi har mødt på vores tur. I dag var det endelig melonvejr igen, så vi fik vores yndlingsbådfrokost, melon med serranoskinke +🌞. Bagefter gik vi op i den lille by, som vi absolut ingen forventninger havde til.
Men den overraskede i den grad positivt med sin fredelige og ret intakte kønne, gamle bykerne, hvor der var plads til et liv for almindelige mennesker inklusive børn.
Og så var der en lille oase af café, vi ikke kunne modstå. En appetittelig buttet kvinde med hvide flødeskumsarme bag disken kunne anbefale adskillige typer lagkager, und natürlich waren sie alle hausgemacht…
Vi sad længe og nød stedets rolige atmosfære, inden vi sluttede udflugten af med et besøg i Supermarkedet lige over for havnen.
SØNDAG 23/7
Vi vågnede til en stille regn, som efterhånden tog noget til.
Lidt ærgerligt når vi skulle ha’ besøg af Camilla, Niels og William ved middagstid. Men meget kunne jo må at ændre sig. Da jeg var en tur hen af broen, måtte jeg lige spærre øjnene op, for der sad en bæverrotte ude i vandet på et tykt stykke vandslange lige foran mig. Helt uanfægtet sad den og pudsede sine orange fortænder med forpoterne – hvis det hedder sådan på sådan en fyr. Vejret blev bedre, og da familien kom ved ettiden, var det både tørvejr og lunt og stille. Så de kom med på byvandring gennem Oberwinter, som Erik stolt viste frem. Vi havnede på caféen fra i går og fik kage m.m. Her kunne hunden Ida også være med.
Flødeskumsdamen fra i går havde desværre fri i dag, men det gik endda. Efter et par hyggelige timer måtte vores gæster videre, og også vi løsnede fortøjningerne og sejlede ved firetiden en bid videre til en havn lidt nord for Bonn, men på den modsatte bred.