Koblenz 17-18/7 2023

MANDAG 17/7

Vi var lidt i tvivl om vi skulle blive en dag ekstra det ret hyggelige sted, Sankt Goar, men enden blev, at vi sejlede videre mod Koblenz, hvor vi regnede med at blive i to dage.

Også her så vi borg på borg, men jo nærmere vi kom Koblenz, jo mere jævnede terrænet sig , samtidig med at der blev mere bebygget, kort sagt lidt mere kedeligt.

Men selve Koblenz by ligger nu ganske flot. Vi sejlede ind i en lille havn med det pompøse navn Kaiser Wilhelms haven lige over for Koblenz. Og vi fik udsigt til Koblenz slot, som nu mere anvendes til administrative anliggender. Der er dog, vist nok, en fin park på den anden side.

Vi tog den eneste ledige plads. Der stod godt nok, at den var besezt, men en rar mand sagde, at den havde stået tom i tre dage, og der var ingen fortøjninger at se, så vi tog chancen og lagde til. Det var ud på eftermiddagen, så vi ville vente med Koblenz, og gik i stedet lidt på opdagelse i den lille by på vores side af floden.

Den store Ehrensteinfæstning lå på vores side, men den kunne lettere nås med en kabelbane fra Koblenz. Så vi lagde blidt ud med to cappucino’er på Cappuziner Platz, et beskedent lille torv bag de høje mure ud til Rhinen.

Der skulle være et nærliggende udsigtspunkt, Rheinburg, ret tæt på, så det fik jeg lokket Erik med på. Stedet var dog blevet lukket for offentligheden, men lidt udsigt over fæstningen, floden og Deutches Eck med den store rytterstatue var der da.

Vi var heldige, at der lå en stor Lidl lige bag vores havn, så vi fik sørget for friske forsyninger på tilbagevejen. Jeg havde hele tiden haft en lidt dårlig fornemmelse med vores måske ikke så ledige bådplads, og med god grund. Da vi kom ind på havneområdet, blev vi straks mødt af havnemestervikaren, som sagde at vi måtte flytte, da en stor båd var på vej ind i havnen til netop den plads. Båden, en stor klassisk motorbåd, havde været på værft og var nu nylakeret m.m. Og det var lige før de stod klar med champagnen.

Der var dog ingen sure miner, og han fandt en anden plads til os, der næsten var bedre. Det havde blæst ret kraftigt hele dagen, og da det ikke lod til at blæsten ville lægge sig, tog vi konsekvensen og satte cockpitteltet op. Erik havde lovet at lave en af sine hofretter, biksemad med bacon, grisekød, løg og kartofler samt selvfølgelig spejlæg. Og så skal man jo ikke sidde og fryse.

Som så mange andre steder vi har været, lå vi tæt op af jernbanen. Her var det dog dog helt ekstraordinært, hvilket vi skulle erfare, da vi lå og skulle sove. Det var en dobbeltsporet bane, og der var ikke fem minutter mellem togene. Af en eller anden grund lød det, som om toget i fuld fart kørte hen lige over hovederne på os, så man fik næsten et chok hver gang. Men ellers et fint og hyggeligt sted.

TIRSDAG 18/7

Så var det selve Koblenz. Der lå et hotel nær os, og det havde en shutlefærge over floden, som vi kom med.

Den sejlede over til Pegeltårnet, som udover markeringer over oversvømmelser også havde et mærkværdigt urlignende apparat, som Erik brugte lang tid på forstå. Erik prøver at forklare herunder.

Pejleuret virker gennem et vandfyldt rør ud i floden, så det via forbundne kar kan vise vandstanden. Men hvordan skulle det aflæses? Det er fra 1887, så jeg troede først, at det måtte være fod, der var skalaen, så det var 13,2 fod. Men det kunne ikke passe, for der går jo 12” på 1’. Og uret går til 10. Det viser sig, at 0 punktet er sat til 57,667m over normalnul (Amsterdam). Måleren viser så 1,32m over dette. Ved 4,7m på uret begrænses skibsfarten, og ved 6,5m indstilles al sejlads. Højeste vandstand målt her er 9,49m over nulpunktet (23. december 1993).
(Fik I den? Christina)

Vi gik langs den flotte brede flodpromenade, først hen mod først hen under den stort anlagte kabelbane, der fragter folk over Rhinen op til den i vore øjne ikke så interessante Ehrenbreitsteinfæstning.

Lidt interessant er Ehrenbreitsteinfæstningen dog nok alligevel, idet der har været tegn på fæstningsanlæg her langt, langt tilbage i tiden, endda også før romerne var aktive her. I 1500 tallet blev fæstningsanlægget så for alvor udbygget, men hvor uindtageligt det end kunne synes, lykkedes det dog for franskmændene i 1799. De tog “kronjuvelen”, den 15 ton tunge kanon ved navn Greif, støbt i 1524, med sig som krigsbytte. De følgende 150 år har denne kanon været snart i Tyskland snart i Frankrig, for endeligt i 1984 at vende permanent tilbage til Ehrenbreitsteinfæstningen efter aftale mellem de to landes præsidenter  Mitterand og Kohl. Men som sagt, vi sprang kabelbanen og kanonen Greif over og gik videre  ud til Deutches Eck, hvor Mosel løber ud i Rhinen.

Jeg forestillede mig, at det betød det tyske hjørne, ud fra det trekantede hjørne hvor de to store floder mødes, men det har vist noget med en gammel orden, Deutcher Ordt, at gøre, men hvordan…?

På den store plads blev der i 1897 opført en kæmpe statue til minde om den da afdøde kejser Wilhelm 1. Og han sidder der endnu i dag, højt til hest, og skuer ud over de to floders sammenløb. Eller endnu er måske så meget sagt, for han faldt vist af hesten under slutningen af 2. Verdenskrig. Og statuen blev først, og kun efter megen diskussion, genopført i 1993 efter de to Tysklandes genforening.

Byen bærer i det hele taget præg af at være blevet meget ødelagt under 2. Verdenskrig, så der er mange nyere bygninger og knap så meget bindingsværk. Men det er en luftig og behagelig by at færdes og sikkert også at bo i.

Selv om varmen nu er mere behersket, fik vi alligevel besøgt to af byens kirker, som havde en meget farverig bemaling af loftsbuerne tilfælles.

Mange af byens gamle torve var bevarede, men nu iblandet mange nyere huse. Den smukkeste plads var nok den foran rådhuset, hvor vi så et nygift par blive lykønsket.

På en anden var der opført en stor skulptur, mere sjælden end køn, som symboliserede Koblenz historie og udvikling fra romertiden og op til nu.

På en tredje plads op til en kirke delte vi nok så prosaisk en pizza, mens vi så på folkelivet. Inden vi tog færgen tilbage over floden, blev der tid til en kop kaffe ved det gamle Pegeltårn, hvor man kunne følge trafikken på Rhinen helt tæt på.