Strasbourg 7-8/7 2023

FREDAG 7/7

Om morgenen var vi lige en tur oppe i nærområdet og købe morgenbrød m.m. Der var et stort supermarked i det bycenter, vores libanesiske restaurant fra i går lå i. Bagefter kom cyklerne frem, det tog under et kvarter at cykle ind til centrum, og der er gode cykelstier næsten overalt i byen – men sindssygt mange hurtige og ret anarkistiske cyklister og elløbehjul. Det meste af turen foregik dog på et langt lige stykke langs kanalen, men man skulle godt nok være opmærksom. Vi parkerede i nærheden af det første af byens tre  “MUSTS” – den store katedral, Notre Dame.

Her i den gamle bydel er de gamle bindingsværkshuse dominerende, men der ses også mere stilige murstenshuse. Nærmest pludselig åbenbarede dette himmelstræbende bygningsværk sig. Ufatteligt højt, men nærmest blonde- eller spindelvævsagtigt gracilt.

Som den da 24 årige Goethe i 1773 udtrykte det: “ Et indtryk af enhed, helhed og storhed fyldte min sjæl – et indtryk, jeg, fordi det bestod af tusind harmoniserende detaljer, kunne indtage og nyde, men på ingen måde forstå eller forklare.” At han også var lidt af en vigtig Per fremgår af, at han tilføjede,  at når det gjaldt bygningskunst var tyskerne ( også?) de ypperste, og såvel italienerne som franskmændene kunne godt pakke sammen. Med sine 142 m er den da også blandt verdens ti højeste kirker – vist nok som nr. fire.

Den stod efter flere hundreder års byggeri færdig i 1439. Der var sympatisk nok gratis adgang til kirken, som vi selvfølgelig gik ind i, og den var også virkelig flot indvendig, med glasmosaikvinduer, vist nok blandt Frankrigs smukkeste, m.m..

Hovedattraktionen, publikummæssigt, var dog et mageløst mesterværk af et finurligt astronomisk ur fra midten af 1800 tallet, der kunne vise mangt og meget ud over hvad klokken var.

Efter en god stund kom vi atter ud i den stegende hede. Vi fandt et skyggefuldt sted lige i nærheden, hvor vi stadig kunne nyde og fordøje synet af kirken, samtidig med at vi delte en tarte flambée, som en flammkuche hedder på fransk. MUST nr. to var Europaparlamentet. Vi var lidt usikre på, hvor meget man kunne komme til at se, og om man bare kunne troppe op. Men da vi kun var et kvarters cykling derfra, tog vi chancen og steg atter på cyklerne. Vi kom via endnu en cykelvenlig rute forbi bl.a Place de la République med mange pompøse og magtudstrålende bygninger.

Så alt er ikke, heldigvis, bindingsværk, i Strasbourg. Snart efter ankom vi til Europa-Parlamentet, byens politiske katedral, som forventeligt var grundigt indhegnet og bevogtet af sikkerhedsfolk. Der var dog ikke noget problem i at komme ind til en rundvisning, man skulle blot kunne identificere sig. Vi viste fotos på mobilen af vores ret nyerhvervede pas, men nej det skulle være “ Den ægte vare”. Vi stod og så lidt triste og meget ufarligt danske ud og fortalte, at i DK var den digitale løsning fuldt ud acceptabel. Den ene af de to, som vi havde kontakt med sagde, at det var han godt klar over, og efter at ha’ parlamenteret lidt med den anden, sagde de god for os. Hvis vi bare lovede, at vi ikke bar kniv! Ups, Erik fik hurtigt fisket sin lille røde schweitzerkniv op af lommen og gemte den i cykelhjelmen. Så ind kom vi.

Der var ingen synlig politisk aktivitet, og vi kunne uhindret gå rundt i en stor del af den enorme og flotte bygning, blot vi fulgte pilene sat op for besøgende.

I blot en uge om måneden  er aktiviteterne henlagt til Strasbourg og de øvrige uger til Bruxelles, så enten var der tidlig weekend, eller også var politikerne i Bruxelles. Men selv under debatterne i plenumsalen,  er der adgang for tilhørere en time af gangen, næsten som på Christiansborg.

Det var faktisk vældig interesant og en stor oplevelse. Selv om vi ikke er komplet ukritiske over for EU, mener vi dog begge, at EU har sin berettigelse, og at Danmark er bedre stillet inde end ude.

Efter dette besøg var der ikke energi til flere oplevelser, så vi cyklede, atter på et kvarter, men af endnu en ny rute tilbage til havnen. Vi kom igennem et beboelsekvarter, som på mange måder mindede om et opgraderet Frederiksberg med pæne huse og lidt grønt hist og pist. Så noget nyt fik vi alligevel set. 

LØRDAG 8/7

Om formiddagen så vi dette specielle, men nyttige vandplantefjerningsfartøj

Lidt før middagstid cyklede vi igen af sted ind mod centrum for at besigtige det 3. MUST, Petite France, også 15 minutter herfra. Hele den ældste del af Strasbourg ligger på en ø, Grande Île , omgivet af den delvist kanaliserede flod Ill.

Petite France ligger i den vestlige ende på en eller to små halvøer gennemskåret af kanaler, så egentlig burde navnet, som i Colmar,  være Petit Venice, men nu var det navn jo optaget… Petite France er udnævnt til at være et af de smukkeste byområder – i al fald i det sydøstlige Frankrig.

Og jo, her var bestemt smukt og charmerende, og meget ligt Colmar. Og desværre næsten lige så fyldt at turister.

Helt grelt blev det, når den ene store turistbåd efter den anden pløjede sig igennem de snævre kanaler og sluser, men også ret underholdende.

Som den foregående dag var det ikke sulten, der plagede os, men varmen og vi trængte til at sidde i skyggen. Så vi slog os ned på et af de mere turistede steder, men hvor der var nogle dejlige store træer og masser at se på.

Siden gik vi rundt, på må og få, var inde i endnu en stor kirke, denne gang en protestantisk, St. Thomas Kirken. Hvor man normalt finder alteret, var der i stedet et nærmest monstrøst mausolæum for en betydningsfuld adelig falden krigsherre, Maurice Saxoni 1521-53.

Bagefter satte vi os udenfor i skyggen og kiggede på duer, og endelig fik vi en kop kaffe i en hyggelig smal gade med masser af caféer. Mange af gaderne havde navn efter hvilke erhverv der i sin tid var blevet drevet netop der, og der var virkelig meget at se på, men varmen nedsatte energiniveauet betydeligt.

I varmen var det faktisk mest behageligt at cykle, så vi cyklede hjemad og fik handlet  ind i vores supermarked på vejen. Tilbage i båden startede vi som det første isterningemaskinen og drak litervis af vand og forskellige læskedrikke, mens vi under solsejlet, med ventilatoren kørende, ventede på at solens stærke stråler skulle aftage. Vi filosoferede lidt over hvad Strasbourg var for en størrelse. Den er jo fransk, men er også tysk præget og derudover er den befriende kosmopolitisk i stil med New York. Hvis bare den ikke lå så langt fra havet, var det en dejlig by at bo i, en storby uden at være for stor. Selve bykernen har ca. 275.000 indbyggere, Storstrasbourg 770.000